|
Alteret
Aug 25, 2007 15:52:32 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 15:52:32 GMT 1
Freneudeus så kort på hende og sagde: "Du har min velsignelse..!" det samme lys der havde omslugt Freneudeus før kom igen. Freneudeus forsvandt i lyset og lyset blev til en kugle. kuglen fløj lige op til det sted der havde manglet en jesus-figur, siden Freneudeus kom. kuglen dannede figuren igen og da lyset forsvandt, lignede alt det smme som før; figuren var kommet tilbage, revnerne efter rystelserne var væk og lyset på stearinlysene var kommet tilbage. det var intet tegn på at der i det hele taget var sket noget... alt var som før...
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 16:02:10 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 16:02:10 GMT 1
Rin så på sine hænder, efter at have set efter Freneudeus, og sukkede stille. "Det ser ud til, at alt jeg skal gøre nu, er at finde Baltazar, og røre ham... Men bare det kan tage længere tid end alle mine liv tilsammen! HOEH!" sagde hun højt og sank sammen på bænken. Hvordan ialverden skulle hun bære sig ad med at finde Baltazar, i første omgang? For slet ikke at tale om at røre ham! Nå, men ikke udsætte til imorgen hvad du kan gøre idag... Hun bukkede for korset og gik ud af katedralen, mens hun nynnede en lille sang.
//Out
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:15:06 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 21:15:06 GMT 1
Auris dukkede op lige foran alteret og faldt ned på knæ. Det at Balthazar havde holt hende oppe i luften gjorde at der var et stykke ned til jorden da hun teleporterede sig herhen. Tårerne pressede sig endu en gang på og hun så op på det store kors "FRENEUDEUS! Jeg ved du er her!....hjælp mig....." Det sidste hviskede hun imens hun gemte ansigtet i sine hænder. En masse minder jagede hendes sind og hun kunne mærke hun var meget ustabil lige nu. Auris var ikke selv sikker på hvad hun kunne være i stand til.
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:22:20 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 16, 2007 21:22:20 GMT 1
Inde i skyggerne stod en kappet skikkelse. man kunne ikke se ansigtet, og skikkelsen stod helt stille og så på Auris. Ert brag fra dørene fangede skikkelsens opmærksomhed, og da den så at Balthazar kom brasende ind, gik skikkelsen længere ind i skyggerne.
Baltyhazar bragede gennem dørene med sit velkendte sværd i hånden. han var rasende, og prustede af forargelse. udenfor kunne man se et flammehav, som Balthazar var kommet fra. Han stoppede nogle få meter fra Auris, og råbte rasende: "Du kan ikke gemme dig bag din gud. du er gudeløs... - du er en vampyr! Din fader..! - det godtroende fjols..! - Troede at han kunne beskytte jer, men se hvilken fejltagelse du er, du er et levende bevis på hans fiasko!"
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:32:07 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 21:32:07 GMT 1
Auris skælvede over hele kroppen af vrede, had, frygt og fortvivlelse. Hun så op på korset igen med tårene trillende ned af sine kinder. Hendes blik viste vrede og fortvivlelse og hun holdt begge sine hænder for sit hjerte "Freneudeus, støt mig. Giv mig styrke til at træffe det rigtige valg. Jeg forbander mig selv for at have spottet dit navn ved at bebrejde dig de dårlige ting der er sket for mig. Jeg ved du kun vil mig det godt og jeg ved at livet ikke er nemt. Men lad mig få en endelse på min modgang. Syns du ikke jeg har bødet nok for mine synder?" Imens hun talte bøjede hun hovedet og håbede inderligt at han ville høre hende. Hendes sind var meget ustabilt lige nu, og der var ingen garanti for hvad hun kunne gøre. Selv her i Freneudeus' hus.
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:37:30 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 16, 2007 21:37:30 GMT 1
Balthazar løftede sværdet over sit hoved. "Jeg gør en ende på dig, her og nu!" og lige da Balthazar skulle til at slå til, kunne han ikke røre sig. Hans sværd ville ikke rykke sig. han så til siden og fik et chok. Hans ansigt begyndte at glæde af arrigskab!
Skikkelsen der før stod i skyggen var nu trådt ud, og holdte en hånd lige imod Balthazar. Skikkelsen lod hætten falde som havde skjult ansigtet. Mikael ansigt kom til syne. Hans venlige smil prægede hans ansigt som altid. han så på Balthazar med sine glade øjne og sagde: "Vær hilset, min gamle ven..."
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:44:47 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 21:44:47 GMT 1
Auris løftede hovedet og vendte sig lidt forskrækket om imod dem. Hendes blik hvilede længe på Mikael og det var fyldt med forundring. Hun havde hidtil ikke talt med andre end Freneudeus og nu sad hun overfor den mest respekterede blandt engle. Hun vidste med det samme hvem han var, uden helt at vide hvordan. Auris kunne ikke sige noget og så bare lettere målløst til. Hendes hjerte hanmrede vildt i brystet på hende og hun var taknemmelig for at Mikael var brudt ind lige netop nu.
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:50:48 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 16, 2007 21:50:48 GMT 1
Balthazars raseri blev tydeligt, og han begyndte at kæmpe imod Mikaels paralyse. han bevægede sig i slowmtion ned imod Auris med sit sværd. Samtidig sagde han, så rød i hovedet som han var: "Mikael! Dårligt tidspunkt at komme på!" Alting omkring begyndte at ryste.
Mikael spærede øjnene op og råbte på Auris: "Skynd dig væk!" Han kæmpede med at holde Balthazar tilbage. med nød og næpe udstødte han sætningen: "I mine øjne ser det ud som om jeg kom på det perfekte tidspunkt!" Han støttede sin arm med den anden. Balthazar var for stærk!
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 21:56:30 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 21:56:30 GMT 1
Auris sad som forstenet og stirrede op på dem. Til sidst fik hun endelig sine muskler til at reagere og hun rejste sig hurtigt og søgte flugt i den anden ende af Katedralen. Der lød et tordenskrald over katerdalen og et par sekunder efter begyndte det at styrte ned med regn udenfor. Man kunne høre vandet tromme på den store kuppel. Auris kunne ikke få sig selv til at gå. Hun følte han skulle hjælpe, men det ville være dumt at sætte sig op imod Balthazar lige på nuværende tidspunkt.
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 22:04:35 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 16, 2007 22:04:35 GMT 1
Balthazarslap pludselig fri, og hans sværd borede sig langt ned i stengulvet og skar igennem det som var det smør. Det var ligefør at Balthazar faldt sammen, men han rejste sig hurtigt op med fronten mo Mikael. Hans øjne bragede som eksplosioner og han var mere en rasende nu. "Jeg formoder ikke at du ønsker at kæmpe!? Desuden fortalte jeg bare Hunteren her sandheden om hendes familie, og så flippede hun ud..."
Mikael satte sin hånd ud til siden og hans frygtede hvide sværd kom til syne i grebet om luften. "Jeg ved udmærket hvad der skete der og for mange år siden... Vi prøvede at hjælpe men hver gang fandt i bare på en ny ting for at gøre deres situation værre!" Mikael løftede sin sværd i en klar kampposition. "Og hvad kamp angår, ønsker jeg det ikke, men hvis det bliver nødvendigt..!"
|
|
|
Alteret
Sept 16, 2007 22:11:22 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 22:11:22 GMT 1
Auris holdt den ene hånd op for sin mund og den anden for hjertet, der stadig hamrede vildt. Tårerne var igen begyndt at løbe og hun følte sig ubeskriveligt svag og forladt. *Hele mit liv....Det var en løgn...Løgn det hele....* Hendes ben knækkede sammen under hende og hun faldt på knæ på stengulvet, bag ved en af de mange bænke. *Hvorfor....hvorfor mig?....*
|
|
|
Alteret
Sept 17, 2007 19:57:26 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 17, 2007 19:57:26 GMT 1
Balthazar stod der; klar til kamp... hvis der blev en kamp, ville det nok være et af de største brag hidtil! Baltazar vidste at de begge var krigere ind til det inderste. Balthazar vidste at han på dette tidspunkt var stærkere end Mikael, men Mikael var kendt for at have et es i ærmet når han mest havde brug for det. Tilgengæld kunne Mikaels død vække mere opsigt end denne søle Hunters. Et ondsdkabsfuldt smil kom frem.
Mikael Havde ikke tid til at tage sig af Auris. Balthazar var en større trudsel lige nu. Mikael vidste hvad Baklthazar tænkte på... - Mikaels død kunne være langt mere værd, end Auris'. Han ønskede ikke at nogle skulle dø, men hvis valget stod mellem hans eget og en andens liv, ville han helt klart lade den anden leve. Mikael, sagde stille: "For sejr og evigt liv..!"
|
|
|
Alteret
Sept 18, 2007 9:26:29 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 18, 2007 9:26:29 GMT 1
Auris tvang sig selv til at se på de to rivaler. Hun rystede over hele kroppen, og hun var begyndt at få dybe kradsemærker rundt omkring på kroppen fordi hun sad og borede neglene ned i huden for at kunne udholde bare lidt af den smerte der gnavede sig ind i hendes sjæl lige nu. Flere og flere billeder flimrede frem og tilbage for hendes indre blik og hun måtte lukke øjnene igen for ikke at blive svimmel af det. Det føltes som om hun blev fortæret indefra.
|
|
|
Alteret
Sept 18, 2007 14:36:26 GMT 1
Post by Freneudeus on Sept 18, 2007 14:36:26 GMT 1
Balthazar rettede sit sværd mod Mikael og sagde: "Hvis du blander dig mere i mine anliggender, erklærer du åben krig!" Balthazar var sur over at Mikael altid skulle blande sig i Balthazars liv og gerninger. Så træt at han var klar til at bekrige ham, men alligevel var det stadig for tidligt at starte en krig. Måske måtte Balthazar holde sig lidt i skindet endnu...
Mikael stod stadig klar til kamp. "Hvis du rør Auris igen, vil jeg blande mig!" Mikael syntes at det var syndt for Auris at hendes lettere sindsyge var blevet hende pålagt af Balthazar og hans ondskab... - men han havde ikke altid været sådan. engang havde han elsket, og nu havde han glemt at han havde en datter...
|
|
|
Alteret
Sept 18, 2007 21:00:52 GMT 1
Post by Pathodea on Sept 18, 2007 21:00:52 GMT 1
Auris krympede sig sammen af indre smerter. Hun kunne ikke holde det ud længere. Der var for smertefuldt til hun bare kunne ignorere det. Hun var begyndt at udstøde svage, hiksende hulk og hun blev ved med at se sin familie for sig. *så levende...hvorfor går det her ud over mig? Hvad fik Balthazar ud af at ødelægge mit liv?* Hun holdt pludselig op med at hulke, og hendes blik blev helt dødt og tomt. Hun så op imod det store kors der, for hende, så ud som om der lå en mægtig og stærk gylden aura omkring det. Locus Commotus" hviskede hun kort. For at teleportere sig hen til korset. Det ville være dumt at komme imellem de to rivaler. Auris dukkede op igen lige ved foden af korset, og hun løftede hovedet og så på det. Hun rejste sig helt op og vendte sig kort for at se på Mikael. Hun havde en kniv i den ene hånd.
|
|