Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 11:49:49 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 11:49:49 GMT 1
Rin, der havde rejst sig op, da rystelserne startede, faldt igen på knæ, da hun så hvem der stod foran hende. "Fr-Freneudeus..." stammede hun langsomt. Dette var første gang hun havde set Freneudeus i sine sidste 3 liv, og hans entré og storhed var nøjagtig som hun huskede den. Et møde med ham var et man sjældent glemte!
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 11:56:50 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 11:56:50 GMT 1
"Mit barn..." kom det fra ham med den dejlige rolige stemme. "Du har ventet mig. Nu er jeg her, og du har noget på hjerte..?" Han lagde en hånd på Rins hoved og aede blidt hendes hår.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 12:02:05 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 12:02:05 GMT 1
Rin sank en klump i halsen og rejste sig stille op. Hun så på skikkelsen foran sig, og nikkede langsomt. "Hvorfor... Fik jeg en ny? Hvorfor kaldte jeg på Liraie? Jeg vil ikke... Ikke få det samme til at ske igen... Katsuke led så meget, på grund af mig..." sagde hun stille, og kunne mærke hvor ondt det gjorde. Hun havde altid skullet være stærk, og hun havde været det, hvis man tænkte på kampen for himlen... Men Katsuke... Han døde igen på grund af hende...
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 12:12:15 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 12:12:15 GMT 1
Freneudeus vidste hvad hun følte. han har altid godt kunne lide Rin, og han havde altid ønsket at gøre hende til en engel, men det virkede altid som om hun ikke var klar. "Katsukes død kunne ikke forhindres, men det er på tide at Katsuke får sin fred. Han lider endnu mere når han ved at du sørger over ham. Liraie vil være en god måde for dig at komme videre..." Han stemme var sørgene men glæden i den var der alligevel.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 12:29:37 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 12:29:37 GMT 1
Rin nikkede langsomt, mens man kunne se hendes øjne var ved at blive blanke. Hun smilede stille og så på Freneudeus igen. "Men... Hvad hvis jeg gør det samme ved Liraie? Jeg vil ikke have at andre skal lide, på grund af mig! Aldrig mere..." sagde hun lavt, mens hendes minder om Katsuke fløj rundt i hovedet på hende. Hvorfor var det altid dem tæt på hende, som blev skadet? Det var hende der skulle dø hele tiden, ikke dem! Hvorfor gik Rins skæbne ud over dem hun holdt af!?
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 12:37:57 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 12:37:57 GMT 1
Freneudeus smilede let og sagde: "Liraie kan godt sørge for sig selv. Katsuke ønsker kun din lykke ligesom jeg gør... Sørg ej mere. Katsuke er hos mig, og han vil kun være lykkelig hvis du er det... Nyd dit liv. Pathodea har onde ting i gang, og det kan være det er dit sidste liv overhovedet..." Freneudeus var ikke just glad over at dette var en reel ting, da han havde holdt Pathodea i skak i så lang tid. desværre var tiderne ændret og ondskab trak mere i folk end det gode gjorde. Freneudeus' øjne var vædede...
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 13:04:03 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 13:04:03 GMT 1
Rin nikkede langsomt og så på Freneudeus. "Noget galt?" spurgte hun langsomt, mens hun rakte hånden op mod hans ansigt. Hun havde aldrig set Freneudeus se så... Trist ud før... Og det gjorde meget ondt i hendes hjerte... Hun vidste ikke hvordan hun selv skulle reagere med hensyn til at dette måske var hendes sidste liv... Betød det, at kampen ville ende?
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 13:15:23 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 13:15:23 GMT 1
Freneudes så på hende med det vædede blik. "Nej der intet galt." han vendte sig om så han stod med ryggen mod Rin og fronten mod Biblen. han begyndte at bladre. "Både jeg og Mikael holder skansen mod det onde medens vi kan, men situationen bliver ikke bedre..; der er for få der tror på mig, og vi har for få der ønsker det gode..."
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 14:27:22 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 14:27:22 GMT 1
Rin sukkede lidt og nikkede. "Det er sandt nok, Fader... Pathodea's veje trækker i mennesker, og det er et valg de selv må tage. Der er bare de problemer i, at de fleste mennesker er for bange til at stille sig op imod Pathodea, fordi at de er bange for smerten der vil lande på dem selv, eller deres familier... Det er ikke alle der er så heldige, ikke at have noget at miste..." sagde hun med sympati i stemmen og sukkede dybt. Hun havde ondt af dem der havde sluttet sig til Pathodeas side, uanset om de ville det eller ej... Hun havde ondt af dem alle!
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 14:45:27 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 14:45:27 GMT 1
Freneudeus gik ned fra det forhøjede alter, og gik rundt om det. "Jeg har gjort mit bedste for at hjælpe dem mod lyset i alle de år..." Han satte sig ned på en bænk. han støttede albuerne på knæene og lagde sit ansigt i hænderne. "... - Jeg er så træt. Jeg har Kæmpet med Pathodea i en evighed... - Jeg er så træt..." Trætheden var nu tydelig i hans stemme
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 14:53:06 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 14:53:06 GMT 1
Rin smilede stille og gik over til bænken Freneudeus havde sat sig på. Hun satte sig på knæene foran ham i en "havfrue"-stilling, mens hun så venligt på ham. "Der er ingen der forventer at du ikke er det... Du holder altid øje med os, giver os muligheder for at komme videre, når vi har det dårligt, og du giver os evig ro i vore hjerter... Der er ikke noget at sige til, at du er træt!" sagde hun venligt og lagde en hånd på hans knæ.
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 15:07:42 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 15:07:42 GMT 1
Freneudeus så op fra sine hænder og lagde den ene hånd på hendes. "Jeg er ved at blive gammel... Pathodea er ung og kan holde til lidt mere end jeg kan. Jeg er stadig stærkest, men hvis jeg ikke snart får nogle flere der tror på mig, vil jeg ende med at blive et minde om en god tid... - Jeg vil forsvinde og blive til den intethed Pathodea ønsker at gøre mig til..." En tåre faldt ned fra Freneudeus' kind og ramte Rins hånd. Rins hånd lyste lige så snart den ramte hendes hud. lyset begeyndte gå igennem hele Rins krop. "Jeg giver dig en mision..."
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 15:18:36 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 15:18:36 GMT 1
Rin smilede og nikkede. En mere kunne hun klare, hvis det kunne hjælpe Freneudeus... Det var for trist at se Freneudeus sådan her, og hun havde ikke lyst til at eksistere i en verden, hvor der ingen godhed var. Men alligevel... Hun kunne ikke få folk til at tro på Freneudeus... Hvis man ville tro på noget, skulle det komme fra ens eget hjerte, og det var der ingen der kunne tvinge frem. Men hun ville gøre hvad hun kunne, for at hjælpe alle. Måske ville det gå op xD,.
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 15:33:04 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 15:33:04 GMT 1
Han så på hende med triste øjne. "Denne mision kan godt komme bag på dig, for det er egentlig en test..." Han blev stille et øjeblik. "Jeg vil se hvor stærk Balthazar egentlig er. Hvis du rør nogen fra nu af, vil deres hjerte øjeblikkeligt blive gjort helt og igennem rent. Ondskaben vil forsvinde fra personens hjerte. Men der en ulempe. du har kun en chance, og jeg ønsker at du skal røre Balthazar, så du må IKKE røre nogen inden du har rørt ham. INGEN." Han gjorde det tydeligt at dette var vigtigt. "Hvis Balthazar ikke er stærk særlig stærk, vil vi have én bekymring mindre. hvis ikke... - er jeg bange for at vi har en meget stærk modstander mere..." Han vidste at dette kunne blive en svær og farlig mision for Rin, men Mikael havde travlt med sine egne problemer og Rin var nok den eneste der kunne klare det lige nu. Caleb havde også sine egne problemmer for tiden. desuden ville Balthazar ikke tage Rin for at være en trudsel da hun ikke var særlig stærk. "Denne gave er nok den mest kraftfulde jeg har kunne give dig... Brug den rigtigt..."
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 15:41:43 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 15:41:43 GMT 1
Rin så lidt underligt på ham, men hun nikkede med et smil, og man kunne svagt se tårere komme ud fra hendes øjenkroge. "Jeg forstår... Jeg skal køre mit bedste... Jeg vil ikke svigte dig!" sagde hun varmt og rejste sig op igen, mens hun smilede stort til Freneudeus. Det var KUN Freneudeus der kunne få hende til at føle sig så glad og velkommen.
|
|