|
Alteret
Jul 15, 2007 21:20:54 GMT 1
Post by Pathodea on Jul 15, 2007 21:20:54 GMT 1
Liraie så på Rin og smilte. Hun rystede let på hovedet. "Nej, ikke til Eden. Men Mikael har vist brug for mig..." svarede hun stille og Hendes vinger blev igen synlige. De bredte sig ud i al sin fylde. Fjerene gav hendes ansigt et rødligt skær. Hun så lidt alvorligt på Rin. "Mit barn. Jeg er aldrig længere væk end at du kan kalde på mig. Husk det." sagde hun og smilte igen sit blide smil. hendes vinger sitrede og slog et par slag i luften. Liraie lettede lidt fra jorden.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Jul 15, 2007 22:21:20 GMT 1
Post by Seb on Jul 15, 2007 22:21:20 GMT 1
Rin smilede lidt og gik over, mens hun tog fat i Liraies hånd, som om hun ville være sikker på at hun virkeligt var der. "Det er lang tid siden, at noget har kaldt mig et barn..." smilede hun varmt, så i Liraies øjne og lagde hovedet lidt på skrå, mens at hendes lange hvide hår, skinnede lidt i det svage måneskin, der kom ind igennem vinduerne, fra den fulde måne. *Helt Sikkert! Hun har dæmon-blod i årerne... Men hun er vist halvt engel, ligeså...* tænkte hun lidt for sig selv, mens hendes facade skjulte alle tegn, om hvad der skete inde i hendes hoved xD,.
|
|
|
Alteret
Jul 16, 2007 15:43:05 GMT 1
Post by Pathodea on Jul 16, 2007 15:43:05 GMT 1
Liraie gav Rins hånd et blødt klem og smilte igen "Vi er alle Frenedeus' børn..." svarede hun og hentydede til mennesker og engle. Hun havde mærket en svag strøm igennem sin essens da Rin havde taget hendes hånd, og hun var ikke sikker på om hun havde mærket den delte sjæl der herskede i Liraie. Men ved samme berøring havde Liraie fået konstateret at dette virkelig var den kendte Rin Meduseld, sjælegangeren der fra tidernes morgen havde kæmpet imod ondskaben. Hun gav blidt slip på Rins hånd og lettede helt fra gulvet. Hun svævede yndefuldt gennem katedralen, slog et par ekstra slag med vingerne da hun nåede til døren, der stadig stod åben, hvorefter hun forsvandt ud i den lyse nat. Herefter blev der stille, og kun vindens svage susen kunne høres.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Jul 18, 2007 18:07:26 GMT 1
Post by Seb on Jul 18, 2007 18:07:26 GMT 1
I samme øjeblik at Rin havde fået fat i Liraies hånd, havde hun følt at det ganske rigtigt var en halv engel. Og det var også en halv dæmon. Hun smilede lidt, og så tilbage efter hende, inden hun bøjede sig foran alteret, dannede et kors foran hendes bryst og gik ud af katedralen.
//Out
|
|
Chuchulainn
Kender hver en gyde
I like the moon and the snow...
Posts: 274
|
Alteret
Aug 11, 2007 20:33:28 GMT 1
Post by Chuchulainn on Aug 11, 2007 20:33:28 GMT 1
Caleb kom gående imod Alteret, og havde enda taget sokker og sko på ((det er VIRKELIG sjældent han gør det, som i en ud af 10000 gange det sker)) for ikke at efterlade jord og andre urenheder i Herrens bolig på Jorden. Han gik op til alteret, bad "fader vor" og sagde så lavmeldt "Herre, du ved jeg ikke blot er her for at bede, men også for at søge dit råd. Jeg søger Mikael, jeg søger at kunne hjælpe ham med at beskytte denne, din elskede verden, men jeg ved ikke hvor jeg skal lede. Jeg bønfalder dig om at give mig et tegn"
|
|
|
Alteret
Aug 11, 2007 20:57:11 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 11, 2007 20:57:11 GMT 1
Flammerne der dansede for enden af staerinlysenes væger blusede op, og de begyndte at oplyse hele Katedralen, og hvert enste at dets hjørner. en gigantisk, hvid lysstråle bredte sig fra biblen der stod på alteret. han skikkelse kom til syne i lyset, som om den kom gående imod Caleb. En hvidhåret mand kom til syne. Hans skæg og hår rørte næsten gulvet. Håret var fint, og var næsten silke-agtigt. Skikkelsens ansigt havde få rynker, men øjnene lyste af ren godhed... det var en ubeskriveligt følelse der gennem hele Katedralen... En accentløs, dyb og venligtsindet stemme bredte sig i katedralen: "Du kaldte, mit barn..?"
|
|
Chuchulainn
Kender hver en gyde
I like the moon and the snow...
Posts: 274
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:02:57 GMT 1
Post by Chuchulainn on Aug 11, 2007 21:02:57 GMT 1
"Det gjorde jeg Herre. Jeg søger Mikael, din - tilgiv mig - Hærfører på Jorden. Jeg søger at kunne følge ham, at kunne hjælpe ham med at beskytte denne verden som du elsker som var den dit eget barn. Jeg ved hvert et væsen er elsket af Dig. Men jeg ved ikke hvor jeg skal lede" svarede Caleb
|
|
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:07:38 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 11, 2007 21:07:38 GMT 1
Freneudeus så med et smil på Caleb... "Er det, det eneste svar du søger?" Freneudeus vente sig med ryggen mod Caleb. Han begyndte at rode rundt i Biblen bag ham... "Eller er der andre spørgsmål..?"
|
|
Chuchulainn
Kender hver en gyde
I like the moon and the snow...
Posts: 274
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:16:53 GMT 1
Post by Chuchulainn on Aug 11, 2007 21:16:53 GMT 1
Caleb tænkte sig lidt om og svarede efter lidt til "Ja Herre. Jeg ved Du er forudseende og ved jeg vil have mange flere spørgsmål før min tid her er omme. Men disse spørgsmål har jeg ikke opdaget selv endnu. Der vil komme tider hvor jeg vil tænke tilbage til nu og spørge mig selv hvorfor jeg ikke spurgte mens Du endnu var her. Men jeg må også huske at "Herrens veje er uransaglige" og stole på at Du ved anden måde kan besvare mig" sagde han og foldede sine hænder
|
|
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:26:08 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 11, 2007 21:26:08 GMT 1
Freneudeus vendte sig mod Caleb... "Så lad gå..." hans smil havde ikke ændret sig. "Mikael har altid været lidt af en fest-abe..." grinte Freneudeus. "...- han holder til i diskotek "I'll be there", dér kan du finde ham..."
|
|
Chuchulainn
Kender hver en gyde
I like the moon and the snow...
Posts: 274
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:34:51 GMT 1
Post by Chuchulainn on Aug 11, 2007 21:34:51 GMT 1
"Tak Herre" sagde Caleb stille og bukkede for Freneudeus. "Jeg vil ikke svigte denne verdens væsener, ligesom jeg ved hverken Du eller Mikael vil" sagde han smilende
|
|
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:38:45 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 11, 2007 21:38:45 GMT 1
Freneudeus så smilende på Caleb"Du har min velsignelse..." Freneudeus vendte sig om igen og begyndte at gå sin vej. en pludselig lysstråle kom igen... efter få skridt forsvandt Freneudeus' skikkelse, og stearinlysene lyste som de havde gjort før, og blev som det havde været for et stykke tid siden...
|
|
Chuchulainn
Kender hver en gyde
I like the moon and the snow...
Posts: 274
|
Alteret
Aug 11, 2007 21:45:11 GMT 1
Post by Chuchulainn on Aug 11, 2007 21:45:11 GMT 1
"Jeg vil forsøge at gøre Dig ære" sagde Caleb og gik stille ud Katedralen. Da han havde taget sit første skridt ud af selve Katedralen vendte han sig om, foldede sine hænder og bad endnu engang "fader vor" før han tog sine sko og sokker af og gik imod diskoteket.
//Out
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Alteret
Aug 25, 2007 11:31:27 GMT 1
Post by Seb on Aug 25, 2007 11:31:27 GMT 1
Rin kom langsomt ind i katedralen, og kiggede sig omkring. Hun havde egentlig håbet på at se Liraie, men hun havde sikkert noget at tage sig til... Og desuden skulle Rin jo også have ordnet de sidste bønner, så de 5 timer var fuldendte... Liraie havde forstyrret hende sidste gang, så der var stadig meget arbejde foran hende. Hun gik over, lagde sig på knæ foran korset og begyndte igen at bede... Det var de gamle bønner, forfaderen til den kendte Fader Vor. Men den lød bedre, syntes Rin selv.
|
|
|
Alteret
Aug 25, 2007 11:45:06 GMT 1
Post by Freneudeus on Aug 25, 2007 11:45:06 GMT 1
Den mørke Katedral var kun oplyst af væglysestager og nogle lysekroner der hang ned fra loftet. En vind uden oprindelse blæste gennem Katedralen og lysene gik ud, undtagen lysene på alterbordet. Katedralen begyndte at ryste. murene brummede af smerte, søjlerne kastede med støv og lysekronerne klirrede. Jesus-figuren på korset lyste op som solen på en varm sommerdag, og hele Katedralen blev oplyst. rystelserne stoppede, og Jesus figuren gik ned fra korset og stod lige foran Rin. Lyset fra skikkelsen forsvandt men Katedralen var lige så oplyst som før. Den hvid-hårede skikkelse, hvis identitet ikke var svær at gætte. så lige ned på Rin med et smil der kunne varme selv det koldeste hjerte.
|
|