|
Post by Pathodea on Jun 29, 2007 1:09:13 GMT 1
Auris lukkede øjnene og smilte svagt et kort sekund. Men hendes smil forsvandt igen. Hun så på ham med alvorlige øjne. "Jeg forstår." Men der var stadig et lille glimt af tvivl i hendes øjne. Hun så ned. "Herre, fortæl mig. Er dette hvert imod din vilje? Er det et valgt jeg selv har truffet. Eller er det en gave i form af din evige gode vejledning?" spurgte hun løftede igen hovedet. Dette spørgsmål var hendes sidste. At være Hunter havde givet hende den mening hun ikke selv havde. Nu havde hun en mening. Burde hun så stadig være Hunter? Det var det sidste svar hun søgte.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 29, 2007 1:17:18 GMT 1
Freneudeus placerede en hånd på Auris' pande. Han viste hende alle de mord hun havde begået, som om det var blevet optaget på film. "Når har jeg vist dig svaret i kodet form. nu er det din opgave at tyde koden." Han kyssede hende blidt på panden hvorefter han rejste sig. han begyndte at forsvinde for øjnene af hende. "Elsk mig... for jeg vil altid elske dig... mit barn..." han spredte armene og så op mod loftet. Han forsvandt med et lysglimt, og et øjeblik efter blev alt mørkt igen, som før...
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 29, 2007 1:33:34 GMT 1
Auris sad længe og stirrede op i loftet. Alt blev igen stille omkring hende og mørlet omsluttede hende. Hun sank sammen på gulvet og rystede igen svagt. "Herre...tilgiv mig, for jeg har syndet..." mumlede hun lavt og rejste sig langsomt. Hun rettede sig helt op og så op imod kuplen "...og er dette din vilje, da lad det ske" fortsatte hun og lukkede øjnene. Hun bølede hovedet igen og begyndte stille at gå imod døren. Regnen trommede imod jorden udenfor, og gav en beroligende lyd der gav hende en underlig følelse af, at lige meget hvor hun gik hen, ville hun aldrig være alene. Når bare hun turde tage det dristige skridt. Hun trådte ud i regnen og forsvandt i mørket.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 1, 2007 11:16:11 GMT 1
Rin kom langsomt ind i katedralen. Hun så på det store, majestætiske alter og sukkede en lille smule... Endnu et liv, endnu et helvede i kampen for himlen. Hun gik langsomt op til alteret og knælede foran det. Hun messede en masse bønner op, som hun havde brugt siden tiden før det onde, og derfor var der meget få der stadig kunne forstå dem. "Ore mus, Pater Noster, Qui es in coelis, Sanctificetur nomen tuum, Adveniat regnum tuum, Pater Noster. Fiat voluntas tua. Si cut in coelo, et in terra. Et ne nos in ducas in tenta, Et ne nos in ducas in tenta. Sed liberanos a malo. Amen." Rin gentog denne messe, som var den kendte Fader Vor på Latin. Bare lidt omskrevet. Der var helt mørkt inde i katedralen, og månen skinnede ind igennem de høje vinduer. Månens lys faldt over alt inde i den skinnende pragt, Freneudeus hus.
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 4, 2007 17:26:54 GMT 1
Liraie trådte ind af døren og så op imod alteret. Hun fik øje på pigen og stod lidt og betragtede hende. Hun ville ikke forstyrre pigen i hendes bøn,og lettede derfor fra gulvet. Hun svævede lydløst hen over hende og landede på et stort kors der stod et par meter bag ved alteret. Her satte hun sig til rette imens hun så rundt i den prægtige bygning. Det var første gang hun egentlig havde været i en kirke. Hun havde befundet sig i Hilmen i det meste af hendes levetid. Hun lyttede til pigens mumlende ord og genkendte Fader Vor. Hun smilte lidt og så ned på hende.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 6, 2007 18:06:13 GMT 1
Rin opfattede en stor hellig aura, men ville ikke bryde sin messe... Efter sådan cirka 5 minutter sagde hun det sidste amen, og så derefter op. Den store aura afslørede, at det var en engel der var i katedralen, og hun så sig lidt omkring... Hun kunne da ikke se nogen! Men da hun lukkede øjnene følte hun efter, og så derefter op på korset... Nå, der sad hun! Hun nejede dybt og så lidt vurderende på englen... Hun mente ikke at have set denne engel før! "Jeg håber ikke at jeg kedede Dem med min lange messe..." sagde hun stille, inden hun rejste sig op fra knæle-stillingen.
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 6, 2007 22:42:19 GMT 1
Liraie sad lidt og studerende pigen med de udsædvanligt brun-røde øjne. Det sølv-blå hår hang løst ned over hendes skuldre til en afveksling og skjulte hendes dæmon-prægede spidse ører. Hun kunne mærke at dette ikke bare var et menneske. Der var noget ved denne pige. Hun kunne mærke en kalden. Som det første kald man får som Skytsengel. Det var længe siden Liraie sidst havde hørt den slags kald. Havde denne pige brug for hende? Hun smilte et varmt, blidt smil og hendes rødllige vinger sitrede let. "Det er altid en fornøjelse at vide at nogen stadig husker de ædle bønner" svarede hun. Hendes stemme var beroligende og blid. Mange havde fortalt hende at den lød som Gabriels. *Mor* Hun skubbede tanken væk og studerende endnu en gang pigen.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 7, 2007 12:42:03 GMT 1
Rin nikkede langsomt og så lidt underligt på englen. "Jeg har aldrig set dig før... Har du været oppe i himlen hele tiden?" spurgte hun stille. Mon denne engel vidste noget om Rins ed til Freneudeus? Hun var ikke sikker, men så meget desto bedre... Det var ikke ligefrem noget Rin rendte rundt og pralede med, for jo flere gange hun blev genfødt, jo flere onde viste der sig at være xD,. Av!
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 7, 2007 17:20:27 GMT 1
Liraie bredte sine vinger og svævede ned til alteret. Hun landede lige baag det. Lysene blafrede let og skabte skygger på hendes ansigt. Hun så pigen i øjnene et stykke tid. Hun smilte stadig, men der var en utrolig alvor i de rødbrune øjne. Hun vidste at hun måtte være et usædvanligt syn for denne pige men hendes særprægede udseende. Hun var langt fra som de andre engle. Dette skyldtes udelukkende hendes forældre. "Jeg er først for nyligt ankommet til jorden..." svarede hun. *...endnu en gang* tænkte hun. Der var det igen. Følelsen af at nogen kaldte på hende. Det var som om nogen trak i hendes essens og sagte kalde hendes navn i en bøn. Det var dette kald der havde ført hende hertil. Men hun ville være helt sikker først. Det undrede Liraie en smule at denne pige ikke virkede synderligt overvældet over hendes åbenbaring. hun måtte have set engle før.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 7, 2007 17:49:05 GMT 1
Rin nikkede lidt, og så lidt underligt på kvinden... Hun så lidt anderledes ud end de andre engle, Rin havde set! "Undskyld jeg siger det, men De ser lidt anderledes ud end de andre af din slags..." sagde hun ydmygt og så sig lidt omkring. Hun var lidt utryk da hun konstant fik en ond aura på nakken... Hun vidste ikke hvilken, men det var klart hun opfangede meget ondt... Verdenen var blevet helt fyldt op med Pathodeas ondskab...
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 7, 2007 18:04:10 GMT 1
Liraies smil forsvandt. Hun foldede sine vinger helt sammen og hendes øjne blev smalle. Hun havde hørt det før. Hendes første beskyttede var blevet lettere bange da hun viste sig for ham og havde troet hun var en dæmon. *...af min slags?* Hun sagde ikke noget i et stykke tid og der blev meget stille i det store rum. Hun havde før hørt den slags kommentarer, men det var som om det ramte hende hårdere denne gang. Alligevel lod hun sig ikke bemærke med det. Hun mærkede det igen. Havde denne pige virkelig brug for hendes vejledning og beskyttelse? *Herre, dine veje er uransalige* Hun undlod at svare, smilte igen og så på hende "Er det dig der så længselsfuldt kalder efter hjælp?" spurgte hun. Hun kunne mærke kaldet var lidt stærkere nu. Som kom det helt inderst inde fra sjælen. Hendes øjne var blide og hun afventede roligt svar.
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 7, 2007 18:46:08 GMT 1
Det gippede lidt i Rin, og hun tog sig til albuerne. "Nej... Det... Tror jeg da ikke..." prøvede hun sådan at forsvarer sig selv. Niks, det kunne ikke være hende... Eller... Jo, det var det sikkert, men det var ikke meningen at hun skulle... Niks, hun skulle klare det her alene! Hun så op på korset og smilede svagt. "Ore mus, Pater Noster" mumlede hun lavt og så derefter på kvinden igen...
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 7, 2007 18:58:45 GMT 1
Liraie lukkede kort øjnene og mærkede efter. Pigen var åbenbart forvirret. Det var normalt. Mange gange vidste de beskyttede ikke selv at de kaldte. Det var deres ubevidste der kaldte englene til sig. Et inderligt ønske som pesonen ikke selv har indset endnu. Hun smilte igen og så endnu en gang på pigen. Hun gik langsomt rundt om alteret til hun stod lige foran hende og lagde en blid hånd på hendes kind. Liraie mærkede kaldet stærkt nu. Men der var også noget andet. *en reinkarnation?*. Hun smilte varmt til hende "Rin, mit barn. Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor din sjæl kalder på mig. Det er op til dig at finde svaret" sagde hun med en blid, beroligende stemme. *Hun er helt afgjort en reinkarnation. jeg kan mærke minderne. Kræfterne. Denne pige bærer på Hellig Magi*
|
|
Seb
Ny i byen
The only Seb =-D
Posts: 56
|
Post by Seb on Jul 7, 2007 19:15:51 GMT 1
Rin følte en hånd på sin kind, og så op på kvinden der var kommet tæt på hende. Derefter lukkede hun øjnene og lyttede til sine minder... Hendes hellige kræfter fløj hurtigere igennem hende, og minder strømmede igennem hende. Hun kom i kontakt med hendes inderste og derefter åbnede hun øjnene. "Jeg kalder fordi at jeg er... Bange for at gennemgå helvede igen... Alene..." sagde hun langsomt og sukkede dybt... Okay, så var det ude af verdenen.. Intet om at lyve for sig selv igen xD,.
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 7, 2007 19:25:22 GMT 1
Liraie smilte blidt. Hun fjernede ikke sin hånd. "Rin. Du er aldrig alene" sagde hun beroligende og så hende i øjnene. *Rin... Jeg kender dette navn. Hendes sjæl kalder på mig. Viser mig minder. Denne pige har lidt meget* Liraie stod længe uden at sige mere. Hendes vinger bredte sig ud igen. De smukke røde fjer skinnede svagt og gav luften omkring dem et rødligt skær. *De minder. Kan hun være en reinkarnation af...?*
|
|