|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 0:37:03 GMT 1
Mikael smilte blidt, "nej, det var bare mig, og desuden er mit navn Mikael." mikael hev lidt i hendes hånd for at bede hende om at komme ind. "Vær sød, kom ind." mikael løbhen og stillede et væltet træbord på benene og to stole ind til det. han stillede sig bag et af stolene og ventede på at hun skulle sætte sig...
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 0:54:17 GMT 1
Furrina så på Mikael og tænkte for sig selv. *Mikael?! Vel ikke den Mikael som jeg har hørt om?!* Hun så ned på sin hånd og først nu gik det op for hende, at Mikael havde sluppet den. Hun gik stille og lydløst hen til stolen. Hun satte sig stille ned og så sig omkring, mest af alt for at finde ud af om månen stadig var oppe. "Mikael? Undskyld, Hr. Ved De om månen stadig er oppe?" Hun drejede hovedet en smule og så på Mikael.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 1:00:17 GMT 1
Mikael satte sig overfor hedne, og lænede sig smilende ind over bordet til hende. "Faktisk tror jeg at den eroppe et par timer endnu, og jeg ber; bare kald mig Mikael. 'Hr.' lyder så gammelt." han grinede lidt. han studerede hende lidt og sagde: "Du er ikke et menneske, og du kom uden problemer herind... hvad er du så?" han lænede sig grinende tilbage "præst?!"
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 1:08:04 GMT 1
Furrina så undrende på Mikael. "Hvorfor skulle jeg ikke være et menneske?" Hun smilte sødt til ham og forsatte: "Men De har ret. Jeg er ikke et menneske." Hun smilte en smule sødere til Mikael og studerede ham lidt. "Månen er min moder, bjerget er mit hjem. Men jeg er ikke en præst."
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 1:14:48 GMT 1
Mikael blev lidt selvtilfreds. "ah! jeg tænkte det nok: Månebarn..! din aura var anderledes." Mikael sneg sig frem henover bordet igen. "Nå, men Furina Månebarn, jeg byder dig ydmygt velkommen til Stamus Contra Malos tilholdssted!" han så sig omkring, og flyttede derefter blikket til hendes øjne. "Det jeg godt kan lide ved månebørn er at i alle er så smukke, og intelligente. du skulle prøve at komme forbi mit diskotek en dag..." Han flyttede ikke fokus fra hendes øjne ét eneste sekund...
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 1:21:48 GMT 1
Furrina så lidt genert ned i bordet og tænkte lidt. Hun så op på Mikael igen, men prøvede at undgå hans blik - selvom det ikke lykkedes. "Jeg fester ikke så meget." *Det er ham! De vil de ikke tro derhjemme. Hmm..* Hun kom til at tænke over Mikael's ord og rødmede en smule. "Tak. Jeg kan da kun sige i lige måde." Hun smilte genert, men stadig sødt til Mikael.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 1:29:48 GMT 1
Mikael smilede sødt som altid. "vi behøver ikke feste, for vi kan bare side lidt og snakke i mit private hjørne af diskoteket, eller på kontoret for den sags skyld." han grinede lidt af hendes efterfølgende kommentar. "ja, gud har tilsmilet os hvad angår vores udseende og inteligens. men hvad har du ellers af interesser?"
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 1:36:13 GMT 1
Furrina så lidt undrende på Mikael. "Hvorfor vil De vide så meget om mig?" Hun rejste sig op og satte hænderne på bordet. Hun kom til at snitte Mikael's hånd og rødmede lidt. Hun var ikke vant til at røre andre eller omvendt. Hun tog sig til hånden og så på Mikael. Hendes smil var forvandlet til generthed.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 1:46:37 GMT 1
Mikael smilede blidt da han så hende rødme. han tog fat i hendes hænder og lagde dem på bordet. han aede blidt hendes hånd med tommelfingeren medens han holdt om resten af hånden med de resterende fingre. "Her er det meget normalt at når man møder interessante mennesker at man spørger til dem... - desuden er jeg en engel og holder meget af alle..." det ansigt der havde lagt tusindvis af kvinde hjerter i blød kom ufrivilligt frem; de vædede lyseblåøjne lyste ansigtet op, og det venlige, blide smil kunne få enhver til mat smile og det lyse hår i kontrast med den mørke hud vækkede mange kvindedrømme...
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 1:51:50 GMT 1
Furrina så undrende på Mikael og trak stille hænderne til sig. Hun så ned på dem, men ville ikke trække dem helt tilbage. Hun så forsigtigt op på Mikael, men undgik øjenkontakt. "Men det gør vi ikke, hvor jeg er fra. Der er alt hemmeligt. Så De må acceptere jeg ikke kan fortælle Dem det." Hun bøjede hovedet en smule og tænkte: *Du må ikke Furrina. Det er imod loven. Du kan nemt undvære det.* Hun satte sig roligt ned igen og så på sine hænder.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 1:57:11 GMT 1
Mikael smilede uden bekymring, og sagde: "jeg ville jo ikke vide noget om dine venner eller din familie eller hvad i foretager jer på bjerget, men jeg ville bare høre lidt om DIG..?" han fik det samme greb om hendes hænder som før...
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 2:05:42 GMT 1
Furrina så stadig på sine hænder og tænkte over det: *Er det noget mennesker gør?* "Jeg kan ikke fortælle om mig selv. Men det bliver en undtagelse. Den eneste interesse jeg kan røbe er mennesket." Hun så op på Mikael og fik øjenkontakt med ham. *Og Dem.* Denne gang trak hun sine hænder til sig og lagde dem på kanten af bordet.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 2:12:26 GMT 1
Mikael så smilende og dog uforstående på hende. "Så er de ikke den eneste med den slags interesse." Mikael rejste sig op og så mod et lille hul i taget hvor en stråle fra månen skar igennem luften, og ramte væggen længere henne. "Og ja, det var noget mennesker som regel gør", han grinte selv lidt ved den bemærkning.
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 28, 2007 2:18:21 GMT 1
Furrina så på strålen fra månen og rejste sig op. Langsomt gik hun hen imod strålen og stildte sig midt i den. "Men De er ikke et menneske, Mikael" Hun vendte sig om og så på Mikael. "Men stadig opfører De Dem som et." Hendes hår og hud begyndte at skinne. Hun bøjede hovedet en smule bagover og så op på månen igennem hullet.
|
|
|
Post by Freneudeus on Oct 28, 2007 2:24:37 GMT 1
Mikael gik tættere på hende. "De facinerer mig. i starten er de uskyldige som lam, men så kommer vores indflydelse til at spille en væsentlig rolle, altsdå det gode og det onde, og selvom at de veed at de burde følge os, vælger de oftest det onde... fascinerende skabninger..!" Ham stillede sig en halv meter fra hende. "men dog ikke så meget som du fascinerer mig Furrina..."
|
|