Shipco Ltd.-redderiet

[Freneudeus]

Shipco var engang et af de mest florerne skibsredderier i Melantobia. Det var her at alle de bedste skibe kom fra, og alle arbejderne nød deres arbejde her, men da skibende begyndte at forsvinde fra havnen blev der ligeledes mindre skibskøbende handelsfolk. Så i år 1991 lukkede redderiet pga konkurs.

6 år efter kom en af byens velstående herrer, Mikael, og købte stedet. det undrede mage at der ikke blev genoptaget produktion på stedet. Snart gik rygterne blandt de mørke magter, og snart efter blev det bekendtgjort at stedet var Stamus Contra Malo's nye tilholdssted, og det varede da heller ikke lang tid før at et angreb blev organiseret af Igni Ferroque. men heldigvis var Mikael hurtigere og han lavede en besværgelse over stedet, der gjorde at KUN medlemmerne af Stamus Contra Malo kunne komme ind på stedet, og at ingen udefra kunne høre samtalerne herinde fra.

I 10 år har dette sted været Stamus Contra Malo's tilholdssted, og dem der har været derinde ved hvordan der ser ud: Der er lavet en masse rum som medlemmerne kan overnatte i, som indeholder to køjesenge ved hver sin væg. Tørdokken, er blevet fyldt op med vand permanent, og der lavet en scene med talerstol, og der er masser af stole omkring den. Der er ligeledes et stort gitter der hvor dér hvor den fjerde væg mangler, men alt ligner ellers stadig et gammelt, efterladt redderi, men det er nok et af de sværeste steder at komme ind hvis man er ond!

[Freneudeus]

Mikael gik rundt rederiet. han gik ned til docken og satte sig i en lænestol tæt på vandet. han sad med ansigtet mod dockens tidligere udløb. en dyb sukken blev udstødt *Jeg trænger til en maget lang ferie...* han lænede sig tilbage og så op i loftet med et sørgmodigt blik.

[tk]

Furrina kom gående forbi det gamle rederi og stoppede op. Hun så lidt på bygningen og mest af alt, lignede det ingenting. Hun gik tættere på og rørte ved muren. Den var kold og hård. "Hmm. Ikke som hjemme på bjerget." Hun bøjede hovedet en smule bagover og så op langs bygningen. Hun bakkede en smule bagud så hun bedre kunne se.
Da hun var færdig med at studere bygningen, vendte hun ryggen til og så ud på den store hvide verden. Væk fra det eneste hun kendte til - bjerget.

[Freneudeus]

En pludselig, højlydt hoste angreb Mikael. Han stivnede af skræk. han havde kun hostet en gang før i sit liv: Sidst det gik dårligt for gud: Middelalderen. han blev skrækslagen en gispen løb op og ned af hans rygssøjle. han vidste at dette ikke var et godt tegn. han hostedeigen, så det rungede i hele bygningen.

[tk]

Furrina vendte sig forskrækket om og så på bygningen. *Der er nogle derinde?* Hun gik lidt nærmere og fik øje på en dør. Hun prøvede at tage fat i døren og lukke sig ind, men den virkede til at være låst. Hun bakkede lidt bagud og så hen langs bygningen. *Måske er der en anden vej ind?*

[Freneudeus]

Mikael hostede ligepludselig så hårdt at en trykbølge ramte og veltede alt omkring ham, og en af meatlpladerne ud til vejen blæste af og forsvandt ned langs vejen og først ti sekunder senere kunne man høre den ramme jorden længere nede af gaden. mikael lænede sig tilbage og prøvede at fange noget luft.

[tk]

Furrina hørte lyden fra metalpladen. Hun så hullet i bygningen og gik forsigtigt derhen. Hun tøvende lidt med at gå indenfor, men gjorde det alligevel. Hun stoppede op indenfor og så sig lidt rundt. Hun tøvende stadig og var ikke helt tryg ved at være der. Hun gik stille og forsigtigt rundt uden at røre ved noget.

[Freneudeus]

Mikael hoste drillede ham stadig, men nu var det ike så meget mere. han lå stadig tilbagelænt og så op i loftet. hans lyse hår lå bredt ud i hans ansigt og hans lyseblå, tåre fyldte øjne var chokerede, og han forventede ikke at han ligepludselig skulle komme til at mærke en andens aura lige nu, men han hostede for meget til at gide at rejse sig op og se hvem det var, men han regnede nok bare med at det var et af medlemmerne.

[tk]

Furrina gik ind i et andet rum og så en lænestol. Hun lagde mærke til at der sad en person. Hvad det var, vidste hun ikke. Hun bakkede lidt bagud, men kom til at gå ind i et væg. Det lille stød gav et lille ekko i salen og hun stivnede på stedet.

[Freneudeus]

Mikael blev forundret over larmen og han stoppede med at hoste. Mikael kom til at tænke på at der var et nyt medlem der senere skulle komme efter nogle kors til halskæder. han løftede en hånd i været og pegede over mod nogle kontorer. "Jeg har lagt dine ting frem på bordet, og jeg har spredt dem så du selv kan vælge!". han kunne ikke lige genkende auraen som var ankommet, men regnede med at det var hosten der haft indflydelse på hans instinkter.

[tk]

Furrina undrede sig over hvad der blev sagt. Hun kiggede over mod kontorerne, men blev stående. Hun tænkte lidt over tingene og valgte at gå lænestolen nærmere. "Undskyld?" svarede hun stille.

[Freneudeus]

Mikael blev forundret over personnens uvidenhed. *det er ikke en jeg kender så...* han rejste sig op og inden han vendte sig mod personnen rettede han sit tøj, sit hår og tørede sine øjne. han vendte sig mod personen og... *Halløjsa..!* Mikaels meget velkendte score-personlighed begyndte at træde frem da han så den meget smukke pige stå længere oppe. han begyndte at gå imod hende, medens han sagde ordene: "Det må De undskylde, jeg troede De var anden, frøken..?"

[tk]

Furrina blev genert over den fremmedes ord. "Furrina, Hr." Hun så genert på den fremmede. Heldigvis skinnede månen ikke på hende, hvis den stadig var oppe. Hun vidste ikke om andre kendte til månebørn. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. "Undskyld Hr. Jeg må gå nu. Jeg gik bare ind." Hun så forsigtigt, men stadig genert på den fremmede.

[Freneudeus]

Mikael blev forbløffet; mange menneskelige kvinder havde allerede savlet over ham. han ville ikke have at furina skulle gå, han løb op og greb blidt fat om hendes hånd og sagde: "- og det er jeg glad for at du gjorde, for så er jeg i det mindste ikke alene..!" han så på hende med de blå øjne og de blev fremtrædende da lyset fra oven lyste lige på dem.

[tk]

Furrina så op imod lyset. *Heldigvis er det ikke månen, men hvad er det han gør?* Hun så forsigtigt på Mikael og ned på sin hånd. "Hr, jeg. Jeg hørte noget herinde fra. Måske er De ikke sikker her?" Hun så forsigtigt ind i Mikael's blå øjne.