|
Post by Pathodea on Apr 29, 2007 19:28:36 GMT 1
Ankomsthallen ligner afgangshallen til forveksling. Der er fire spor hvor der kommer tog ind med jævne mellemrum, og der er somregel mange folk på perronnen. Store reklameskilte hænger ned fra loftet og reklamerer for diverse nye højteknologiske ting. Hele konstruktionen er i beton og metal, og giver hele hallen et grålligt lys.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 18:27:58 GMT 1
Nick ventede med at staa af toget til sekundet foer dorene lukkedes, han saa sig omkring og satte sig til rette paa en naerliggende baenk. et kort ojeblik troede han at han saa en person han kendte, men der var ingen.
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 18:38:18 GMT 1
En ung kvinde stod en del længere henne, delvist skjult af mængeden, og holdte øje med Nick. Hendes blå-sorte øjne virkede lidt tomme, men blikket var på en måde intenst. Hun var ellers ikke, en man ville ligge sønderligt mærke til med det skulderkorte, brun-blonde hår, det smalle ansigt og den lidt spinkle bygning. Hun havde et par almindeligt jeans og en mørkeblå top på. Folk gik forbi hende i deres travlhed, optaget af deres egne tanker. Afstanden imellem hende og Nick gjorde at det ikke var åbenlyst det var ham hun så på.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 18:43:09 GMT 1
Nick saa hurtigt rundt og trak et billede op af lommen, han stirrede drommende paa det, i sin fantasi saa han pigen paa billedet omfavne ham og kysse ham paa kinden. et kort ojeblik saa han sig over skulderen, men sukkede, da det eneste han saa var en vaeg. "hvorfor?" han saa igen paa billedet og lagde det i lommen, han lagde sin haand paa venstre arm og masserede den forsigtigt, et stykke gaze hang ud af hans aerme.
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 18:49:21 GMT 1
Kvinden smilte et underligt smil, og da den næste person var gået forbi hende begyndte hun roligt at bevæge sig hen imod den bænk Nick sad på. Da hun nåede hen til bænken satte hun sig ned, længst væk fra Nick og stirrede lidt fjernt på de mennesker der gik forbi. Hun syntes ikke at have nogen tydelig interesse i ham.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 18:52:00 GMT 1
nick saa kort paa kvinden og smilte svagt. han saa vaek og studerede et kaerestepar et stykke vaek. af alle ting, hadede han kaerester mest. han saa igen paa kvinden. "er du lige ankommet?"
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 18:58:03 GMT 1
Kvinden svarede ikke først. Hun så ikke engang på ham. Hun virkede lige så fjern som før og stirrede sladig på de forbigående. Dog bøjede hun hovedet en anelse. Men det var ikke ment som et svar. *Du bebrejder dig selv...* Lød en ukendt stemme inde i Nicks hoved. De travle passagerer gik frem og tilbage imellem togene og forsøgte at nå alt det de skulle.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 19:02:30 GMT 1
Nick tog sig kort til hovedet. *rolig Nick det var bare... en person som traengte ind i din hjerne? hvis du kan hore mig, saa bebrejder jeg mig ikke.* Nick saa igen paa kvinden, mens han lagde en haand paa kniven der hang i hans baelte under jakken.
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 19:14:45 GMT 1
Kvinden bøjede hovedet ydeligere, så håret dækkede hendes ansigt helt nu. *Du bebrejder dig selv* gentog stemmen. Det var en tonløs stemme, der ikke umlilbart kunne identificeres. En lille pige kom løbende med en halvstor bamse i armene. Pludselig faldt hun, og hendes mor hjalp hende straks op. Pigens gråd kunne høres i mængden selvom de forsvandt imellem menneskene. *Som robotter.... Syns du ikke?* Kvinden løftede hovedet igen og stirrede endnu en gang på dem der gik forbi. En gruppe travle buisness folk passerede imens de snakkede løs i mobiltelefoner. *De gør kun hvad de får besked på. Arbejder til de er nedslidte, og skiftes så ud med en der er nyere og bedre...*
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 19:21:29 GMT 1
nick rejste sig lidt da pigen faldt. *jeg kunne ikke vaere mere... uenig! hvem doede og gjorde dig til Gud?* Nick saa trist efter pigen, og forst nu opdagede han at hans hugtaender havde skubbet sig forbi hans laeber. han satte sig hurtigt og daekkede sin mund. "pis!"
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 19:27:05 GMT 1
En lav latter kørte rundt i hans hoved. *Hvad er der... Tør du ikke vise hvad du er? Hvem du er?* Kvinden vendte pludselig hovedet og så på Nick. Hendes øjne var blevet nærværende og var i en dyb mørkeblå farve. Hun lagde lidt forsigtigt en hånd på hans skulder "Er du okay Sir?" spurgte hun en smule bekymret.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 19:31:08 GMT 1
Nick saa paa kvinden og sagde lavt med haanden for munden. "ja, jeg fik bare... noget daarlig... vin." *Jeg har slaet ting ihjel som var vaerre end dig om mig til sammen, saa du kan faa lov til at gaa af helvede til!*
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 19:42:23 GMT 1
Kvinden smilte lidt forsigtigt "Har du brug for en læge?". Derlød igen en latter i Nicks hoved, denne gang hånlig. *Der har jeg været, der var kedeligt...* Et tog kørte ind på perronen ikke så langt fra den bænk Nick sad på. Endnu flere mennesker myldrede ud og der blev mere trængsel på perronen. Da han var optaget af samtalen og kvinden på bænken havde han endnu ikke opdaget stemmens oprindelse hvilket var fra en kvinde der stod lænet op ad væggen et par meter væk. Hun havde langt, sort bølgende hår, var pænt slank og med bløde former. Hun havde et sort miniskirt på og en hvid skjorte, der var åbnet så den blev ret nedringet. Hun lignede et almindelig buisnesskvinde der stod og talte i telefon, og hun så endda den anden vej.
|
|
|
Post by Olivetti/Sakura/Waters on Sept 6, 2007 19:46:07 GMT 1
"Nej.." han smaalo og saa sig rundt. "Jeg har det fint nu. mange tak for hjaelpen." *Hvis det ikk var fordi jeg ikke kunne se dig, saa havde jeg revet dit hoved af. ved du overhovedet hvem jeg er?*
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 6, 2007 19:53:22 GMT 1
Kvinden smilte og fjernede sin hånd. "Okay.." Så vendte hun sig væk og så igen på de forbipasserende. Stemmen lo igen hånende *Det tror jeg næppe. Og jeg ved alt om dig, Nicolas Waters* blev der svaret. Kvinden der havde siddet på bænken rejste sig og gik nu over til nogle personer hun åbenbart kendte. Lidt efter var hun ikke længere synlig i mængden.
|
|