Ankomsthallen

[Olivetti/Sakura/Waters]

*Hold kaeft! du kender mig ikke. jeg... jeg..*
Nick gemte sit ansigt i sine haender og hans laeber trak sig tilbage saa hans hugtaender viste sig alt imens en lav knurren kom fra hans hals.

[tk]

Rachel kom gående ned langs perronen og undveg den travle folkemængde. Hun så op på en af skærmene for at se om toget var ankommet, da hun ikke kunne se toget, derfra hvor hun stod. Hun gik længere hen langs perronen. Hun opdager manden (Nick) og damen som sidder på bænken. Hun havde hørt at der skulle være kommet en ny til byen, men hun vidste ikke hvem han var eller hvordan han så ud. *Hvorfor er jeg her overhovedet?* Hun går hen og stiller sig op ad væggen, ved siden af bænken hvor Nick sidder. Hun ser damen gå sin vej og ser efter hende til hun forsvinder i folkemængden.

[Olivetti/Sakura/Waters]

Nick saa kort paa pigen ud af ojenkrogen.
"hvad vil du?" sagde han med en haes, svag stemme.

[tk]

Rachel kiggede nedladende på manden og valgte ikke at svare lige med det samme. Hun stod og studerede ham et stykke tid og så væk igen. Hun så rundt på folkemængden og svarede derefter: "Har jeg en grund til at fortælle dig det?"

[Pathodea]

Endnu en latter, denne gang lidt højere * Du kan ikke fornægte din natur, Nicolas....Eller skulle jeg kalde dig Nick i stedet?*. Den sorthårede kvinde der stod længere henne var begyndt at vandre lidt frem og tilbage imens hun stadig talte i telefon, formegentlig med en vigtig kunde...Sådan så det i hvert fald ud. Man kunne svagt høre lyden fra hendes højhælede sko der klaprede imod fliserne, som perronen var belagt med.

[Olivetti/Sakura/Waters]

Nick sukkede undskyldende og satte sig op. han skyndte sig at gemme sine hugtaender bag sine laeber.
"undskyld, jeg har haft en haard rejse. jeg er lige ankommet. Kan du fortaelle mig hvor jeg er?"
han saa undskyldende paa pigen, og masserede igen sin venstre arm.
*forsvind ud af mit hoved!*
nick huskede igen sin gamle mester og hvordan hun havde behandlet ham efter hun blev ond.

[tk]

*Hvad er hans problem? Hvorfor vil folk altid snakke?!* tænkte hun. Rachel satte sig ned på bænken med spredte ben og krummede ryggen en smule, så det så ud til at hun bare havde smidt sig. Hun begyndte igen at studere manden ud ad øjenkrogen, denne gang meget nøje. *Han er ikke menneske.. Der er noget over ham* "Du er i ankomsthallen i Melantobia" svarede hun direkte uden tegn på venlighed.

[Olivetti/Sakura/Waters]

Nick smilede sarkastisk og rullede med ojnene, lavt hviskede han
"Hurra, det hjalp virkelig meget. Jeg skulle vaere blevet hos Angel..."
han saa paa pigen og skulle til at sige noget, men aendrede mening, da han igen maerkede sine hugtaender prikke i hans underlaebe.

[Pathodea]

Den mørkhårede kvinde gik nu lige forbi bænken de to sad på og stoppede op en halv meter fra, så man kort kunne høre noget af samtalen "Nej jeg har ikke givet ordre til det, se nu bare at få det gjort..." Hun begyndte at rode lidt i sin taske samtidig og hev så en cigaret frem fra en pakke. Hun rodede lidt mere imens hun talte videre. Tilsidst cuttede hun personen af, lagde på og gik så roligt hen imod bænken. Hun stoppede op foran nick og lænede sig let forover. Hendes skjorte var nedringet. "Undskyld, Mr Waters, har du en lighter?" Spurgte hun og smilte lidt indsmigrende.

[tk]

Rachel så stadig på manden. "Hvorfor kom du så her?". Så opdagede hvordan han opførte sig, men tog sig ikke af det. Hun lænede sig forover, støttede armene på knæene og lænede hovedet lidt på skrå. Det løse hår faldt til siden og man kunne se to mærker på hendes hals.
Hun valgte at ignorere kvinden, da det ikke vedkom hende.

[Olivetti/Sakura/Waters]

Nick saa op og stirrede lige ned mellem kvindens bryster, hurtigt saa han vaek og rommede sig((host host)).
han lagde hurtigt maerke til pigens maerker paa hendes hals.
*hvor jeg dog bare hader det her liv...*
han hev en zippolighter frem, paa siden af den stod der:
'Til evigt minde om din engel'
han gav den til kvinden og smilte kort. saa hviskede han:
"Kender jeg dig?"

[Pathodea]

Kvinden smilte, tog imod lighteren og tændte sin cigaret. Hun tog et hiv og pustede røgen ud igen imens hun rakte lighteren tilbage til Nick. "Nej... Men jeg kender dig" Svarede hun og smilte igen sit indsmigrende smil. Hendes blik var en smule forførende. Hun lænte sig lidt tilbage igen og stod lidt og betragtede ham. Hendes øjne var en usædvanlig stærk rød farve og der var noget ondt over hendes smil.
Indtil videre ignorerede hun pigen der sad lidt længere henne på bænken.

[tk]

Rachel så koldt op på kvinden. *Hvor langt ud kan man komme!* Hun lænede sig tilbage og støttede ryggen. Hun så stadig på kvinden og begyndte at lægge mærke til de signaler hun sendte. Hun så ud til at have planer med denne Mr. Waters.
Rachel begyndte igen at se på folkemængden der efterhånden forsvandt.

[Olivetti/Sakura/Waters]

"kald det nysgerrighed, men hvor fra kender du mig?"
han saa kort over paa pigen der sad laengere nede paa baenken.
*Vampyr, det er da typisk..*
han sukkede svagt og saa toevende paa kvinden.

[Pathodea]

Kvinden lo en kort, perlende lille latter og tog endnu et hiv af cigaretten. "Jeg kender alle mørkets væsner... selv trunten derovre..." svarede hun lavt og pustede røgen ud i retning af Rachel. Samtidig lød hendes stemme inde i Rachels hoved *Så langt ud at man smider sin søde lille numse herned bare for at sidde og glo på andre. har du overhovedet et formål her, Rachel?* Stemmen var kølig og ikke specielt venlig.