|
Post by Freneudeus on Feb 12, 2008 22:21:01 GMT 1
Balthazars øjne flammede i vilden sky, og med et enkelt slag mod hende ig gik hjertet for anden gang i stå. "visse ting finder jeg mig ikke i, og et af dem er at blive set ned til eller hånet..! desuden aner jeg ikke hvad du mener..? og hvis du begynder på dit mundlort igen slår jeg dig ihjel..." Balthazar puffede lidt på cigarretten... "men du åbenbart selv en horeunge siden du bragte det på bane... et gadekryds, en bastard-unge..."
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 12, 2008 22:27:07 GMT 1
Et svagt skrig undslap Liraie da han lavede angrebet igen. Men hun grinte svagt lidt efter. "Selvfølgelig husker du det ikke. Du faldt så meget i unåde hos Pathodea at hun slettede den del af din hukkommelse... Og jah, horeunge er vist det rette ord til dit afkom" grinte hun med et ironisk glimt i øjnene. Hun hostede igen og måtte anstrenge sig for ikke at skrige af smerte. Men hvorfor holdt hun egentlig tilbage. Det kunne da være lige meget om hun levede eller døde. Hun var så småt død indeni alligevel. Eller sådan følte hun det som. "Tsss...Som jeg sagde; Min eksistens er tabu"
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 13, 2008 22:27:55 GMT 1
Balthazar rystede på hovedet. han trak en mine som om han ikke anede hvad hun snakkede om. Men inden i kæmpede hans hukommelse en intens kamp med en ukendt kraft, han vidste ikke hvad hun snakkede om men hun virkede alligevel bekendt selvom han kun havde set hende et par gange. "Lad være med at tale sort..! jeg aner ikke hvad du snakker om..." Balthazar smed sværdet ved hendes side. han rejste sig op og begyndte at gå mod træet igen.
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 14, 2008 14:28:53 GMT 1
Liraie lo igen og hostede endnu en gang imens hun talte. "Se på mig, Balthazar. Virker jeg bekendt?" hendes stemme var en smule hånende. Hun kendte selv ligheden efterhånden. Det var øjnene hun havde lagt mest mærke til. Samme farve. Hun rørte ubevidst ved sine ører. "tss..." Liraie var langt fra som andre engle. Og det havde ikke været nemt at være den eneste af blandet blod. Hun havde gjort sig umage for hele tiden at gøre sig bedre. Stærkere. *tss...du er svag som engel...hvorfor ikke blive dæmon i stedet? Fordi jeg afskyr hende. Af hele mit hjerte! Men du ville kunne få hævn!? Nej...det er ikke rigtigt...* Hun hostede igen og afbrød dermed sin indre diskussion.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 14, 2008 20:58:47 GMT 1
Balthazar ovehørte det første men hørte intenst med på hendes indre dialog. han vendte sig imod hende og sagde: "ønsker du at blive en dæmon? en falden engel? tror du at du kan holde til grusomhederne? mørket?" *hvad er det med denne enegel? det er som om hun ønsker at være sammen med mig..? som om hun begærer hans nærvær...*
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 16, 2008 22:06:24 GMT 1
Liraie kunne mærke sit hjerte sætte i gang igen og det fik hende indstinktivt til at hive lidt efter vejret. Hun så koldt over på Balthazar "Aldrig. Jeg vil ikke være del af dem der har ruineret mit liv og stjålet min familie fra mig. ALDRIG!" Hun var i raseri kommet på benene, og hendes vinger spredte sig ud fra hende i deres fulde længde. De røde fjer så ud som om de glødede let. Hendes hår hang løst og fik hende til at se mere vild ud. Hun mindede mere omen dæmon end om en engel lige nu. Liraie forsøgte at fange Balthazars blik. "Og tro ikke at det er fordi jeg har tro til Freneudeus, for det har jeg ikke. Han har ikke gjort noget for at hjælpe mig. Det jeg er tro imod er Gabriels minde. Og det svigter jeg ikke..."
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 17, 2008 17:09:47 GMT 1
Balthazar blev pludselig forvirret, billeder fløj rundt i hovedet på ham: røde fjer, øjnene på denne engel, en smuk kvinde... - en engel... balthazar tog sig til hovedet og prøvede at fortsætte disse billeder, men en flamme i hans indre brændte alt der fortsatte disse billeder. han mistede balancen og begyndte at snurre lidt. Han fattede sig selv, og vendte hende ryggen og begyndte at gå sin vej. han drejede kun lavt hovedet og sagde stammende: "je-jeg gå n-nu... "
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 19, 2008 22:12:56 GMT 1
Liraie blev overrasket over hans reaktion og stod et øjeblik helt målløs. Så lukkede hun øjnene og lo hånligt, mest af sig selv. "...Jeg ville ønske hun var her nu. Hun ville vide hvad der skulle gøres..." Hun sukkede og lod sine vinger folde ind til kroppen igen. Hun dumpede ned på jorden og lagde sig på ryggen så hun så op på den natteklare himmel. *Mor...*
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 20:07:27 GMT 1
En flammerne i hans hoved blev til et flammehav. noget forbød ham at huske... han begyndte at løbe ind mod skoven. hans vinger blev slappe og faldt til jorden, og de blev slebt bag ham. han kunne næsten intet sige. en klump havde sat sig i hans hals. en voldsom hovedpine var begyndt at bryde op.
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 20:29:14 GMT 1
Liraie rejste sig fra jorden og så imod skoven. Hun så ingen grund til at sætte efter Balthazar. Deres møde var ovre for nu. Hun sukkede og kørte en hånd igennem sit hår, hvorefter hun fandt en elastik frem og satte det op i en løs knold. Hun overvejede meget at tage tilbage tl diskoteket. Hun havde ikke været der længe og Mikael var sikkert stiktosset over det. Men hun var ret ligeglad efterhånden. Det betød ikke noget mere. Hendes dæmonside var for alvor ved at vågne, og det var ikke nogen god ting. Men gik hun til Mikael ville han sikker bare fåden fjernet helt. og det ville hun ikke. Det var trods alt en del af hende. Halv engel - Halv dæmon. Hun sukkede igen og slog et par gange med vingerne og lettede fra jorden.
//out
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 20:35:41 GMT 1
Balthazar så Liraie flyve derfra. han fasndt igen kræfterne frem, og gemte sine vinger. han havde stadig ondt i hovedet, på trods af at han allerede havde givet op med at prøve på at huske. han gik stadig lidt underligt. hans krafter var svage, og han var sårbar. han måtte skjule sig mens han kunne, for ellers ville en af hans fjender nok få ram på ham...
//out
|
|