|
Post by Freneudeus on Dec 7, 2007 15:59:17 GMT 1
balthazar stoppede med at baske, men lod vingerne blive i luften... han vendte sig langsomt om med et spørgende dog ondt blik. "for det første, vil vi ikke smadre denne planet, blot gøre den mere 'hjemmelig'", han grinte ondt men blev hurtig stille da han skulle til at sige noget mere. han satte hovedet6 lidt på skrå. han stod med siden til hende og så efterhånden mere skummelt på hende end spørgende: "Mor..?... min mor døde for mere end 1200 år siden. og hun var en rigtig strigle... derudover kender jeg ingen mor..!"
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 7, 2007 20:16:02 GMT 1
Liraie lo en smule. Hun bøjede kort hovedet så noget af hendes pandehår faldt ned foran øjnene. "Min mor... Gabriel...Den eneste der åbenbart så noget godt i dig..." Hun løftede hovedet igen og så på ham med et køligt blik. Hendes vinger sitrede let et øjeblik, hvorefter hun holdte dem helt ind til kroppen. Hun så kort op på træet der stod midt i lysningen.
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 7, 2007 20:42:25 GMT 1
Balthazar løftede undrende det ene øjenbryn i vejret. "Hvad har din kællinge-mor overhovedet noget med mig at gøre?!" balthazar mærkede at navnet rørte underligt i ham... det var noget velkendt og glemt over det navn...han kunne ikke huske hvad det var som navnet mindede ham om. han blev irriteret...
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 7, 2007 21:13:16 GMT 1
Liraie stivnede. Hendes vinger sitrede igen, af vrede denne gang, og hun vendte langsomt hovedet imod Balthazar igen. Hendes øjne var mere dybrøde end brune nu og der var et intensivt glimt af vrede i dem. "Du har absolut ingen ret til at besudle Gabriels navn på nogen tænkelig måde, Balthazar. Hun, af alle væsner, var den der åbnede sig for dig og gav dig sin kærlighed. At du kan have glemt det forstår jeg ikke... At du har glemt alt...På trods af Pathodeas ugerninger..." Hendes stemme dirrede let af harme mens hun talte, og hun knyttede hænderne. *ingen skal fornærme Gabriel i mit tilhør!*
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 8, 2007 19:34:03 GMT 1
Balthazars irritation blev værre men det blandede sig også med forvirring. "Sådan en lille svagpissser engel skal ikke tale sådan til mig..!" Balthazar rakte en hånd ud i vejret og pegede med en stiv finger lige på Liraie. "Og jeg besudler hvem jeg har lyst til, når jeg har lyst til!" Balthazar vente sig med ryggen til hende men smillede ondt uden at Liraie så det. "Og jeg tager ingen hensyn til hore-moder..!"
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 9, 2007 19:16:11 GMT 1
Liraie mistede sin selvbehærskelse. Hendes øjne var nu blevet skrig-røde og hun bredte sine vinger ud i deres fulde længde, hvilket blev til et vingefang på 1 1/2 m til hver side. Hun bøjede sig ned og tog sit sværd op, hvorefter hun langsomt gik hen imod Balthazar. "Mikael kan sige hvad han vil. Jeg selv ser intet af den såkaldte gode dæmon i dig. Du må dræbes, på trods af vores blodbånd..." Sagde hun, og hendes stemme var endnu en gang fyldt med hendes indre had.
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 13, 2007 20:36:41 GMT 1
Balthazar grinte højt og faldt næsten bagover da hun nævnte hans udryddelse og overhørte det blodbåndet. "Tror du at jeg kan dræbes af en som dig?!" Han slog en hånd ud til siden og i samme øjeblik kom hans velkendte og frygtede sværd frem i et hav af flemmer, der hurtigt forsvandt igen. han løftede sværdet over sit hoved med begge hænder på skaftet og stillede sig i en position der gjorde det klart at han kunne parere et hvert slag fra ale sider. "Og desuden har jeg hørt alt for mange gange på hans mund-pis om gode dæmoner, at jeg ville kunne fylde verdenshavene med det..!"
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 15, 2007 23:23:59 GMT 1
Liraie svarede ikke. Hun stod med et indre dilemma, der fik hende til at overveje situationen nøje. Dety var som om hun have en telepatisk samtale med sin mor *Han er din far, Liraie. Han er en ondsindet dæmon. Han må skaffes af vejen før han bliver mere magtfuld end han allerede er. Det er ikke hans vilje. Hans sande vilje er undeerkuet af Pathodeas magt over ham Det gør ingen forskel!...* Liraie tog sig pludseligt til hovedet, og det svimlede let for hende.
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 15, 2007 23:36:41 GMT 1
Balthazar lod sværdet falde da hun ikke angreb. "Skal du så dræbe mig eller hvad?" sagde han sarkastisk. han stillede sig normalt, og løftede det ene øjenbryn i fortvivelse....
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 21, 2007 15:05:35 GMT 1
Liraie sank sammen på græsset. Hun trak vejret tungt, og hun løftede langsomt hovedet og så på Balthazar med begyndende tårer i øjnene. "Jeg....kan ikke..." svarede hun lavt, kun lige højt nok til at han kunne høre det. *Mor...Mikael...Fader...Tilgiv mig min manglende styrke*
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 21, 2007 22:20:32 GMT 1
Balthazar rystede på hovedet med et ondskabsfuldt smil. "Svage mennesker må forblive i støvet medens de stærke baner vejen..." Balthazar lavede den samme håndbevægelse som før og sværdet forsvandt. *hun er end ikke værdig nok til at smage enden af mit sværd..." Balthazar spredte sine vinger og begyndte løfte sig fra jorden. "Husk den sætning... - den vil være dig en god retningslinje..."
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 28, 2007 19:14:19 GMT 1
Liraie bøjede hovedet igen og så ned på sine hænder. De rystede. Både af gråd, frygt og harme. Hun hadede sig selv lige nu og vidste at hun havde svigtet. "Mikael...Jeg må tale med Mikael..." mumlede hun lavt for sig selv. Men hun tøvede længe med at rejse sig. Det ville ikke blive behageligt at fortælle ham at hun havde fejlet.
|
|
|
Post by Freneudeus on Dec 28, 2007 23:07:45 GMT 1
Balthazar grinede højlydt. "Så må du skynde dig før mig... - han står nemlig øverst på min 'who-to-kill-today'-liste!" han løftede sig langsomt længere og længere op i luften.
|
|
|
Post by Pathodea on Jan 8, 2008 9:17:21 GMT 1
Liraie løftede hurtigt hovedet og så på ham. I én bevægelse fik hun grebet sit sværd igen og kom på vingerne. Hun hævede sværdet imens hun nærmede sig, men hun sigtede ikke efter ham. Hun sigtede efter hans vinger. "Hvor længe er det du har forsøgt at dræbe ham, Balthazar? At du endnu ikke har opnået det beviser kun at du er blevet svagere gennem tiden, og ikke stærkere" Hendes stemme var kold og underligt kynisk. Noget der slet ikke passede til hendes egentlige person.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 12, 2008 19:38:47 GMT 1
Balthazar Så hvad hun sigtede på og begyndte at grine, hvorefter han foldede vingerne ind. "En ting er anderledes nu end det var engang: folk er begyndt at skifte side. de klynger sig til den mørke side." han slog armene over kors og så bare nedladende på hende. *din gud vil snart forlade dig... og jeg skal personligt sørge for at Mikael også gør det!*
|
|