|
Post by Pathodea on May 9, 2007 13:11:36 GMT 1
Liraie så ned i gulvet igen. Hun knyttede hænderne yderligere. *Jeg vil ikke græde... Det er ikke værdigt... Jeg er en engel...nej...ikke bare en Engel...Jeg er datter af den smukkeste engel der har eksisteret! gabriels datter* Et hulk undslap hendes læber, og hun tørrede resolut øjnene med bagsiden af hånden. "hvorfor?....." snøftede hun lavt "hvorfor blev hun dræbt?"
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 13:17:01 GMT 1
Mikael tørrede øjnene og løftede hovedet. ".. hun blev forelsket... derfor blev hun dræbt..." mikael rejste sig og gik hen til Liraie. han gik ned i knæ foran hende og lagde en hånd på hendes skulder. "Liraie... jeg må advare dig: Dit møde med din fader, kan blive den bedste dag i dit liv men det er ikke sikkert at dine følelser bliver gengældt... Din far er ikke hvem han var en gang..." Han søgte øjenkontakt medens han talte...
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 13:25:15 GMT 1
Liraie løftede pludselig hovedet og så Mikael lige i øjnene. Der var vrede i hendes blik. Hun rev sig løs af ham og rejste sig fra stolen. "du vil bare ike have jeg finder ham! Du er ligesom Frenedeus! Bare fordi han er dæmon er det ikke ensbetydende med at han er ond!!" rasede hun, og hendes hår viftede voldsomt om hendes kønne ansigt. hun vidste det ikke selv, men raseriet havde fået hednes vinger til at vise sig. Den røde farve understregede klart hendes dæmoniske blod.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 13:28:37 GMT 1
Mikael rejste sig op foran hende, så deres næser næsten rørte hinanden. "sæt dig!" sagde mikael næsten truende...
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 13:35:42 GMT 1
Liraie sendte ham et stædigt blik og Lagde armene over kryds. Men hun blev stående og så afventende på ham. Hun vidste alt for godt at hun legede med ilden, men der var ikke nogen der skulle fortælle hende hvad hun skulle gøre.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 13:37:51 GMT 1
Mikael løftede sin knyttede hånd. " tving mig ikke til det her... sæt dig ned..." Mikaels ellers altid blide øjne fik nu et meget alvorligt blik.
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 13:46:28 GMT 1
Liraie kneb øjnene sammen, så de blev helt smalle og så trodsigt på ham "tvinge dig til hvad?" svarede hun sammenbidt. Hun vendte ryggen til ham og satte sig ned i stolen igen. "du her måske tænkt dig at dekredere mig til menneske? for det ville virkelig være toppen af mit liv lige nu..." fortsatte hun bittert og sagde benene over kors.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 14:00:54 GMT 1
"jeg har indtil videreikke været nødt til at dekredere nogen. men hvis det er vil jeg forfremme dig til krigerengel og så ryger du tilbage til Himlen. så lyt" mikael stillede sig foran hende og så ned på hende. "det her bliver din chance for at finde din fader og jeg vil ikke stå i vejen for dig. men jeg har fået opgaven at passe på dig og lede dig..." mikael trak en stol hen til sig. "jeg vil kun hjælpe dig, men hvis du ikke lytter kan det gå galt."
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 14:06:11 GMT 1
Liraie mumlede noget lavt og så væk. "hvorfor skal alt være så besværligt..." sagde hun lavt og så på Mikael igen "jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller hvad jeg skal se efter...!" Hun pustede irriteret til en hårlok "og det hele bliver ikke bedre af at du ikke må fortælle mig noget..." surmulede hun og lignede mest et barn lige nu.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 14:13:55 GMT 1
"desværre så har jeg mine ordre." Mikael så ned i jorden. der blev stille. *hvad vil hun have at jeg skal gøre."
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 14:16:30 GMT 1
Liraie sad lidt og så på sine hænder. Så rejste hun sig og begyndte at gå hen imod døren uden at sige noget. Når hun havde besluttet sig, så måtte det være sådan. Det hele kørte rundt i hovedet på hende og hun havde lidt svært ved at fokusere. Hun tog fat i håndtaget, men tøvede så lidt. Hun anede jo ikke hvor hun skulle gå hen...
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 14:22:24 GMT 1
"Det her er det eneste sted hvor du kan sove sikkert. mange syge personner vil nyde at have en engel som sit trofæ..." mikael rejste sig og gik for anden gang hen til det store barskab. "whisky?" spurgte han kort...
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 14:27:54 GMT 1
Liraie stod lidt med hånden på håndtaget. Hun lukkede øjnene og sukkede "jeg troede ikke du drak?" svarede hun kort og vendte sig om imod ham. Hun kørte træt en hånd gennem sit hår og stilte sig med ryggen mod døren. "...og desuden klarer jeg mig fint selv.." fortsatte hun lidt trodsigt, for lissom at markere at hun altså ikke var en lille pige.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 9, 2007 14:36:48 GMT 1
"jeg drikker kun når jeg er trist... og det er ikke særligt ofte..." mikael begyndte at hælde lidt whisky op i to glas. "desuden vil du ikke overleve i lang tid på egen fod. jeg har set mange drage ud alene og aldrig komme tilbage... der er onde og stærke kræfter der helst ser væsener som os døde"...
|
|
|
Post by Pathodea on May 9, 2007 14:42:24 GMT 1
Liraie skævede lidt til mikaels glas og rystede ubemærket på hovedet. hun gik hen til hans skrivebord og pillede lidt ved kanten. "det er også hende Pathodea...bare vent...en dag skal du nok få betalt din heks!" mumlede hun og var ikke opmærksom på at hun havde sagt det højt. Hun knyttede hånden og bankede den stille ned i bordpladen.
|
|