|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2009 20:07:26 GMT 1
Liraie gyste og så lidt disorienteret rundt i rummet. Hun knyttede hænderne og bed tænderne sammen. "Hun ved det..." mumlede hun og så tilbage på ærkeenglen. "Mikael, hun ved at Balthazar er væk..." fortsatte hun lavt. Hun skælvede svagt og tog sig til hovedet med begge hænder. Hun kunne høre Pathodeas stemme hviske en masse ting i hendes hoved, men det var svært at skelne ordene fra hinanden. *Forsvind ud af mit hoved!*
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Nov 7, 2009 20:39:55 GMT 1
Mikael holdte sværdet foran sig med en overbevisende styrke. Han kunne mærke musklerne spænde og kræfterne snurre. Han pegede sværdet lige ud i luften og råbte ordene: "Vis dig, satan!" Han kunne godt mærke hende. Som om rummet bevægede sig uden at fysisk gjorde det. Mikael havde tidligere mødt denne kvinde, og dengang var hun langt mindre frygtindgydende. forskellen var bare at nu besad han Balthazars krafter, og de gjorde godt!
|
|
|
|
Post by Pathodea on Dec 8, 2009 0:30:03 GMT 1
Der var helt stille i rummet et par sekunder. Liraie sad på knæ på gulvet og stirrede ud i luften med et manisk blik imens hun pressede hænderne imod sine tindinger. Så blev stilheden pludselig brudt af et inferno af hviskende stemmer, der snoede sig ind imellem hinanden og gjorde dem umulige at tyde. Dog kunne man skelne at de alle var på forskellige sprog, nogle enkelte endda på sprog som menneskene forlængst havde glemt.
Et ubehageligt tungt mørke lagde sig om de to engle, og skygger begyndte at danse rundt på væggene og gulvet imens de hviskende stemmer gradvist blev højere.
Liraie skreg "FORSVIND UD AF MIT HOVED!"
Hun rejste sig, stadig med hænderne presset imod tindingerne, og tumlede disorienteret hen imod ærkeenglen "Mikael, få hende til at stoppe!"
|
|
1. 
2. 
3.