|
|
Post by Freneudeus on Aug 22, 2007 16:04:38 GMT 1
Mole nr. 387 er den største, længste og ældste mole i helle havnen. Det siges at der i løbet af 1600-tallet, var en stor Galleon der var bundet til molen, da en af de værste storme i 100 år, passerede gennem byen. Alle moler og bygninger i havnen var smadret, og utallige skibe var gået tabt. Det eneste skib der ikke var gået tabt var den der var bundet fast til mole nr. 387. lige siden havde handelsfolk og andre vandtransportsfirmaer betalt formuer for at deres skibe kunne blive bundet til den 387 meter lange mole... det stoppede selvfølgelig da skibene ikke sejlede til Melantobia mere, og snart blev det til et tilholdssted for hjemløse, tyve, junkier og ludere.
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 2, 2007 23:01:42 GMT 1
Auris gik langs kanten af molen og så fraværende ned på det mørke vand. Der lå en tyk hvid tåge over det hele, og det gjorde at hun var næsten helt skjult og svær at skælne fra omgivelserne i sit hvide tøj. Hendes blik var fjernt og hun havde mange tanker i hovedet. Hun lagde knapt nok mærke til sine omgivelser eller hvo hun gik hen. Selv var hun ikke helt opmærksom på at det egentlig var her den dæmon havde sagt hans overordnede ville mødes. Auris stoppede op, og hendes blik blev en smule mere nærværende. Hun så op og fik øje på en kvinde. Hun vidste med det samme at hun hallucinerede. For kvinden var ingen anden end hendes mor. Auris stod lidt uden at bevæge sig og stirrede på kvinden. Så tog hun et par skridt hen imod hende og rakte hånden ud. Men så snart hun strejfede moren forsvandt billedet. Auris' blik blev igen fjernt go hun stod i et godt stykke tid og bare stirrede tomt ud i luften.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 4, 2007 18:25:27 GMT 1
En skikkelse kom frem foran Auris. Den var nogenlunde høj, men det kunne ses tydeligt at personen var iført pænt tøj, som en bussiness-mand. Tågen slikkede skikkelsen krop, idet den gled pænt forbi den. skikkelsen stoppede nogle meter fra Auris, men det var stadig umuligt at se hvem det var. Kun skikkelsens omris kunne tydeligt ses, og det var klart at skikkelsen så lige på Auris.
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 4, 2007 18:34:21 GMT 1
Lyden af vandet der slog imod molen havde sat Auris i en slags trance. Hendes hoved var fyldt med minder og hun var ikke psykisk nærværende lige nu. Hendes øjne var helt tomme og hendes læber bevægede sig som stod hun og mumlede, men ikke en lyd undslap hende. Pludselig svajede hun og så ud til at kunne falde i vandet, men i stedet faldt hun på knæ. Hun sad og stirrede ned på brostenene imens hun lyttede. *Hvad nu?*
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 4, 2007 18:45:05 GMT 1
Skikkelsen stod pludselig bag Auris. skikkelsen blev tydelig og det vist sig at være Balthazar. han lagde en hånd på Auris' hoved. "Spørgsmål har du... - svarene har jeg..." Sagde Balthazar med en mørk og ondskabsfuld stemme. *Det var flot Grohl. for en gangs skyld kunne du gøre det jeg bad om...*
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 4, 2007 18:51:06 GMT 1
Auris stivnede. Hun kunne både høre og fornemme at det hverken var Frenedeus eller Mikael. *Hvorfor skulle de os komme her?* Hun gyste kort, kom på benene og vendte sig om imod personen. Hendes øjne blev kolde da hun så det var Balthazar. "jeg ønsker ikke den slags svar du har at give, det ved du Balthazar" Sagde hun tonløst. Hun holdt øje med ham *Hvad er han ude på?*
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 4, 2007 18:56:54 GMT 1
Balthazar Fniste kort. "Du søger alle de svar du kan få..!" Balthazars stemme lød hånene. Han så med et skummelt blik på Auris. "Og jeg har tilfældigvis nogle svar ..." Balthazar stod meget tæt på Auris, Han skulle kun give hende et lille skub og hun ville falde ned i gabbet på de brølende bølger. *haha. hun er et svagt individ. hendes psyke er en legeplads for en som mig...*
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 4, 2007 19:10:04 GMT 1
Auris trådte et par skridt væk fra kanten og lidt bagud, så der kom afstand imellem dem. *Prøver han på noget slår jeg igen* Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Hvilke spørgsmål skulle jeg så ville stille dig? Du er stadig ikke den jeg søger svar fra" svarede hun, stadig toneløst. Hendes hvide hår blafrede lidt omkring hendes ansigt, da en kort vind fejede ind over molen og samtidig blæste lidt af tågen væk.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 12, 2007 8:47:03 GMT 1
Balthazar begyndte at grine lidt, vedte sig om og gik mod den anden kant. "Dine søskende, din fader, manden du slog ihjel og din moder, du har så mange spørgsmål, men der har indtil idag ikke været nogen til at besvare dem." balthazar vidste at han rørte en øm nerve. "Jeg er her så du kan få dine svar..." balthazar vendte sig om og så hende lige i øjnene. han prøvede at provokere hende, så hun kunne angribe ham først og så han ikke fik skylden for at have dræbt hende uden grundlag. hvis det skete ville Mikael aldrig give ham fred...
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 12, 2007 15:37:51 GMT 1
Auris lagde hovedet let på skrå og stod længe og så på Balthazar. Hun rystede kort på hovedet. "Du tar fejl." svarede hun blot og så ud over vandet. Man kunne svagt se månen igennem tågen og den kastede smukke lysmøntre på vandoverfladen. Hun kunne mærke at hendes tøj var begyndt at blive fugtigt på grund af tågen. Det fik hende til at fryse en smule, men det var ikke noget slemt.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 12, 2007 15:42:08 GMT 1
Balthazar smilte let over hendes svar. "Hvad så hvis jeg fortæller at du aldrig kan holde det løfte du gav dine søskende... 'jeg skal nok komme tilbage efter jer' var det ikke det du sagde til dem? jeg siger dig at det løfte kan du ikke holde mere..." Balthazar gik bagud med kurs lige imod Auris.
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 6:40:11 GMT 1
Auris så over imod Balthazar igen med et tomt blik. "Man kan ikke altid holde hvad man lover her i livet. Nogen løfter er det meningen man skal bryde, om man vil det eller ej..." svarede hun roligt og blev stående uden at røre sig. Hun så kort sine to søskende for sig og smilte lidt for sig selv. *Hold ud I to...Hvis denne dæmon skulle dræbe mig, ved jeg I vil hævne min død* Hun var klar over at Balthazar muligvis læste hendes tanker, men det rørte hende ikke.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 10:32:02 GMT 1
Balthazar morede sig over hendes bemærkning. "Hævne dig? Hvorfor skulle de hævne dig når du er deres fjende..?" Han vendte sig om da han kun var nogle meter fra hende. han stoppede op og så på hende med et skummelt smil. "Dine søskende er nogle af OS nu... Nogle Pathodeas tro undersåtter. Ligesom din moders sjæl..." Han prøvede at rode med hendes psyke, og hvis der var en mulighed, ville han have hende til at dræbe sig selv. Så ville hun spare ham besværet. " - Nårh ja, jeg glemte at tilføje at fyren du dræbte ligger og hygge sig ved Freneudeus' side." Balthazar prøvede Auris' grænser af, og ledte efter hendes svageste punkt.
|
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 17:19:01 GMT 1
Auris så stadig på ham med sit tomme blik. Man kunne tydeligt se hun havde en masse minder i hovedet. Hun lukkede kort øjnene og smilte så et underligt smil "Du skal ikke tro på alt hvad du hører. Det ved enhver Hunter, Balthazar. Og det samme gælder for dig..." hun åbnede øjnene igen og så igen på ham med sit halvtomme blik. Hun havde med det samme fundet ud af at det formegentlig var et mordforsøg, dette møde. Ellers ville Balthazar bare have kontaktet hende og ikke sendt en lavtrangsdæmon med et budskab.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 17:31:32 GMT 1
Baslthazar så tilfvreds ud som om han lige havde fundet ud af noget væsentligt. "aha..!" udråbte han. "Du tror dette er et mord forsøg... - Men jeg har ikke engang tænkt mig at forsøge..!" Han lænede sig frem så han kun var få centimeter fra hendes ansigt. "Du skal dø i aften, men jeg giver dig muligheden for at vide alt hvad du ikke ved, inden jeg slår dig ihjel..!" Balthazars stemme var kold og et ondskabsfuldt smil prægede hans ansigt...
|
|
1. 
2. 
3.
