|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 17:37:21 GMT 1
Auris lod ikke til at blive påvirket det mindste. Så begyndte hun pludselig at le. Hun vidste ikke helt hvorfor. Hun kunne bare ikke lade være. "Det er da venligt af dig Balthazar" svarede hun overraskende roligt og smilte til og med til ham. Nok var det et lettere sarkastisk smil, men det betød ikke noget for hende.
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 17:50:50 GMT 1
Balthazar grinte, og med en hurtig bevægelse havde han fat om Auris' hals, og han holdte hendes en halv meter over jorden. han gik lidt fremmad så han holdte hende udover kanten. "Noget du vil sige og spørge om inden jeg kværker det sidste liv ud af dig?" Balthazar var træt af at vente på at hun skulle angribe ham. Han holdte dog sit ord og gav hende muligheden for at spørge eller sige noget, inden hun døde...
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 18:01:58 GMT 1
Auris greb fat om Balthazars arme for at holde sig en smule oppe. "Var der ikke nogen ting du ville fortælle mig, Balthazar?" spurgte hun hæst. Ikke at det interesserede hende det helt store, men det kunne da være sjovt at vide hvad han havde at sige.
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 18:10:41 GMT 1
Balthazar tænkte sig lidt om, men han kom hurtigt i tanke om noget væsentligt, der kunne vende nogen hjerneceller i Auris' hoved. "Nårh jah... jeg kom i tanke om din fader... men det kan vel være ligemeget når du virker så uinteresseret..?" Balthazar havde løjet om alt, undtagen dette. han strammede grebet lidt...
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 18:13:56 GMT 1
Auris holdt op med at smile og stirrede nu olmt på Balthazar "hvad er der med ham?" Man kunne tydeligt se hun hadede sin far rigtig meget. Han havde ødelagt hendes liv og hendes muligheder. Havde det ikke været for ham, havde hun haft et bedre liv.
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 18:32:23 GMT 1
Balthazar gav lidt slip, så Auris kunne nå at høre dette inden hun døde. "Der er meget du og din familie ikke har vidst om din fader... For eksempel at han havde været underleder for Stamus Caontra Malo i 30 år..!" Balthazar ville give hende alt hvad han vidste om hendes fader på een gang. "... - og at han ikke forlod jer frivilligt, men at jeg eftergav at være Mikael, og kaldte ham ud til et privat møde, hvor jeg strangulerede ham med hans eget snørebånd fra hans sko, og hvor jeg derefter hængte ham op på et stort blodigt pigtråds-indhylet kors udenfor Stamus Contra Malos hoved-kvarter..!" Balthazar fik et stolt udtryk. *Ah... Dejlige minder fra gode tider..!*
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 13, 2007 18:39:15 GMT 1
Auris fik et underligt udtryk i ansigtet. Det ændrede ikke det mindste på at han slog sine egne børn og brugte alle deres penge så de ikke havde noget at leve for. Deres egen mor havde ligget i seng med lejeren bare for at de kunne blive boende. Auris' minde af sin far ville altid være et dårligt minde. Uanset om han så havde været Frenedeus selv. "Jeg har også noget at fortælle dig..."
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 13, 2007 18:49:50 GMT 1
Balthazar så underligt da hun, ville prøve at sige ham noget, men han kom også i tanke om at hun egentlig aldrighavde mødt sin rigtige far. "Når ja... - Ham manden i boede med var ikke din rigtige far, han var en Kropsstjæler, der skulle være jeres far i stedet for jeres rigtige far..!" Han vidste at dette ville gøre indtryk. "Jeres rigtige far, Auro, var en rigtig helgen. han havde faktisk håndplukket personen der skulle spille jeres fader, og da han havde fundet stedfortræderen sendte vi en Kropsstjæler efter stedfortræderen... Faktisk er vi skyld i alt det dårlige der er sket for dig og din familie!" Balthazar var meget tilfreds med hans indsats dengang...
|
|
|
Post by Pathodea on Sept 16, 2007 20:38:06 GMT 1
Auris syntes at blive endnu mere bleg og hendes øjne blev et øjeblik vildt opspilede. Det svimlede for hende og hun lukkede øjnene. *Han lyver* tænkte hun for at overbevise sig selv. Alligevel kunne hun mærke tårene trænge sig på og hun måtte kæmpe for at holde dem tilbage. Auris åbnede øjnene igen og så på Balthazar med et koldt blik med et strejf af afsky. "Her er min besked:..." Hun afbrød kort sig selv og sendte et spytklat lige i ansigtet på ham "Hils Dullen fra mig!" Der var ingen tvivl om hvem hun mente. Derefter lukkede hun øjnene igen og smilte kort "Locus Commotus" Hendes omrids flimrede og lidt efter forsvandt hun fra Balthazars greb.
((fortsættes i katedralen))
|
|
|
Post by Freneudeus on Sept 16, 2007 21:07:45 GMT 1
Balthazar blev forvirret men han fangede straks Auris' aura, han blev opslugt af flammer og forsvandt øjeblikkeligt. *DenneFangst skulle ikke slippe fra ham..!*
|
|
Maine
Ny i byen
Posts: 18
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 21:10:37 GMT 1
Pan sad på havnemolen og spejdede udover vandet. Klokken nærmede sig midnat og hun ønskede et eller andet sted blot at sidde og skue udover vandet indtil verden holdt op med at snurre om sin egen akse. Et andet sted, ønskede Pan overhovedet ikke at sidde her, men det gjorde hun nu engang og det kunne der vel egentlig ikke rigtig ændres på - kunne der? Pan strøg hænderne henover nederdelen, hun havde på, og glattede det dermed ud. "Måske skulle jeg hellere vende tilbage... Hjem... Være der et stykke tid? Nej, verden er for stor til det og den må opleves!" Et smil brød henover Pans ansigt ved tanken. Opleves, ja, det skulle verden jo.
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 2, 2007 20:07:05 GMT 1
En skikkelse kom gående hen langs molen. Hun havde en hætte-kappe rundt om sig. Der kom en lille brise og slog hætten af. Hendes lange, lys-tyrkisk farvede hår blafrede frit i brisen. Egentlig lignede hun et almindeligt menneske, men der var noget særligt over hende, hvis man så nøje efter. Hendes ørere var lange og spidse med et specielt tegn som ørenring. Månen var tittet frem. Hun stoppede op og så op på månen. Hendes hår og hud begyndte at skinne i en sølv farvende skær. Månens lys fik hendes hvide og lilla farvet tøj til at skinne i en sølv nuance. Brisen var ikke længere en brise, men havde formet sig til vind. Vinden blæste hendes hår i en stille, elegant rytme. Hun havde lukket øjnene og nød friheden.
|
|
Thorak
Har været hist og pist
Now, is my shit together, or is my shit together?
Posts: 102
|
Post by Thorak on Oct 2, 2007 20:57:45 GMT 1
Thorak kom gående ned ad molen. Det var endnu en af de aftener hvor han ikke havde noget at tage sig til. Han opdagede at hans snørebånd var gået op, og bøjede sig ned for at binde dem. Han kiggede rundt. Der var helt dødt omkring ham. Det var sådan han kunne lide det. Ensomhed.
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Oct 2, 2007 21:07:36 GMT 1
Furrina så sig omkring, men der var ikke tegn på liv tæt på hende. Men hun følte sig ikke alene. Hun vidste der var nogle på molen, men hvem vidste hun ikke. Hun valgte at begive sig stille tilbage til byen. Der var meget hun ikke havde set endnu. Hun tog hætten på igen og skjulte sine ørere, så det ikke ville vække opsigt. Hun vidste dog ikke om glansen fra hendes hud og hår ville vække opsigt. Hun vendte sig om og begyndte stille at gå tilbage.
Lidt længere fremme så hun en omrids af en bøjet skikkelse. Hun smilte let ved tanken om, at hun ikke var alene på molen. Smilet forsvandt hurtigt, da det måske ville vække opsigt.
|
|
Thorak
Har været hist og pist
Now, is my shit together, or is my shit together?
Posts: 102
|
Post by Thorak on Oct 2, 2007 21:16:56 GMT 1
Thorak rejste sig igen. Til sin overraskelse så han hvad der lignede omridset af en person længere fremme. Han vidste ikke om det var rigtigt eller om hans øjne spillede ham et puds. Han stirrede længe, men besluttede sig til sidst for at gå tættere på.
|
|