|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 21:44:27 GMT 1
Auraen omkring Pathodea tog til i styrke, og der var som om rummet blev en del mørkere, selvom lyset ikke havde ændret sig, og hendes stemme lød utrolig dyster da hun svarede. "For omkring 400 år siden forrådte du mig på den værst tænkelige måde, Balthazar. Du fik et intimt forhold til en engel. Og ikke bare hvilken som helst engel, men selveste Gabriel. Den smukkeste af dem alle. Jeg så mig stærkt nødsaget til at sætte en stopper for det... Det resulterede dog i at jeg også måtte lægge en forbandelse over dig der gjorde at dine minder omkring dette ville forsvinde. For jeg har ikke i sinde at miste min bedste dæmon og kriger til Freneudeus... " hun holdt inde for at give ham tid til at reagere. En sådan bunke informationer var meget ligepludselig at få af vide.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 21:53:33 GMT 1
Balthazar blev bleg men var stadig mistroisk i sit blik. "Hvis dette er sket, hvorfor kan jeg ikke huske det?" Balthazar troede ikke sine egne ører. "desuden kan jeg umuligt være blevet forelsket. det er jo Dem der har gjort mig til dæmon, og deres kræfter er ufejlbarelige..."
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 22:01:25 GMT 1
Pathodea mærkede en stærk smerte i sin essens da han sagde det. Hun havde mange gange været rasende over det kunne ske og er hver kan kommet til en enkelt konklusion. "Du kan intet huske, fordi du stadig er underlagt min forbandelse. Jeg havde valget imellem selv at afsløre det, eller lade dig finde ud af det selv... Men grunden til denne... fejl... har jeg mange gange overvejet. Men grunden må være at du trods alt er opstået af din menneskeform. Hvilket kan resultere i at du stadig har små rester af en menneskelig sjæl. Rester som end ikke jeg kan fjerne helt. En fiks ide, Freneudeus har. Ganske unødvendigt efter min mening. Men lad nu det ligge... Sagen er at jeg stadig ikke stoler fuldt på dig, Balthazar" hendes blik blev meget koldt og ligeså gjorde hendes stemme. Det var tydeligt at hvis han forsøgte at trodse hende igen blev det hans endeligt.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 22:06:29 GMT 1
Balthazar så ned i sine hænder og så derefter, med siden til, lige på Pathodea. "Hvad gjorde De ved Gabriel? og hvad gjorde De ved mig? og hvad har alt dette med denne Liraie at gøre?" Balthazar vendte sig mod hende. hans blik var ulæseligt, og hans tanker flimrede. en Hovedpine var begyndt, som det plejede i sådanne situationer.
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 22:14:37 GMT 1
Pathodea kunne ikke undertrykke et ondskabsfuldt smil. "Gabriel er tilintetgjort. Det måtte være sådan. Dig, kastede jeg en forglemmelses-besværgelse på; En af de kraftigste. Men det lader til jeg ikke har været grundig nok. For jeg har fået den information at noget af afgørende betydning blev skjult for mig..." hun holdt en kort pause og gik tættere på ham. Hun var noget højere end ham når hun var sin oprindelige form. Hendes blik var fuldt med en blanding af raseri, ondskab og kold foragt. "...Liraie er din datter, Balthazar. Resultatet af forholdet mellem dig og Gabriel. Tilsyneladende blev hun skjult i Eden hele sit liv, indtil nu." igen holdte hun inde for at give ham tid til at reagere. Desuden ville hun ud fra hans reaktion afgøre hvorvidt hun kunne stole på ham.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 22:26:02 GMT 1
Balthazar spærrede øjnene op. "Min..." Balthazar så tilbage på spjlet hun stod der og kiggede på ham. han kunne pludselig se lighederne. "min datter..?" Balthazar kiggede på Pathodea med et sæt. han fattede pludselig hvilken betydning hun kunne have for ham, og hvad Pathodea eventuelt kunne planlægge for ham. "Hvorfor fortæller De mig det først nu?"
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 22:34:27 GMT 1
Pathodea vendte delvist ryggen til ham og så over på spejlet. "Som sagt, jeg har min tvivl til din loyalitet over for mig. Og ikke uden grund... Det er op dig dig selv at afgøre din skæbne nu, Balthazar. Og jeg behøver vist ikke gøre dig opmærksom på dine muligheder...?" hun vendte sig imod ham igen og så en smule afventende på ham. *Enten overtaler han englen til at blive dæmon, hvis ikke så dræbe hende og vælger han at gå mod det gode må jeg stoppe ham. på den ene eller den anden måde...* Hun havde lukket sine tanker af for ham så han ikke kunne høre det.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 22:39:51 GMT 1
Balthazars hoved råbte det samme om og om igen: *jeg har en datter! jeg har en datter! jeg ha...* Han så på sin dronning med et underligt blik, men han tog sig sammen: "Hvorfor vil de ikke lade mig huske alt? og er det muliigt at jeg kan prøve at overtale min..." han holdte lidt. "Min datter til at komme over på vores side?" Hans hoved var næsten kun fikseret på Liraie lige nu...
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 2, 2008 9:01:43 GMT 1
Pathodea stod lidt og så udtryksløst på ham. Så bredte hendes læber sig i et ondskabsfuldt smil og hun lagde let en hånd på hans kind "Jeg blev nødt til at sikre mig at du ikke forrådte mig igen, kære Blathazar. Derfor måtte du ikke huske hvad der var sket..." Hun fjernede sin hånd og sllog ud i retning af spejlet, der straks splintrede. Hun lavede en håndbevægelse, og et af glasskårene dukkede op i hendes hånd. "Liraies sjæl er delt op i to. En dæmonisk og en angelisk ((ved ikke hvad det ellers skulle hedde på dansk xD)). I øjeblikket kæmper hun en indre kamp, men det lader til at hendes dæmoniske side er stærkest for tiden. Hvis vi skal slå til skal det være nu. Men jeg kan desværre ikke hjælpe dig i dette henseende. Hendes had til mig er for stort til at jeg selv vil kunne omvende hende. Du må forsøge at overtage hende. Dette glasskår vil hjælpe dig hvis ikke det går som forventet. Du vil vide hvad du skal gøre med det hvis det bliver nødvendigt..." Hun rakte det mørke glasstykke frem imod ham. Det var helt sort, men glimtede i en metallisk blå farve når man bevægede det lidt.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 2, 2008 21:15:17 GMT 1
Tog fat om glasset med hård hånd. han kiggede kort på Pathodea, men gik så rndt om hende og imod døren. "Jeg må snakke med hende..." men selvom denne bemærkning var kold. var der noget der rørte sig i Balthazar. Hans trang til konstant alkohol var forsvundet, og noget begyndte titte frem fra mørket. billederne i flammerne var begyndt at blive brandsikre. inden han gik ud af døren så han på Pathodea, bukkede dybt og forsvandt ud af den
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 3, 2008 10:22:30 GMT 1
Så snart Balthazar havde forladt rummet blev det endnu mørkere, de blålige flammer forsvandt og spejlets glasskår samlede sig igen til det var helt. Bortset fra det stykke Balthazar havde. Pathodeas øjne blev smalle og helt knaldrøde. Hun løftede den ene hånd og tog lagsomt hætten ned, hvorefter hun gik hen til spejlet, stillede sig foran det og så kort på sit spejlbillede med et glimt af en underlig selvforagt i øjnene. Så rakte hun hånden frem og rørte ved hvad der lod til at være koldt, hårdt glas. Men så snart hendes hånd rørte spejlet bølgede overfladen som var det vand. Pathodea tog et skridt frem og forsvindt ind i spejlet. Kort efter blev det sig selv igen og alt lys i rummet forsvandt.
//out
|
|