|
Post by Freneudeus on Feb 26, 2008 15:35:20 GMT 1
Balthazar Kiggede ikke på Neeshka men gik direkte hen til Pathodea efter at Neeshka var gået. han knællede foran hende og rejste sig derefter op igen og så på gudinden der lå på divanen. "Min dronning, jeg fornemmer der er noget de vil snakke med mig om..?"
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 27, 2008 18:47:50 GMT 1
Pathodea sad lidt og så på døren som Neeshka lige var gået ud af. Det var en stor, tung trædør i sort. Det var en af de eneste ting Pathodea havde taget med sig op gennem årene. Næsten alt andet havde hun skiftet ud efterhånden når hun trængte til noget nyt. Hun så på Balthazar med et underligt tomt blik og et par sekunder var de grå og livløse. Så blev de igen knaldrøde og hun viftede let med hånden og gjorde dermed tegn på at han skulle sætte sig på den stol der netop dukkede op bag ham.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 27, 2008 20:46:27 GMT 1
Balthazar satte sig og krydsede benene og armene. Han vidste at der var noget galt da Oathodea ikke sagde noget, og han vidste ikke om han skulle sige noget, men han tog lidt mod til sig, og sagde: "Hvorfor siger de ikke noget? er der noget galt?"
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 29, 2008 10:52:52 GMT 1
Pathodea så alvorligt på ham. Det var tydeligt (for ham) at se at der var noget der ikke helt var gået som det skulle. "Balthazar, vi har et lille problem..." sagde hun lidt lavt, uden at flytte blikket. Hendes fingre trommede let på divanen og hun virkede urolig.
|
|
|
Post by Freneudeus on Mar 1, 2008 20:17:24 GMT 1
Balthazar vidste at NU var det alvorligt. var pathodea urolig, var den gal. "Hvad er der galt..?" spurgte han alvorligt. han rykkede tætter på med stolen.
|
|
|
Post by Pathodea on Mar 5, 2008 19:18:34 GMT 1
Hun blev ved med at se på ham et langt stykke tid, hvorefter hun skulle til at sige noget. Men hun lukkede munden igen og rettede blikket imod den slukkede pejs. I samme øjeblik blussede en blå-grønlig ild op. Pathodea rejste sig og gik langsomt hen foran pejsen hvor hun stod lidt og stirrede ind i flammerne. Hun overvejede nøje om hun skulle fortælle Balthazar om Gabriel og hans datter. Han ville alligevel finde ud af det før eller siden. Enten ved at Freneudeus eller Englen fik ham overbevist om sandheden... Eller osse når magien døde ud. Hun rakte hånden frem og lod flammerne slikke hendes hud. Varmen fik hende til at mindes hendes unge dage, da hun endnu ikke havde haft fuld kontrol over sine guddommelige krafter. Hun havde kastet adskellige forelskelses magier på unge mænd og havde derefter efterladt dem i sorg. Hun rystede stille på hovedet. Der var ingen mening i at dvale i minder. Hun stod stadig og stirrede ind i flammerne, og havde kort helt glemt Ypperstedæmonens tilstedeværelse.
|
|
|
Post by Freneudeus on Mar 29, 2008 21:10:37 GMT 1
Balthazar tog blidt fat om sin dronnings hånd, og kiggede hende ind i øjnene og spurgte igen: "Er der noget galt?"
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 20:16:47 GMT 1
Pathodea trak hurtigt hånden til sig, og Balthazars hånd gløede let i samme øjeblik da hun havde brændt hans hånd en smule. Hun vendte sig og gik hen til det midterste af de store vinduer og trak det tunge gardin lidt til side så en smule mådelys slap ind og gjorde at man kun kunne se hendes shilouet. Da hun endelig talte var hendes stemme så kold at selv Balthazar ville mærke det som et koldt greb omkring selve hans essens; "Balthazar, kender du noget til en ung engel ved navn Liraie?" hun vendte sig ikke om men bøjede blot hovedet en smule.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 20:23:32 GMT 1
Balthazar stod bare og kiggede på hende mens han tænkte. han så på hende med et skeptisk blik og sagde: "Den naive, dumme engel, der hele tiden opsøger mig? jah. ja jeg kender hende... jeg slog hende næsten ihjel for kort tid siden." Balthazar gik med stille, langsomme skridt imod hende...
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 20:35:54 GMT 1
Pathodea lo lavt, men sukkede så kort efter. Hun lod gardinet falde på plads igen imens hun stadig ovevejede meget om hun skulle fortælle det eller ej. Hun vidste ikke præcis hvornår magien ophørte, hvilket ville sige at han måske kunne nå at gøre det af med engel inden...men hvis ikke...Hun vendte sig og så køligt på dæmonen. Hans loyalitet til hende var stadig stærkt tvilvsom. Han havde forrådt hende én gang, og kunne helt sikkert finde på at gøre det igen. hendes øjne blev pludselig smalle og næsten helt hvide. Så lukkede hun øjnene og slog hånden ud imod den ene væg, hvor der dukkede en mørk dør op. "Vær venlig at følge med ind i næste rum... Dette er ikke informationer der tilkommer andre"
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 20:57:03 GMT 1
Balthazar forstod ikke men fulgte bare efter... da de kom ind i det næste rum stillede han sig i midten af det hele, kiggede sig kort omkring og derefter vendte han sig mod sin dronning med et afventende blik...
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 21:10:48 GMT 1
Rummet var stort og havde meget højt loft. både vægge, loft, og gulv var udført i en mørk, let sølvskinnende marmor, der gav et dystert lys, selvom der faktisk ikke var nogen vinduer. Lyskilden lod til at komme fra selve marmorbelægningen. Midt i rummet, lige ved siden af balthazar stod der en kæmpestort spejl med en masse ældgamle indskriptioner, som kun Pathodea og hendes skabere kunne læse. Selve kanten af spejlet var lavet af sort sten og udskåret så det forestillede dommedag, men kæmpende engle og dæmoner. Lige så snart Pathodea trådte ind i rummet tændtes der blållige flammer i hvert hjørne som stod der usynlige lysestager, og som hun trådte længere ind i rummet begyndte hendes skikkelse at ændre sig, og lidt efter lidt begyndte hun at tage sin oprindelige form. hendes kænder blev til krogede fingre med lange, barberbladsskarpe kløer, hendes ansigt formørkedes og håret blev formet til en fjeret hætte der dækkede alt andet end hendes øjne der lyse op under hætten. tøjet blev til en lang, fjerklædt kappe, der kun lige dækkede hendes bryst. Fødderne blev til fulgekløer, og hun fik en mørk-lilla aura omkring sig. Hun stoppede op foran Balthazar, og et ondt smil kunne ses under hætten. "Dette rum er skabt til at vise den sande skikkelse af enhvert der træder herind. Det er afskåret fra en hvilken som helst anden verden. En slags tidslomme..." hun holdt kort ind for at se om han havde nogen spørgsmål indtil videre; imens kunne man høre et dybt klik da døren lukkede i bag dem.
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 21:16:49 GMT 1
Balthazar var forundret over det Pathodea sagde, men han var mere forundret over at der ikke skete noget med ham da han trådte ind. han kigge rundt på sin krop intet var ændret indtil han mærkede efter på sin brystkasse. han rev skjorten op og lige der hvor hjertet sad, var der intet. kun et hul. han så op på Pathodea med et forvirret blik og sagde: "kender De noget til dette?"
|
|
|
Post by Pathodea on Apr 1, 2008 21:24:24 GMT 1
Pathodeas smil forsvandt, og hendes øjne blev smalle et øjeblik. Hun slog hånden ud imod spejlet som tegn til at han skulle gå hen til det. Spejlet gik fra at være mørkt til at lyse op i et hvidligt skær der pulserede en smule. "Din sande form kan ikke afsløres på nuværende tidspunkt fordi du er underlagt en af mine kraftigste magier...Spejlet her vil dog afsløre dig som du er..." Hun ramte hånden frem mod hulet i hans bryst, og en smule sf mørket blev hængende ved hendes hånd som en støvsky. Hun så alvorligt på ham og ændrede lidt bane i samtalen "...Balthazar, der er en afgørende grund til jeg endnu ikke har ladet dig få meget magt mellem hænderne..."
|
|
|
Post by Freneudeus on Apr 1, 2008 21:31:41 GMT 1
Balthazar fløj til gulvet med en ubeskrivelig smerte. han holdte om sit bryst en tåre trillede ned af hans kind. men hvorfor? han rejste sig op som intet var hændt. han vendte sig mod spejlet og kiggede godt efter. han så to skikkelser komme gående bag ham, men da han kiggede var der intet. han kiggede igen men nu var billederne tydelige. det var Liraie der havde placeret sit hoved på hans skulder, og en anden ukendt men meget smuk engel der stod og aede hans kind. pludselig kyssede hun ham på den kind hun havde aet. han så på Pathodea med trodsigt blik. "Hvad er det her?"
|
|