Det Sorte Slot (Pathodeas recidens)

[Freneudeus]

((rasmus sagde jeg bare skulle springe ham over))
Balthazar så på sin efter at Neeshka havde spurgt Pathodea. højt og tydeligt sagde han: "Jeg stemmer for at hun skal straffe Mandrake med egne hænder, og bagefter skal hun fratages sit dæmonskab i en måned..!" Balthazar var bare irriteret nu, og han lod sig dumpe ned i stolen igen, og han så på Nex, og spurgte irriteret som han var: "Hvad er det nu du vil her?" han havde helt glemt hvad Nex egentlig var kommet for...

[Pathodea]

Pathodea sendte Balthazar et advarende blik og lavede en diskret bevægelse med den ene hånd, der ville få hans skjortekrave til at strammes om hans hals. Hun vendte hovedet og så over på Neeshka. Et ondt smil spillede på hendes læber og hun gik lidt tættere på den unge dæmon. "Din straf bliver, som afgjort, at du skal afstraffe Mandrake. Hvad angår dineevner som dæmon vil de blive dig frataget indtil du igen har vist dit værd..." Hun holdt inde et øjeblik, imens hun gik helt tæt på Neeshka "...Du har svigtet min tillid, Neeshka. Det er en stor skuffelse. Vær blot glad for jeg giver dig en mildere straf end planlagt" hviskede hun, så kun de to kunne høre det.

[tk]

Neeshka så blot ned i gulvet og tænkte over hvad der skulle ske. Hun ville aldrig kunne slå Mandrake ihjel en gang for alle. Men hun ville heller ikke lade ham lide på den måde. Hun så op på Pathodea og hørte ALT hvad der blev sagt. "Jeg har accepteret min straf, men tag ikke mine evner fra mig. Jeg vil vise Dem mit værd med dem på en bedre måde og vil klare alle opgaver jeg får. Jeg ved jeg har svigtet Dem og det vil jeg gøre godt igen." Hun kom ingen vegne med dette, men hun blev nødt til at slå Mandrake ihjel, for ikke selv at blive slået ihjel. Hun havde intet valg længere og hun måtte leve under hendes herskerindes regler. Hun måtte ikke sige nej nu. Hun ville vise sit værd og ville opnå sit mål. Hun så kort hen på Balthazar og smilte ondt, men rettede sit blik på Pathodea og smilet forsvandt.

[Freneudeus]

Balthazar holdte kraven væk fra halsen så godt som muligt, så han ku få luft. Han fremstønnede: "Mundpis! du har ikke orjent dine kræfter..! vis at du er dem værdig som menneske, og da vil du have bevist at du er dit dæmonskab værdigt!" Balthazar røg ned på det ene knæ. han så fortvivlet og irriteret på Pathodea.

[Pathodea]

Pathodea smilte ondskabsfuldt og greb hårdt fat om Neeshkas hage. "Det er for sent at forhandle om din straf Neeshka. Det bliver som jeg har sagt. Til du har vist dit værd." Derefter kyssede hun dæmonen på munden og slap hende så straks igen imens hun gav hende et mildt puf. "Du er hermed blevet frataget dine dæmonevner" sagde hun en smule koldt. Hun gik over til divanen igen og satte sig hvorefter hun knipsede en enkelt gang med fingrene, hvilket fjerne grebet om Blathazars hals. HUn så smilende over på ham *Vi skal have en lille snak senere...*

[tk]

Neeshka skar en lille grimmasse og fik lavet et skævt smil, lidt af smerte. Hun så på Pathodea med tomme øjne og det var tydeligt at se hendes hjerte var blevet flået ud. Hun mærkede Pathodeas kys og så en smule overrasket på hende. *Det her skal du få betalt Balthazar!* Hun fik låst sine tanker af for Balthazar, men ikke for Pathodea. Hendes had til Balthazar voksede mere og mere for hvert minut der gik. Ham som havde slået Mandrake halvt ihjel og givet hende den opgave at gøre det af med ham - ingen havde fortjent det. Hun mærkede puffet fra Pathodea og kom til sig selv ved automatisk at bakke lidt bagud. Hun så ondt og vredt på Balthazar, men alligevel kunne hun ikke hade ham så meget hun gerne ville. Hun følte sig utrolig svag og faldt ned på knæ. Hun hamrede hænderne ned i gulvet og bøjede hovedet. *Jeg blir slået ihjel ved ingenting nu!* Hun havde tusinde tanker i hovedet og følte sig.......menneskelig!!

[Freneudeus]

Balthazar så på Neeshka og rettede sig tilbage i stolen. han kom i tanke om et sted hun kunne opholde sig, nu hvor hun var nødsaget til at sove og spise. "vi ejer et lille hotel nede i den gamle bydel. der kan du sove og spise. du må selv arbejde dig til pengene, men de første par nætter kan du bo gratis, foruden maden. nævn mit navn og du vil få et værelse, men det er også første og sidste gang du bruger mit navn..!" Han hjalp hende fordi han vidste at hun ikke ville klare sig levende ud af denne pine, medmindre... balthazar kiggede over på den smukke skikelse på divanen.

[Pathodea]

Pathodea sagde ikke noget i starten. Hun sad lidt og stirrede koldt på Neeshka. Et ondt smil strøg over hendes læber og blev til en latter. *Smerte og fortvivlelse er så underholdende* Dette var rettet imod Balthazar. Hun var fuldt ud klar over at han så på hende, men det rørte hende ikke synderligt eftersom det ikke var noget nyt.

[tk]

Neeshka vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv og forblev nede på alle fire. Hun knugede sine hænder og følte smerten fra slagene. Smerten var lige pludselig meget større end den plejede at være. Hvorfor måtte hun ikke beholde sine evner, hun havde jo sagt hun nok skulle slå Mandrake ihjel. Trods alle hendes tanker hørte hun hvert et ord der blev sagt, men hun så ikke op. Hun ville egentlig bare klare sig selv, men det vidste hun, at hun ikke kunne. Hun vidste dette ville blive hendes undergang. Skulle hun overleve, måtte hun finde en måde hun kunne få sine evner tilbage på.

[Freneudeus]

Balthazar så tilbage på Neeshka og tænkte tilbage til Pathodea: *Javist, men hun overlever ikke længe..? hun er hadet, for hvad hun er, og det kan tilintetgøre hende... - foruden hendes irriterende arrogance..."Balthazar gik hen til Neeshka og puffede lidt til hende med foden, og sagde koldt: "Du har intet gøre her mere..! smut..."

[Pathodea]

Pathodea smålo og smilte koldt. *Hvem siger jeg har tænkt mig at lade hende slippe så nemt? Lidelse er en god hjælp til at lære af sine fejl. Og Neeshka skal skam nok lære at sætte pris på sine dæmoniske kræfter når hun har oplevet hvordan det er at være menneskelig...* Hun lænte sig tilbage og lukkede øjnene halvt, så hun så på dem gennem de lange øjnvipper.

[tk]

Neeshka kom stille på benene og så koldt på Balthazar, da han havde puffet til hende. Hendes blik sagde alt om hvad hun syntes om ham. Men hvorfor bankede hendes hjerte altid hurtigere i nærheden af ham? Hun hadede ham jo! Hun så kort hen på Pathodea og gik hen til hende. Hun stoppede dog op 1½ meter fra hende. Hun nejede dybt for hende. "Jeg har ikke mere at gøre her længere." Hun rettede sig op igen og så hendes vinger var væk. Hun savnede dem allerede. Nu ventede hun egentlig bare Pathodeas ordrer.

[Freneudeus]

Balthazar satte armene over kors. han var meget tydeligt utålmodig og ventede kun på at Neeshka skulle gå. "Min mørkets Dronning, kan vi snart snakke om mere vigtige ting end denne eksdæmons ugerninger og afstraffelser..?" Han gik hen imod Pathodea med selvsikre skridt.

[Pathodea]

Pathodea sendte Balthazar et lidt advarende blik "Tålmodighed, min kære dæmon, tålmodighed..." svarede hun roligt og så hen på Neeshka med et køligt smil. "Godt. Tag til hotellet og afvent videre ordre." sagde hun kort og det var klart at der ikke var oplagt til nogen diskussion. Pathodea havde et par ting hun skulle drøfte med Balthazar før Neeshka skulle udføre sin straf fuldt.

[tk]

Neeshka nikkede kort og nejede igen. "Skal ske min Frue." Hun rettede sig op og gik væk fra Pathodea. Hun så kort på Balthazar og forsvandt ud af slottet og tog til hotellet.

//out