Post by Pathodea on Jun 30, 2007 22:11:21 GMT 1
Præster er tilhængere af Frenedeus og har viet deres liv til at tilbede ham og forsage alt ondt i verden. De udfører ritualer og spreder det godes budskab til folket. Visse præster vælger at blive excorsister, som er præster der specialiserer sig i at fordrive dæmoner som har besat andre væsner.
Præster er individer som alle andre mennesker, men noget er da sikkert: De ønsker kun at sprede Freneudeus' ord om fred og fordragelighed. De ti bud er nok de mest gennemgående og vigtigste regler men de ser ikke bort fra de 613 regler som jøderne også har. kort sagt kaldes biblen også for "Lovendes Bog".
Følgende racer kan blive præst:
Mennesker
Præsteordenen
Diakon
(græsk διακονος, diakonos): ”biskoppens medhjælper” i oldkirken. I den katolske kirke er det embedsordenen under præsten. Når ingen præst er til rådighed, kan diakonen præd**e og døbe, men han kan ikke celebrere messen (gøre vinen om til Jesu blod osv.). Ofte er diakonatet et mellemstadium på vejen til præsteværdigheden, men der findes også "permanente" diakoner som ikke stiler herimod.
En diakon er oftest sød og rar, men han er dog ikke præst, og derfor er han stadig ”menneskelig”. Han er ikke så ”hellig” som embederne over ham. Han føler stadig den stærke jalousi, den bedrageriske fristelse, og de onde tanker angriber stadig hans sind. Disse bor civilt i selvfinansierede boliger
(dette er startniveauet for alle der vælger at blive præst)
Præst
Præsten er den næste embedsorden efter diakon-embedet. En præst er en religiøs funktionær, hvis opgave er at lede bøn, udføre ritualer og lignende. Præsten er en stille mand, som kun udretter gode ting, men siden at de også er menneskelige, sker der jo ”fejltagelser”, hvor en præst ikke har vist sig, at være så godsindet som han har lovet, da han aflagde sin ed om, at kun gøre det gode og forsage det onde. Djævelen har da til tider været stærkere en denne tjener-af-Gud’s sind.
En præst har aflagt ed om cølibat og derfor burde flotte kroppe og søde smil ikke have effekt på ham.
Dette embede kan kun tildeles diakoner af en biskop eller kardinal. Hans liv vil blive henlagt til kirken hvor han skal bruge livet til at studere og tjene det gode. Han vil bo i klosteret, tæt på kirken, sammen med hundredvis af andre præster, biskopper og så nogle få kardinaler. (herfra starter eden om cølibat, så alle der går ind i dette embede, har aflagt ed om cølibat resten af livet, med mindre de frakender sig stillingen i kirken (altså ”siger op” )) hermed fra dette embede starter livet på klosteret (hvilket betyder at da de modtager dette embede må og skal de bo klosteret medmindre de får egen kirke og sogn.)
Biskop
Den katolske kirke er organiseret i bispedømmer. Biskoppen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere hjælpebiskopper. Under bisperne står sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognene, evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. munke- og nonneordener, som regel knyttet til klostre, eller andre ordenssamfund.
Dette stadie kan kun opnås hvis det tilbydes af en Ærkebiskop eller Kardinal.
Ærkebiskop
Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romersk-katolske kirke. Han sørger for at Kardinalen kan slappe mere af, så derfor laver han mange af Kardinalens ting, som kardinalen selv ikke behøver at udføre (offentlige uadiencer, syndsforladelser af alle under bispe-embedet osv.)
Dette stadie kan kun opnås hvis det tilbydes af Kardinalen.
Kardinal
Kardinal kommer fra det latinske cardi'nalis, som betyder: fornemst, vigtigst. I den romersk-katolske kirke er kardinal den fornemste gejstlige titel. Kardinalerne udnævnes alene af paven (i dette tilfælde Gud) og vælger ved pavens død den nye pave. Kardinaler er typisk ærkebiskopper i forskellige dele af verden eller medlemmer af kurien, som er den pavelige regering i Vatikanstaten. Kardinalerne kendetegnes ved rød dragt og kalot, eller en sort kjole med røde kanter, en rødt stykke klæde som et slags bælte og den traditionelle røde kalot.
Præster er individer som alle andre mennesker, men noget er da sikkert: De ønsker kun at sprede Freneudeus' ord om fred og fordragelighed. De ti bud er nok de mest gennemgående og vigtigste regler men de ser ikke bort fra de 613 regler som jøderne også har. kort sagt kaldes biblen også for "Lovendes Bog".
Følgende racer kan blive præst:
Mennesker
Præsteordenen
Diakon
(græsk διακονος, diakonos): ”biskoppens medhjælper” i oldkirken. I den katolske kirke er det embedsordenen under præsten. Når ingen præst er til rådighed, kan diakonen præd**e og døbe, men han kan ikke celebrere messen (gøre vinen om til Jesu blod osv.). Ofte er diakonatet et mellemstadium på vejen til præsteværdigheden, men der findes også "permanente" diakoner som ikke stiler herimod.
En diakon er oftest sød og rar, men han er dog ikke præst, og derfor er han stadig ”menneskelig”. Han er ikke så ”hellig” som embederne over ham. Han føler stadig den stærke jalousi, den bedrageriske fristelse, og de onde tanker angriber stadig hans sind. Disse bor civilt i selvfinansierede boliger
(dette er startniveauet for alle der vælger at blive præst)
Præst
Præsten er den næste embedsorden efter diakon-embedet. En præst er en religiøs funktionær, hvis opgave er at lede bøn, udføre ritualer og lignende. Præsten er en stille mand, som kun udretter gode ting, men siden at de også er menneskelige, sker der jo ”fejltagelser”, hvor en præst ikke har vist sig, at være så godsindet som han har lovet, da han aflagde sin ed om, at kun gøre det gode og forsage det onde. Djævelen har da til tider været stærkere en denne tjener-af-Gud’s sind.
En præst har aflagt ed om cølibat og derfor burde flotte kroppe og søde smil ikke have effekt på ham.
Dette embede kan kun tildeles diakoner af en biskop eller kardinal. Hans liv vil blive henlagt til kirken hvor han skal bruge livet til at studere og tjene det gode. Han vil bo i klosteret, tæt på kirken, sammen med hundredvis af andre præster, biskopper og så nogle få kardinaler. (herfra starter eden om cølibat, så alle der går ind i dette embede, har aflagt ed om cølibat resten af livet, med mindre de frakender sig stillingen i kirken (altså ”siger op” )) hermed fra dette embede starter livet på klosteret (hvilket betyder at da de modtager dette embede må og skal de bo klosteret medmindre de får egen kirke og sogn.)
Biskop
Den katolske kirke er organiseret i bispedømmer. Biskoppen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere hjælpebiskopper. Under bisperne står sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognene, evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. munke- og nonneordener, som regel knyttet til klostre, eller andre ordenssamfund.
Dette stadie kan kun opnås hvis det tilbydes af en Ærkebiskop eller Kardinal.
Ærkebiskop
Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romersk-katolske kirke. Han sørger for at Kardinalen kan slappe mere af, så derfor laver han mange af Kardinalens ting, som kardinalen selv ikke behøver at udføre (offentlige uadiencer, syndsforladelser af alle under bispe-embedet osv.)
Dette stadie kan kun opnås hvis det tilbydes af Kardinalen.
Kardinal
Kardinal kommer fra det latinske cardi'nalis, som betyder: fornemst, vigtigst. I den romersk-katolske kirke er kardinal den fornemste gejstlige titel. Kardinalerne udnævnes alene af paven (i dette tilfælde Gud) og vælger ved pavens død den nye pave. Kardinaler er typisk ærkebiskopper i forskellige dele af verden eller medlemmer af kurien, som er den pavelige regering i Vatikanstaten. Kardinalerne kendetegnes ved rød dragt og kalot, eller en sort kjole med røde kanter, en rødt stykke klæde som et slags bælte og den traditionelle røde kalot.