Post by San on Nov 3, 2007 17:20:39 GMT 1
Navn: Aikuro Animaro
Alder: 17
Race/Klasse: Nattevæsen/Satanist
Baggrund: Aiku blev som helt lille, født ude i skoven. Hendes forældre var på vej hjem, fra hvad blev der aldrig fortalt. De elskede Aiku, og havde altid ønsket sig et sort håret barn. De troede at gud var med dem. De opdagede dog hurtigt, at hendes øjne var røde, blod røde. Faren Kurino spurgte til det, hos en præst. Han løj med det var hans søster, som havde fået sådan et barn. Han fik forklaret, at det var et nattevæsen. Og at det ikke måtte gå ude i solen, eller at de ikke kunne. Moren Aihajo var knust, da Kurino fortalte det til hende. De ønskede jo blot, et normalt barn. Aihajo ville ikke af med sit barn, og sagde hun ville beholde hende altid. Kurino rystede kort på hovedet af hende, og sagde "Det vil vi alle jo gerne, men du ved det umuligt" Aihajo rystede, og græd ved Kurinos skulder. De bestemte sig for, efter lang tids tænken, at pigen skulle drøbes Aikuro. Hendes kælenavn blev dog hurtigt til Aiku. Kurino købte et sort metal halsbånd, hvor han satte en ring med 3 kors på. Når deres lille pige blev 9, ville de sende hende ud i skoven. De så til mens deres lille pige, voksede op. Deres kærlighed til hende blev størrer, og de fik det dårligere ved at tænke på tanken om, at de skulle sende hende væk. Aiku havde fået af vide, at hun ikke kunne tåle solen, fordi hun var så sarthudet. Så hun blev nede i kælderen om morgenen, og løb rundt om aftenen. Hun kom ikke til at gå i skole, da det var om morgenen. Hun kom i stedet for, til at havde hjemme skole, hvor hun lærede dobbelt så meget på en dag, som de små børn. Hun opdagede dog hurtigt at hendes forældre ikke var så glade, og tog derfor så lang tid om at sove. For hun spekulerede på, hvad der var galt med dem. Da hun var 8 og snart blev 9, vågnede hun om natten, og gik op til forældre for at lege. Hun stoppede ved døren, og lyttede til deres samtale, da hun hørte sin far sige "Det er bedst sådan Aihajo. Vi kan ikke blive ved sådan! Det ved du! Du må tage dig sammen! Jeg elsker hende også, men det kan ikke forblive sådan her! Det driver mig til vanvid! Du må vælge mellem hende, eller mig!" Aiku lyttede efter, og troede straks hendes mor havde gjort noget forkert. Men tårene røg ned af hendes kinder, da hun hørte moren sige "Kurino, du ved jo jeg elsker hende så meget. Hun er mit eneste barn, jeg vil ikke af med hende. men som du siger det, har du ret. Hun må komme væk, det er bedst. Jeg kan ikke klare det mere, jeg kan ikke klare at have et barn som er så aktiv om natten, og ikke kan tåle sollys!! Vi må bort adopterer hende, og adopterer en ny i stedet for..." Hendes far afbrød hende, og sagde "Nej, hun må ud i skoven. Hvor ingen kan finde hende, eller gøre hende ondt" Moren nikkede til hans sætning, og de krammede hinanden stille. Aiku mærkede hurtigt hendes trøje blive våd, af alle de tårrer som røg ned fra vippen, og ned af kinden. Hun listede ned i kælderen, og græd hele tiden. Hun vidste de ville af med hende, og hun ville ikke afsted. Hun ville ikke indse det, og sagde derfor til sig selv "De ombestemmer sig, de forlader mig ikke.. Måske var det slet ikke mig de snakkede om, måske var det moster's pige.. ja det var så.." Hun faldt i søvn, med våde øjne. Nogle dage efter fyldte Aiku 9, men fest kom der ikke. Kun forældre gav hende en gave, for de andre i familien, ville ikke se den lille pige, Aiku. Aiku spurgte til dem,men forældre sagde blot "De var lidt syge, og ferie.. Sådan nogle ting, skal du ikke bekymre dig om, Aiku." Nogle dage senere, bankede det på døren, sent om aftenen. Aiku's mor klædte Aiku på, og sagde at hun skulle være en flink pige. Aiku forstod intet, men nikkede bare. Kurino åbnede, og en mand kom ind. "Når, er det hende stump, der som skal hentes?" Aihajo gav Aiku et kram, og sagde "Vi ses, hyg dig min pige" Man kunne se en tårer på hendes kind. Kurino krammede Aiku, og sagde "Opfør dig ordenligt.." Han svarede efter manden, "Ja, helst så langt ind som muligt, hvor man aldrig leder" manden nikkede til sætningen, og kiggede så på Aiku. Ved den sætning, kom tankerne til Aiku, og hun prøvede forgæves at få håndne fri fra mandens. "Nej, NEJ! NEJ!! Jeg vil ikke med!! Moar! Far! Jeg vil ikke ind i skoven, MOAR! FAR! HJÆLP MIG!" Aiku blev trukket ud af sit, ja kunne man kalde det hjem? Hendes forældre kiggede på hende, og kiggede efter væk. De lukkede døren, og lukkede for vinduerne. Aiku skreg, mens hun desperat prøvede at komme fri. Manden trak Aiku ind i skoven, til de var et sted langt fra byen. "Bliv her, din lorte møgunge, eller jeg skal sørge for du ikke kan gå!" Truede han, og tog metal halsbåndet om hendes hals. Aiku græd, og trylede om at komme med igen. Men manden forsvandt bare, og sagde "Husk på det! Bliv her!" Aiku græd, og blev så siddene. Efter manden var gået, rejste hun sig, og løb den vej som hun mente var tilbage til byen. Hun farede hurtigt vild, og valgte så at kravle op i træ og sove. Næste aften, hvor hun vågnede igen løb hun videre for at finde byen. Det tog nogle uger før hun kom til byen. Og da hun endelig var fremme ved huset, var familien bortrejst. Hun vandrede så rundt i gaderne, og stoppede op ved en mand, som læste højt i en bog. Flere gange blev navnet Pathodea sagt, og hvad hun gjorde. Aiku's øjne lyste op, og hun vidste hvad hun skulle gøre. Hun begyndte at be til Pathodea hver dag, og ofre ting for hendes skyld. Hun regnede med, at hun en dag ville blive frelst, fra dette mareridt.
Udseende: Hun er rimelig bleg, da hun jo aldrig for noget sol. Hendes øjne er røde, af visse grunde ved ingen det. Kul sort hår, hvor noget af det er kort, andet af det langt. Et sort matalbånd, hvor der er en ring, som bærer 3 kors. Kan kun tages af, hvis hun for den rigtige nøgle. Nøglen er gemt hos hendes familie, som er flyttet. Hun bærer en helt sort kjole, som faktisk er utrolig flot, men knap så velbevaret når hun løber rundt inde i skoven. Nogle rifter hist og her, har aldrig skadet nogle. Hun har sorte strømpebukser, som er revet op så meget, at der er kommet store huller i dem. Ellers har hun sorte sko, som er gode til at klatre rundt med, og løbe med.
Personlighed: Hun er typen, som elsker at drille. Hun syntes alting er sjovt, også selvom det er hånligt ment. Så længe hun håner andre, med at drille, så er det sjovt. Men når det bliver omvendt, syntes hun de er unfair. Hun er faktisk meget blid, og sød på sin måde. Hun elsker at drille, og grine. Specielt at få selvskab, gør hende i godt humør. Snakker folk grimt om Pathodea, skåner hun ikke deres liv. Pathodea er hendes et, og alt. Og hun håber hver dag, at Pathodea vil frelse hende, fra det mareridt hun har. Hun bliver meget hurtigt jaloux, hvis hun ser andre i skoven, som har en kæreste. Eller når hun kigger på alle dem, som går rudt i sollyset. Har man gode tale måder, kan man nemt få Aiku til at komme frem og snakke. Dog stadig være jaloux, men ikke være slem. Håner man hende fordi hun ikke kan være i sollyset, kan hun nemt bruge vold til at fjerne en. Hun har det også med, at blive såret, hvis folk snakker om familie, eller andre ting som hun ikkke kan gøre, eller se i sollyset.
Ekstra informationer: Hun har altid knive på sig, når hun er i skoven, nogen gange pistol. Ude i byen, har hun tit knive, og pistol med. Hun kan aldrig føle sig sikker, i de omgivelser. Hun beder tit til Pathodea, for i håb om at hun vil frelse hende.
1. 
2. 
3.