Post by San on Nov 1, 2007 17:14:06 GMT 1
Navn: San Alien - Sanni som dæk navn
Alder: 15
Race/Klasse: Menneske/Lejemorder
Baggrund: Hun boede sammen med sin mor, far og storebror som helt lille. Men forældre kunne slet ikke enes, og de lod det gå ud over San, og hendes storebror. Hendes storebror var ca 15, og hende selv 7. Da forældres skilsmissels breve blev sendt til dommeren, bedømte han at faren var den mest egnede til at have børnene. Det blev dog lavet sådan a de kunne besøge moderen, havde dommeren besluttet, men sådan blev det ikke. Faren holdte dem til sig, og jagede moren væk når hun ville hente dem. San's storebror nægtede at finde sig i det, men han blev gang på gang slået når han sagde det. San så tit sin storebro og far slås, selvom de troede hun sov ovenpå. Hun holdte det for sig selv, og de andre børn i skolen begyndte at tage afstand fra hende, fordi nogle havde set hendes storebror og far slås, og selvfølgelig sagt det vidre. Derfor blev hun mere indelukket i skolen, og der hjemme fordi hendes far gav truende ord til hendes storebror, angående om at fortælle hvad der skete i huset. Hendes storebror blev 18, og han flyttede hjemmefra, og over til en af sine venner, så San stod alene. San var skræmt, at blive efterladt sådan af sin storebror, og være tilbage med hendes far? Hun gjorde derfor hvad han sagde, og da hun va ligeglad med alt og ikke turde sige noget, begyndte faren at drikke. Som sagt var San ligeglad, men hun vidste hendes far var gal, det kunne en 10 årig se på afstand. Hun gjorde derfor ingenting ved det, og faren blev mere og mere påtrængende. San brød sig ikke om den nu påtrængende far, men turde stadig ikke gøre noget ved det. Ikke blot påtrængende blev faren, han blev også voldelig og slog hende. Faren blev fra dag til dag, mere og mere påtrængende og voldig, at San til sidst ikke turde komme ud fra sit værelse. Faren blev rasende, da døren var låst, og da han ikke kunne bryde den op med vold, gik han ned og drak igen. Denne gang for meget! Han faldt i søvn, over bordet. San undrede sig over den pludselige stilhed, og tog chancen til at låse døren op. Hun listede stille ned i stuen, og så på sin far, som lå sovende hen over bordet. Hun tog chancen, og spænede hen til døren, men den var låst. Hun kiggede skræmt om, og valgte at tage den nemmeste udvej, nemlig at springe ud af vinduet. Hun gik hen til vinduet, og fik det op. Hun rykkede på det, og det gav et knirk. Det lille knirk fik hende til at fare samen, mens hun kiggede skræmt bag sig. Faren sov stadig, og hun tog en dyb indådning. Hun satte sig op på vindueskammen, og kiggede ned. Hvis hun ville væk, skulle hun simpelhent kravle ned, da de boede i etage hus. Ja, det undrede sikkert andre, at de ikke kunne høre da hendes storebror, og far havde været oppe og slås. Men det var enkelt! Der var et musik rum, nede under deres lejlighed, og rummet der var lydtæt da de spille dag ud, og dag ind. Hun kiggede bag sig, og lod nogle tårrer falde fra vippen, ned på kinden. Så begyndte hun ellers at kravle ned, selvom det var hårdt og svært. Hun startede med at holde fast i vindues kammen fra hendes hus, også kravle ned til næste vindueskam. Det mindede om deres timer i gymnastik, hvor de skulle kravle op af klatre mure, hvilket hun var god til. Hun kravlede så ned, men mistede flere gange fodfæstet, og måtte klamre sig til væggen, for ikke at falde ned. Da hun endelig nåede jorden, græd hun af glæde. Endelig skulle hun væk, væk fra dette mareridt! Men med et, hørte hun en bekendt stemme. Hendes far hovede var stukket ud af vundet, og han råbte "SAN?! HVOR ER DU?! Dit fucking barn, KOM SÅ FREM!" San gemte sig i buskene, og pivede stille. Faren kiggede rundt, og valgte at kigge den modsatte vej, hvor hun sad. Da det skete tog San chancen, og løb ud fra buskene, hen mod politi stationen. Faren kiggede ned, og så hende løbe, hvr han skreg efter hende "Kom tilbage, San! NU! Eller jeg slår dig ihjel!". San braste næsten sammen, sa hun hørte ordene, slår dig ihjel. Hun løb alt vad hun kunne, men faldt og slog siden ned i asfalten. Hun rejste sig hurtigt op, og løb vidre med en dunken i siden. Da hun ankom til politistationen, løb hun gradene ind, men sagde dog intet om hendes far. Politiet prøvede at tyde hende, men intet kunne få hende til at tale. De så på hendes blåmærker, hendes virkelig store sår, og prøvede at tyde hvad der var sket. Hun ville ikke sige hvor hun boede, men sagde bare at hun ville væk. De tog hendes derfor til en plege familie som boede i Rumænien. Men Familien var hverken rar, eller sød. De hunsede rundt med hende, og fik hende til at gøre dumme ting, som at stjæle for dem. Hun havde boet i Japan indtil nu, og nu skulle hun bo i Rumænien, hvilket undrede hende meget. Men det gik let, hun lærte hurtigt at tale, og forstå da de på hendes gamle skole havde lært at tale andre sprog. Hun kunne intet holde ud, efter 3 års silden og slæben her. Så hun brugte sni penge, for at flytte tilbage til dette sted. Hun bor her nu, helt alene. Og lever af at slå ihjel, da hun ikke kan slå sin far ihjel, skal det gå ud over andre. For alting er deres skyld, de er med til det. De gjorde intet, da hun skreg og skreg.
Udseende:
Hun har helt hvidt hår, som er som er sadt op med en guld spænne. Lidt ekstra pynt, til oppe i håret, så hun ser lidt mere anderledes og spændene ud. Gule dybe øjne, som man hurtigt kan blive fanget i når hun kigger på en. For de er utrolig kønne, og det kan hun udnytte groft. En mørke blå kimono med gul, lilla og hvid i. (Kig eventuelt på billede) Hvide short med gul kant, under kimonoen. En mørkeblå tatovering ved venstre skulder. Lange handsker, med samme tegn på, som tatoveringen. Hvide, mørke blå.
Personlighed: Når man er hendes offer, er hun blød, sød og meget uskyldig. Hun gør alt, for at spille den svage, og følsomme pige. Utrolig hjælpsom, og meget elskelig. Når man fornærmer hende, bliver hun utrolig hård og kold. Hun elsker at dræbe, og gør det hvis tingene ikke passer hende. Selvom hun måske står med en ven, ville hun ofre vennen for at slippe væk. Hun er den som løser problemerne ved at fjerne dem, med deres ord. Hvis de ikke er samarbejdsvillige, fjerner hun dem med magt. Hun skåner ingen og skulle det ske hun gjorde, var der en god grund til det. Når hun ikkke har mordlyst, hvilket hun ikke har når hun er forvirret, er hun mere sig selv. Hun gemmer sig bag sin hårde facsade, og slår ihjel fordi hun føler sig alene, og mener det er andres skyld.
Ekstra informationer:
Svagheder: Fortiden (Kan nogle tyde hendes fortid, bliver hun sig selv, hvis de nævner hendes fortid.) - Små børn - Skindende genstande - Dem som har lidt, ligesom hende
Styrker: Snige - Smidig - Sine sanser
Våben: Knive - Pistoler
