Post by Maine on Sept 16, 2007 21:21:48 GMT 1
Navn: Pan Adimpleo
Alder: 18
Race/Klasse: Menneske/kriger
Baggrund:
Pan har været ret heldig med sit liv, da hun har levet ret afsondret fra alt, hvad der havde med krig at gøre. Hun har intet mærket til de gode og onde magter der har præget verden igennem størstedelen af sin barndom - dog har resten af familien ikke haft samme held. Hendes morfar var en højt respekteret præst der blev slagtet på det grusomste, før hans datter blev født. Derfor søgte mormoderen i ly med sit ufødte barn og har fra da af levet ganske alene sammen med sin datter - dog kunne Pans mor ikke bare sådan spærres inde og forsvandt derfor fra den lille hytte, de havde bygget sammen, indimellem for at tage ind til byerne og møde andre folk og fæ - en af dem, var Pans far, som sørgede for at holde sin familie skjult og sikker, selvom de ikke boede i en hytte, langt væk fra civilisationen.
Pan voksede derfor op i den moderne del af byen, midt i det hele, hvor de kunne skjules i mængden - hvor mærkeligt det end lyder, var dette noget af det smarteste, de kunne gøre, da det altid var et sikkert hit.
Nu står Pan på egne ben og skal til at finde sin vej i livet, hvor den så end fører hen. Hun har endnu ikke valgt sig en profession, men overvejer at gå i sin morfars fodspor og blive præst - måske endda eksorcist, selvom hun ikke er helt sikker på om dette er noget for hende. Måske er det lidt for farligt? Pan har altid brudt sig mere om sværdets magt, end om noget andet, så selvom præstevejen lokker af rent familiemæssige årsager, har hun nok allerede valgt krigerens vej i livet, uden egentlig at være bevidst om dette...
Udseende:
Pan er ikke så forfærdeligt høj - kun omkring de 1.60 - og virker derfor en anelse 'fin og lille'. Sådan en der er skrøbelig, især fordi hun heller ikke fylder meget i landskabet, horisontalt. Hun er slank, uden at virke tændstikstynd. Det lange, glatte hår der indrammer hendes ansigt er gyldent, ligesom hendes hud også har antaget denne farve, efterhånden som sommeren er kommet og gået. Pan bliver dog meget bleg om vinteren, sådan som de fleste andre også gør det.
Hendes øjne er mandelformede og ravgyldne, næsten som en kats, dog uden den specifikke 'gule' farve der som regel kendetegner disse væsner. Tilspidsede ører fra naturens side. Pan ejer desuden en amormund der næsten altid vil findes med let opadvendte mundvige. Hun virker altid glad og er meget dyb i sine udtryk. Hun give gerne nogle pudsige lyde eller ansigtsudtryk fra sig, for at understrege, hvad hun mener, eller at hun simpelthen ikke ved, hvad der bliver sagt.
Personlighed:
Pan er en glad og medgørlig pige, hvilket er kommet af at være blevet passet så godt på, som hun nu engang er. Hun har fået at vide at verden er stor og farlig, men da hun aldrig har set noget af dette, har hun en eller anden fornemmelse af at verden ikke vil lige præcis hende noget ondt og Pan er derfor ufatteligt naiv - mere end hvad der lige er godt for hende selv. Hun er derfor meget let at manipulere med og stiller som regel ingen spørgsmål til folks eventuelle hensigter. Pan har desuden meget svært ved at sige nej - især hvis der er nogen der beder om hjælp, i så fald, ville hun aldrig sige nej, lige meget hvem det så var! Hun har så absolut ingen fordomme, da hun endnu ikke har set meget af verden, men tager imod det hele med kyshånd.
Alt dette lyder jo både godt og skidt - hvad der er mest af, er ikke til at sige, men grundet denne her 'over protection', er Pan også lidt forkælet og surmuler gerne, hvis hun ikke lige får, hvad hun vil have. Det går dog hurtigt over igen, da hun ikke er meget for at andre skal se hende som værende forkælet - det behøver de jo ikke at vide noget om.
Ekstra informationer: Ikke nu.
Alder: 18
Race/Klasse: Menneske/kriger
Baggrund:
Pan har været ret heldig med sit liv, da hun har levet ret afsondret fra alt, hvad der havde med krig at gøre. Hun har intet mærket til de gode og onde magter der har præget verden igennem størstedelen af sin barndom - dog har resten af familien ikke haft samme held. Hendes morfar var en højt respekteret præst der blev slagtet på det grusomste, før hans datter blev født. Derfor søgte mormoderen i ly med sit ufødte barn og har fra da af levet ganske alene sammen med sin datter - dog kunne Pans mor ikke bare sådan spærres inde og forsvandt derfor fra den lille hytte, de havde bygget sammen, indimellem for at tage ind til byerne og møde andre folk og fæ - en af dem, var Pans far, som sørgede for at holde sin familie skjult og sikker, selvom de ikke boede i en hytte, langt væk fra civilisationen.
Pan voksede derfor op i den moderne del af byen, midt i det hele, hvor de kunne skjules i mængden - hvor mærkeligt det end lyder, var dette noget af det smarteste, de kunne gøre, da det altid var et sikkert hit.
Nu står Pan på egne ben og skal til at finde sin vej i livet, hvor den så end fører hen. Hun har endnu ikke valgt sig en profession, men overvejer at gå i sin morfars fodspor og blive præst - måske endda eksorcist, selvom hun ikke er helt sikker på om dette er noget for hende. Måske er det lidt for farligt? Pan har altid brudt sig mere om sværdets magt, end om noget andet, så selvom præstevejen lokker af rent familiemæssige årsager, har hun nok allerede valgt krigerens vej i livet, uden egentlig at være bevidst om dette...
Udseende:
Pan er ikke så forfærdeligt høj - kun omkring de 1.60 - og virker derfor en anelse 'fin og lille'. Sådan en der er skrøbelig, især fordi hun heller ikke fylder meget i landskabet, horisontalt. Hun er slank, uden at virke tændstikstynd. Det lange, glatte hår der indrammer hendes ansigt er gyldent, ligesom hendes hud også har antaget denne farve, efterhånden som sommeren er kommet og gået. Pan bliver dog meget bleg om vinteren, sådan som de fleste andre også gør det.
Hendes øjne er mandelformede og ravgyldne, næsten som en kats, dog uden den specifikke 'gule' farve der som regel kendetegner disse væsner. Tilspidsede ører fra naturens side. Pan ejer desuden en amormund der næsten altid vil findes med let opadvendte mundvige. Hun virker altid glad og er meget dyb i sine udtryk. Hun give gerne nogle pudsige lyde eller ansigtsudtryk fra sig, for at understrege, hvad hun mener, eller at hun simpelthen ikke ved, hvad der bliver sagt.
Personlighed:
Pan er en glad og medgørlig pige, hvilket er kommet af at være blevet passet så godt på, som hun nu engang er. Hun har fået at vide at verden er stor og farlig, men da hun aldrig har set noget af dette, har hun en eller anden fornemmelse af at verden ikke vil lige præcis hende noget ondt og Pan er derfor ufatteligt naiv - mere end hvad der lige er godt for hende selv. Hun er derfor meget let at manipulere med og stiller som regel ingen spørgsmål til folks eventuelle hensigter. Pan har desuden meget svært ved at sige nej - især hvis der er nogen der beder om hjælp, i så fald, ville hun aldrig sige nej, lige meget hvem det så var! Hun har så absolut ingen fordomme, da hun endnu ikke har set meget af verden, men tager imod det hele med kyshånd.
Alt dette lyder jo både godt og skidt - hvad der er mest af, er ikke til at sige, men grundet denne her 'over protection', er Pan også lidt forkælet og surmuler gerne, hvis hun ikke lige får, hvad hun vil have. Det går dog hurtigt over igen, da hun ikke er meget for at andre skal se hende som værende forkælet - det behøver de jo ikke at vide noget om.
Ekstra informationer: Ikke nu.