Post by Freneudeus on Sept 9, 2007 20:58:33 GMT 1
Navn: Freneudeus
Alder: N/A
Race/klasse: Gud
Baggrund:
I starten var alt mørkt. Ingenting eksisterede. Universerne var tomme og øde, og ingen stjerner eksisterede, indtil en dag da et lille lys i universernes univers begyndte at vokse. I starten var den ikke større end et atom, men nu var den ved at få størrelse som en knappenål. En pludselig eksplosion, på størrelse med et uendeligt antal brintbomber, kastede stjerner, kometer og planeter ud i alle universerne. Fra eksplosionens midte var det samme lys, men nu var der en skikkelse i dens midte. Skikkelsen var ung, muskuløs og meget smuk. Fra sin sammenkrøllede position begyndte skikkelsen at strejke sig ud. Den smukke, mandlige skikkelse var den første og eneste af sin slags. Skikkelsen vidste underligt nok godt hvad den var. Den begyndte at lege med universet. Skikkelsens renhed og godhed, blev ingredienserne til nyt liv. Skikkelsen begyndte at skabe væsener i universernes univers, på en lille planet han kaldte: ”Paradisus”(Paradiset). Denne planet bestod af 99,99 % have han kaldte for: ”Gan Eden”(Edens have). Det eneste der ikke var have var en stor, lukket og ubeskrivelig smuk bygning som skikkelsen boede i. Skikkelsen begyndte at lave bevingede væsener han kaldte for: ”Angeli”(ental: Angelus(engel)). Han startede med at skabe nogle af de engle der skulle stå ham nærmest; Mikael, Gabriel, og så videre. Mange uendeligheder gik hvor skikkelsen blev ældre, men stærkere, visere og renere, og han navngav sig selv: Freneudeus().
Alt gik som det skulle i Paradisus, men et andet univers begyndte at stjæle Freneudeus’ opmærksomhed; en mørk skikkelse havde skabt et univers magen til hans. Skikkelsen prøvede at skabe liv på gold og øde planet, den havde skabt. Da skikkelsen blev træt, lod planeten ligge tilbage medens den selv forsvandt, mente Freneudeus at det ville være spild at lade planeten være livløs, medens den lå så godt placeret i et lille stjernesystem. Freneudeus tog til det lille univers og begyndte at befolke planeten med nogle væsener der lignede hans engle dog uden vinger. Mennesker kaldte han dem. Rene og gode, vandrede de rundt på deres planet, men det skulle snart spoleres; skikkelsen, ved navn Pathodea, var kommet tilbage, for at gøre krav på planeten, men heldigvis var Freneudeus klar og forberedt på hendes tilbagekomst, og i sin vrede over at Freneudeus havde ”stjålet” hendes planet skabte hun mørke og grusomme skikkelser ved navn: ”Deamons”(dæmoner). En uendelig kamp om herredømme var startet mellem de to (menneskekaldte) Guder. Dog vandt den langt overlegende Freneudeus kampen, men Pathodea vandt krigen, da hendes ondskab havde infiltreret menneskenes hjerter. Freunedeus succes, Paradisus, blev et sted hvor de gode menneskers sjæle, kunne finde evig ro, efter deres kroppes død. Freneudeus begyndte også at hverve de reneste menneskers sjæle til sin hær af selvskabte engle.
Interne kampe har gjort livet surt for menneskeheden i alle de år de har eksisteret, men heldigvis lavede Pathodea og Freneudeus, at Pathodeas mulighed for revanche skulle udspilles i storbyen: Melantobia.
Freneudeus mest betroede og stærkeste engel Mikael, tager sig af det administrative i byen.
Udseende:
Freneudeus har mange forskellige udseender, men han er kendt for et; det søde og rare, bedstefaragtige udseende. Freneudeus er godt klar over at han er en gammel gud, og det lægger han ikke skjul på når viser sig i sit lange, fine, kridhvide skæg og hår der begge næsten rør gulvet. Freneudeus er oftest iklædt en lys lilla/lyserød tunika, med en læderrem om livet. Freneudeus er aldrig set med et våben i sin hånd. Det plejer han at sige er noget han overlader til Mikael. Freneudeus’ hud er lidt mørk i det, og er blødere end det blødeste og glatteste silke. Han har hvide hår på arme og ben men det kan ikke mærkes nå man stryger hans arme med hånden, og når han aer en føles det som om man bliver aet af et forår vinds lette brise. I det hele taget er det altid en ubeskrivelig følelse man får når man ser ham, og hans stemme kan ikke bestemmes af accent eller tone… - han er en ”one of a kind”!
Personlighed:
Kan ikke bestemmes, men Freneudeus er aldrig arrogant, han lyver ikke (hvis der er noget han ikke mener der burde siges eller fortælles som det er, lader han bare være med at sige noget), han kunne ALDRIG finde på at være arrogant, han er hjælpsom (MEGET hjælpsom), han er tilgivende, osv.
Vil I vide mere? – Så læs biblen!
Ekstra ting:
Freneudeus elsker at snakke om alt det gode i verdenen i stedet for det dårlige. Freneudeus kan og så lide at lave en meget overdrevet og ”flashy” ankomst! Freneudeus ses ikke så tit (Han har travlt nok i forvejen, med alt andet), men hvis man vil snakke med ham skal det oftest gøres gennem Mikael, ellers må Mikael tage imod besked og derefter give det videre til Freneudeus senere. Det siges at kun få og meget specielle personer modtager et lille håndskåret trækors, og de eneste der har fået sådan et indtil videre er Mikael, og den afdøde Gabriel.
Alder: N/A
Race/klasse: Gud
Baggrund:
I starten var alt mørkt. Ingenting eksisterede. Universerne var tomme og øde, og ingen stjerner eksisterede, indtil en dag da et lille lys i universernes univers begyndte at vokse. I starten var den ikke større end et atom, men nu var den ved at få størrelse som en knappenål. En pludselig eksplosion, på størrelse med et uendeligt antal brintbomber, kastede stjerner, kometer og planeter ud i alle universerne. Fra eksplosionens midte var det samme lys, men nu var der en skikkelse i dens midte. Skikkelsen var ung, muskuløs og meget smuk. Fra sin sammenkrøllede position begyndte skikkelsen at strejke sig ud. Den smukke, mandlige skikkelse var den første og eneste af sin slags. Skikkelsen vidste underligt nok godt hvad den var. Den begyndte at lege med universet. Skikkelsens renhed og godhed, blev ingredienserne til nyt liv. Skikkelsen begyndte at skabe væsener i universernes univers, på en lille planet han kaldte: ”Paradisus”(Paradiset). Denne planet bestod af 99,99 % have han kaldte for: ”Gan Eden”(Edens have). Det eneste der ikke var have var en stor, lukket og ubeskrivelig smuk bygning som skikkelsen boede i. Skikkelsen begyndte at lave bevingede væsener han kaldte for: ”Angeli”(ental: Angelus(engel)). Han startede med at skabe nogle af de engle der skulle stå ham nærmest; Mikael, Gabriel, og så videre. Mange uendeligheder gik hvor skikkelsen blev ældre, men stærkere, visere og renere, og han navngav sig selv: Freneudeus().
Alt gik som det skulle i Paradisus, men et andet univers begyndte at stjæle Freneudeus’ opmærksomhed; en mørk skikkelse havde skabt et univers magen til hans. Skikkelsen prøvede at skabe liv på gold og øde planet, den havde skabt. Da skikkelsen blev træt, lod planeten ligge tilbage medens den selv forsvandt, mente Freneudeus at det ville være spild at lade planeten være livløs, medens den lå så godt placeret i et lille stjernesystem. Freneudeus tog til det lille univers og begyndte at befolke planeten med nogle væsener der lignede hans engle dog uden vinger. Mennesker kaldte han dem. Rene og gode, vandrede de rundt på deres planet, men det skulle snart spoleres; skikkelsen, ved navn Pathodea, var kommet tilbage, for at gøre krav på planeten, men heldigvis var Freneudeus klar og forberedt på hendes tilbagekomst, og i sin vrede over at Freneudeus havde ”stjålet” hendes planet skabte hun mørke og grusomme skikkelser ved navn: ”Deamons”(dæmoner). En uendelig kamp om herredømme var startet mellem de to (menneskekaldte) Guder. Dog vandt den langt overlegende Freneudeus kampen, men Pathodea vandt krigen, da hendes ondskab havde infiltreret menneskenes hjerter. Freunedeus succes, Paradisus, blev et sted hvor de gode menneskers sjæle, kunne finde evig ro, efter deres kroppes død. Freneudeus begyndte også at hverve de reneste menneskers sjæle til sin hær af selvskabte engle.
Interne kampe har gjort livet surt for menneskeheden i alle de år de har eksisteret, men heldigvis lavede Pathodea og Freneudeus, at Pathodeas mulighed for revanche skulle udspilles i storbyen: Melantobia.
Freneudeus mest betroede og stærkeste engel Mikael, tager sig af det administrative i byen.
Udseende:
Freneudeus har mange forskellige udseender, men han er kendt for et; det søde og rare, bedstefaragtige udseende. Freneudeus er godt klar over at han er en gammel gud, og det lægger han ikke skjul på når viser sig i sit lange, fine, kridhvide skæg og hår der begge næsten rør gulvet. Freneudeus er oftest iklædt en lys lilla/lyserød tunika, med en læderrem om livet. Freneudeus er aldrig set med et våben i sin hånd. Det plejer han at sige er noget han overlader til Mikael. Freneudeus’ hud er lidt mørk i det, og er blødere end det blødeste og glatteste silke. Han har hvide hår på arme og ben men det kan ikke mærkes nå man stryger hans arme med hånden, og når han aer en føles det som om man bliver aet af et forår vinds lette brise. I det hele taget er det altid en ubeskrivelig følelse man får når man ser ham, og hans stemme kan ikke bestemmes af accent eller tone… - han er en ”one of a kind”!
Personlighed:
Kan ikke bestemmes, men Freneudeus er aldrig arrogant, han lyver ikke (hvis der er noget han ikke mener der burde siges eller fortælles som det er, lader han bare være med at sige noget), han kunne ALDRIG finde på at være arrogant, han er hjælpsom (MEGET hjælpsom), han er tilgivende, osv.
Vil I vide mere? – Så læs biblen!
Ekstra ting:
Freneudeus elsker at snakke om alt det gode i verdenen i stedet for det dårlige. Freneudeus kan og så lide at lave en meget overdrevet og ”flashy” ankomst! Freneudeus ses ikke så tit (Han har travlt nok i forvejen, med alt andet), men hvis man vil snakke med ham skal det oftest gøres gennem Mikael, ellers må Mikael tage imod besked og derefter give det videre til Freneudeus senere. Det siges at kun få og meget specielle personer modtager et lille håndskåret trækors, og de eneste der har fået sådan et indtil videre er Mikael, og den afdøde Gabriel.
1. 
2. 
3.
