Post by Olivetti/Sakura/Waters on Jun 7, 2007 21:19:26 GMT 1
Fulde navn: Olivetti Riezo
Alder: 68 år
Race: præst (kardinal)
Baggrund: Året 1939, skibet SS St. Louis ankommer til Florida med 907 jødiske flygtninge, den 4. juni, men de bliver nægtet til landet, skibet må derfor sejle hjem igen, med på skibet var den jødiske Alonzo Riezo og hans højgravide, romersk-katolske kone Catherina Riezo. Da de ankommer til Tyskland med deres jødiske landsmænd, går det hurtigt op for dem, at emigration havde været yderst nødvendig, da alle de jødiskejede butikker var blevet lukket ned og smadret af voldelige SS-folk og demonstranter. Alonzo Riezo kæmpede for at holde sin lille skomagerbutik åben og fri af SS-folkene søgelys. Men endelig den 6. juli, en sorgens dag for familien Riezo, måtte Alonzo lukke sin butik ned, og han bliver sammen med sin højgravide kone og sine jødiske naboer sendt i koncentrationslejr. Dagene gik og snart ventede Catherina sit barn, men deværre var et farligt, fordi alle jødiske børn ville blive slået ihjel, da de hverken kunne arbejde eller spare på provianten. Så da dagen kom, hvor barnet krævede sin udgang, prøvede Catherinas veninder at skjule hende, desværre gik det ikke som det skulle: En SS-guvernante fandt den trætte mor og et grædende barn liggende tæt ind til hende. Guvernanten rev det nyfødte barn ud af armene på sin moder, men da guvernanten så barnets lyseblå øjne fik det guvernantens hjerte til at briste, og hun tilbød Catherina at tage sig af barnet og Catherina godtog guvernantens tilbød, på en betingelse: at hun skulle bestemme barnets navn, og at det skulle beholde sit efternavn. Olivetti Riezo skulle være navnet efter moderens ønske. Catherina og den lille nyfødte Olivetti vidste at det var sidste gang, de skulle se hinanden, og da guvernanten gik sin vej med lille Olivetti, mødte Catherina og Olivettis øjne hinanden og stille bad Catherina en bøn for sin søn.
Guvernanten var en rig kvinde på grund af sin afdøde fars grydefabrik. Da guvernanten kom hjem med et barn i armene, blev naboerne mistænksomme, og så selvom at Gestapo flere gange havde forhørt hende blev hun ved med at påstå at barnet var den afdøde søsters, blev mistænksomheden og nysgerrigheden også værre for hver dag der gik. Det ophørte den dag krigen havde nået sin ende og derfra levede Guvernanten og Olivetti et roligt liv.
Da Olivetti fyldte sin attende fødselsdag og havde afsluttet sin gymnasiale uddannelse mente guvernanten at det var tid for Olivetti at vide hvoraf hans gener kom fra. Olivetti troede ikke sine egne ører i starten men snart ikke det op for ham at det var sandt hvad han havde fået at vide. Og det var der at han for første gag hørte sit kald. Han startede af mystiske grunde et præstestudie, og han fik snart fastslået sin romersk-katolske tro.
I halvtreds år har Kardinal Olivetti været en del af Vatikanets mest hemmelige inderkreds. Det siges endda at han efter Johannes Paul II’s død, blev valgt som favorit til paveembedet, men han afslog brat. For nogle år siden nåede guvernantens liv sin ende, og Olivetti arvede alt. Olivetti solgte guvernantens villa, grydefabrikken og alle hendes aktiver. Men han solgte dog ikke én ting; 5 hektarer jord i en by ved navn Melantobia. Han brugte næsten alle penge han havde arvet til at bygge et stort kloster og dertil liggende kirke, og resten af pengene blev doneret til Vatikanet. Nu styrer Kardinal Olivetti det lille kloster med sin visdom og hårde hånd.
udseende:
Olivettis ansigt er meget rynkefuldt og hans ansigtstraek meget alvorlige og serioese, han er almindeligt bygget, selvom han ligner en gammel mand, men stadig med vaerdighed, han er ikke en person man har lyst til at proeve at nedstirre. hans haar er soelvfarvet og og nogle faa steder er det blevet hvidt. han gaar altid rundt i den traditionelle praestekjole og en roed kalot, der symboliserer hans rang. foruden praestekjolen har han ogsa et roedt silkebaand om maven og et stort guldkors haengende i en halskaede.
Personlighed:
Olivetti har brugt stort set hele sit liv på at læse og studere Guds ord, så han er meget vis og tænker sig godt om før han gør noget. Klosteret, hvor han bor, står ham meget nært og han vil gøre alt for at beskytte det. Nogen gange kan Olivetti virke hård og følelseskold, men det er kun på overfladen.
Alder: 68 år
Race: præst (kardinal)
Baggrund: Året 1939, skibet SS St. Louis ankommer til Florida med 907 jødiske flygtninge, den 4. juni, men de bliver nægtet til landet, skibet må derfor sejle hjem igen, med på skibet var den jødiske Alonzo Riezo og hans højgravide, romersk-katolske kone Catherina Riezo. Da de ankommer til Tyskland med deres jødiske landsmænd, går det hurtigt op for dem, at emigration havde været yderst nødvendig, da alle de jødiskejede butikker var blevet lukket ned og smadret af voldelige SS-folk og demonstranter. Alonzo Riezo kæmpede for at holde sin lille skomagerbutik åben og fri af SS-folkene søgelys. Men endelig den 6. juli, en sorgens dag for familien Riezo, måtte Alonzo lukke sin butik ned, og han bliver sammen med sin højgravide kone og sine jødiske naboer sendt i koncentrationslejr. Dagene gik og snart ventede Catherina sit barn, men deværre var et farligt, fordi alle jødiske børn ville blive slået ihjel, da de hverken kunne arbejde eller spare på provianten. Så da dagen kom, hvor barnet krævede sin udgang, prøvede Catherinas veninder at skjule hende, desværre gik det ikke som det skulle: En SS-guvernante fandt den trætte mor og et grædende barn liggende tæt ind til hende. Guvernanten rev det nyfødte barn ud af armene på sin moder, men da guvernanten så barnets lyseblå øjne fik det guvernantens hjerte til at briste, og hun tilbød Catherina at tage sig af barnet og Catherina godtog guvernantens tilbød, på en betingelse: at hun skulle bestemme barnets navn, og at det skulle beholde sit efternavn. Olivetti Riezo skulle være navnet efter moderens ønske. Catherina og den lille nyfødte Olivetti vidste at det var sidste gang, de skulle se hinanden, og da guvernanten gik sin vej med lille Olivetti, mødte Catherina og Olivettis øjne hinanden og stille bad Catherina en bøn for sin søn.
Guvernanten var en rig kvinde på grund af sin afdøde fars grydefabrik. Da guvernanten kom hjem med et barn i armene, blev naboerne mistænksomme, og så selvom at Gestapo flere gange havde forhørt hende blev hun ved med at påstå at barnet var den afdøde søsters, blev mistænksomheden og nysgerrigheden også værre for hver dag der gik. Det ophørte den dag krigen havde nået sin ende og derfra levede Guvernanten og Olivetti et roligt liv.
Da Olivetti fyldte sin attende fødselsdag og havde afsluttet sin gymnasiale uddannelse mente guvernanten at det var tid for Olivetti at vide hvoraf hans gener kom fra. Olivetti troede ikke sine egne ører i starten men snart ikke det op for ham at det var sandt hvad han havde fået at vide. Og det var der at han for første gag hørte sit kald. Han startede af mystiske grunde et præstestudie, og han fik snart fastslået sin romersk-katolske tro.
I halvtreds år har Kardinal Olivetti været en del af Vatikanets mest hemmelige inderkreds. Det siges endda at han efter Johannes Paul II’s død, blev valgt som favorit til paveembedet, men han afslog brat. For nogle år siden nåede guvernantens liv sin ende, og Olivetti arvede alt. Olivetti solgte guvernantens villa, grydefabrikken og alle hendes aktiver. Men han solgte dog ikke én ting; 5 hektarer jord i en by ved navn Melantobia. Han brugte næsten alle penge han havde arvet til at bygge et stort kloster og dertil liggende kirke, og resten af pengene blev doneret til Vatikanet. Nu styrer Kardinal Olivetti det lille kloster med sin visdom og hårde hånd.
udseende:
Olivettis ansigt er meget rynkefuldt og hans ansigtstraek meget alvorlige og serioese, han er almindeligt bygget, selvom han ligner en gammel mand, men stadig med vaerdighed, han er ikke en person man har lyst til at proeve at nedstirre. hans haar er soelvfarvet og og nogle faa steder er det blevet hvidt. han gaar altid rundt i den traditionelle praestekjole og en roed kalot, der symboliserer hans rang. foruden praestekjolen har han ogsa et roedt silkebaand om maven og et stort guldkors haengende i en halskaede.
Personlighed:
Olivetti har brugt stort set hele sit liv på at læse og studere Guds ord, så han er meget vis og tænker sig godt om før han gør noget. Klosteret, hvor han bor, står ham meget nært og han vil gøre alt for at beskytte det. Nogen gange kan Olivetti virke hård og følelseskold, men det er kun på overfladen.