|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 17:48:58 GMT 1
Liraie faldt sammen da han gav slip. Hun var blevet temmelig overrasket. Hun hostede lidt og så op på ham. Man kunne tydeligt se at hun var vred, og hendes øjne var blevet næsten helt røde. "Jeg er lige gl....." mere fik hun ikke sagt, da det gik op for hende hvad han lige havde sagt *Balthazar???* Hun gyste og måtte støtte sig til træet. *Nej, det kan ikke passe...Det er en tilfældighed... Han kan ikke være m...* Hun mumlede et utydeligt ord og rejste sig langsomt. Hun så over på ham med et underligt blik. *nej...?*
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 18:39:27 GMT 1
Balthazar vendte sig om mod liraie. han fik øje på hendes blik. "Hvorfor ser du sådan på mig?" spurgte han. han kunne ikke forstå hendes blik, han blev forvirret, og begyndte at gå mod bænken han havde siddet ved. *hun var vel selv udenom det..?* han satte på bænken.
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 18:58:58 GMT 1
Liraie lukkede øjnene og begyndte lavt at le af sig selv. Denne dæmon kunne umuligt være hendes far. Hun så på ham igen. Han så ligefrem forvirret ud nu. Hun skubbede fra på træstammen og satte per refleks håret om bag det ene øre...Der så blev tydeligt. De var spidse. Meget unormalt hos en engel. Hun lagde ikke selv mærke til det og tog sig let til halsen "De har en speciel måde at præsentere Dem på..." sagde hun køligt.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 19:04:43 GMT 1
Balthazar drejede hovedet... han begyndte at grine skummelt. "Og dog har du ikke været høflig nok til selv at præsentere..." han drejede igen hovedet så han så ud mod plænerne... *Dette barn... hun virker bekendt og dog har jeg aldrig set hende før... hun minder en hel del om migselv...*
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 19:21:13 GMT 1
Hun lagde hovedet lidt bagover, fiskede en elastik frem fra lommen og satte hurtigt og rutineret håret op i en hestehale. Hun pustede kort til sit pandehår og så på ham "Liraie..." svarede hun kort. Mere gad hun ikke fortælle ham. *Hvis du gør mig noget, er Mikael der på pletten* tænkte hun, og det beroligede hende en smule. Der var altså noget ved ham. Hun kunne se en smule af sig selv i hans måde at være på. hun rystede kort på hovedet. Narh det kunne ikke passe.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 20:09:18 GMT 1
Balthazar begyndte at grine. "Mikael ville ikke kunne gøre noget når jeg først er kommet igang..." han ventede lidt... "Desuden er jeg træt af at han hele tiden gentager det samme navn for mig..." han så på sit ur og fortsatte: "... Gabi, Gabri-et-eller-andet... han siger hele tiden at jeg burde kende det navn meget godt... nar..!" han så kort på hende og sagde: "... - men hvorfor jeg fortæller dig alt dette ved jeg ikke..." han vendte igen blikket mod plænen...
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 20:25:21 GMT 1
Liraie stivnede igen. "Gabriel" sagde hun lavt. Hun spærrede øjnene op og så på ham. Hun følte sig svimmel nu. "Du burde os kende det navn!" Hun fik tårer i øjnene og så ned. *nej...kan han være en så ond skabning og stadig...?* Hendes ben knækkede sammen under hende og hun fladt ned på knæ. *Mikael...Hvis han siger det...Nej...Der er ingen tvivl* Liraie havde endnu ikke bemærket at han havde læst hendes tanker.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 20:33:46 GMT 1
"Jah det var det navn!" han så på liraie. han løftede det ene øjenbryn i uvidenhed... "hvad er der galt med dig nu?" ligeglad begyndte balthazar studere sine sko der var blevet lidt snavsede... *Engle er smukke men underlige....*
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 20:52:18 GMT 1
Liraie så underligt på ham. "Siger det dig slet ikke noget??" ubrød hun med en let vrede i stemmen. Han kunne da umuligt have glemt hende! Det var hendes mor! *Liraie. Datter af englen Gabriel. Resultatet af et forbudt forhold mellem en engel og en dæmon* gentog hun inde i sit hoved. Hun tog sig til hovedet. Der kørte tanker og billeder rundt, så hun blev helt svimmel og hun kunne ikke finde rundt i noget af det. Det var for underligt det her.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 21:02:21 GMT 1
"Jeg aner ikke hvad du taler om? og hvis jeg vidste hvad det var for en dæmon ville jeg helt klart tilintetgøre ham. det samme ville Pathodea gøre?" Balthazar virkede irriteret...
En stemme lød inde i Liraies hoved. det var tydeligt at det var Mikaels stemme "Din Fader husker det ikke... det er Pathodeas gerning... pas på med hvad du siger..."
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 21:43:11 GMT 1
Liraie måtte undertrykke et hulk. Hun havde fundet sin far. Men I alt sin ondskab havde Pathodea slettet alt om Gabriel fra hans hukommelse. *Gabriel...Mor...Hjælp mig!* Hun knyttede hånden og lod sine vinger blive synlige igen. Hun bredte dem ud i sin fulde længde og ville flyve væk. Hun kunne ikke holde til det her ret meget længere.
|
|
|
Post by Freneudeus on Aug 2, 2007 22:41:50 GMT 1
Balthazar så underligt på hende... "Flyver du af egen vilje eller skal du rapportere hos mikael..?" der var en antydning af sarkasme i hans stemme... "... - og hvad får dig til at tro at jeg ikke udsletter dig, ligeså snart du løfter dig fra jorden..?" Balthazar fik det til at lyde som om han kunne angribe hvert eneste sekund...
Mikaels stemme kom igen. "Han ved ikke hvem du er og han vil heller ikke vide det hvis du siger det til ham... kom til mig Liraie... stil mig dine spørgsmål... jeg er på diskoteket..." stemmen hørte op...
|
|
|
Post by Pathodea on Aug 2, 2007 22:57:10 GMT 1
Liraie Løftede brat hovedet og så på ham med et overraskende hårdt og brændende blik. Hun rystede svagt af vrede og et par enkelte tårer gled ned over hendes kind. "Du har ingen magt over mig!" hendes stemme var underligt forvredet af had og hun nærmest hvislede ordene. Hun satte hårdt af fra jordet o retning af ham, baskede med vingerne og drejede opad lige før hun ville have ramt ham. En af hendes røde fjer snittede ham og et par andre var faldet af i farten. Hun forsvandt op i mørket, mens tre-fire røde fjer stille dalede ned imod jorden.
((fortsættes i Diskoteket))
|
|
|
Post by Freneudeus on Aug 2, 2007 23:03:42 GMT 1
Balthazar grteb fjeren med en hård hånd han studerede den lidt medens han tænkte: *... Hun minder meget om m... narh... umuligt... jeg kender ikke den skabning... hun minder mig om en jeg kender... eller har kendt... og dog har jeg aldrig set hende før...* han puttedce til sidst fjeren ned i lommen hev en ny cigar frem... ((slut ))
|
|
tk
Kendt blandt mennesker
Well, i'm not normal x)
Posts: 569
|
Post by tk on Sept 14, 2007 20:24:58 GMT 1
Neeshka kom gående ind i parken i sine egne tanker. Hun valgte at stoppe op midt på stien med ryggen til indgangen. *Hvordan skal jeg sige det?*
|
|