|
|
Post by Freneudeus on Apr 19, 2007 20:06:24 GMT 1
Endnu et af de mange mødesteder... Her er fyldt med stier, med tilhørende bænke og skraldespande. Her er altid dystert, og flere narkomaner og psykisk-syge bruge stedet som skjulested, da politiet frygter de mange forfærdelige rygter om massemord på civile såvel som på politibetjente. Men på trods af det, er der flere og flere der bruger stedet som mødested...
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 15:15:51 GMT 1
Det var dunkelt i parken. Solen var ved at gå ned og kastede et rød-orange lys ud over byen og toppen af parkens træer. Resten af parken var dunkel og stille. Et enkelt par var ude at gå en aftentur. Deres snak gav genlyd over den store græsplæne. Liraie kunne tydeligt høre hvad de talte om. Hun baskede en gang med de rød-gyldne vinger og landede blødt i græsset, et godt stykke fra menneskene. Hun ville ikke vække for meget opsigt og skjulte derfor sine vinger med det samme. Hun så lidt rundt. hun stod i udkanten af en stor, åben græsplæne, omringet af træer og buske. Hun var kun kommet herhen fordi hun ikke havde lydt til at tage tilbage til diskoteket lige med det samme. Selvom Mikael sikkert ville blive stiktosset på hende. Hun pustede kort til en hårtot og lænede sig op af et træ.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 15:23:53 GMT 1
henne på en bænk i nærheden af liraie, sad en mørk, men meget rank og velklædt skikkelse. ved siden af ham stod en taske der var typisk for succesfulde kontormænd. stemmen var ru og virkede irriteret "du står i min udsigt..." sagde han kort til den nyankomne... "... - engel..." tilføjede han...
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 15:31:46 GMT 1
Liraie blev lidt forskrækket og vendte sig hurtigt imod stemmen. Hun havde slet ikke lagt mærke til ham. Hun stod lidt og studerede skikkelsen. Han måtte have set hende lande. Og han var ikke mennekse, det var helt sikkert. Hun så på tasken. Sikkert af den type væsen der skjulte sig blandt menneskene ved at have et job. Hun så kort over skulderen og så tilbage på den fremmede. Der var da ikke meget at se her. Hun rynkede lidt fornærmet på næsen. "Jamen det må de da meget undskylde, Hr!" svarede hun, men rykkede sig ikke ud af stedet. Normalt ville hun have flyttet sig. Men der var noget ved ham der fik hende til at blive stående. Desuden var det ikke bare alle og enhver der kunne skelne en engel fra et almindeligt menneske.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 15:39:51 GMT 1
skikkelsen rømmede sig og lod en hånd gå ned i brystlommen på sin jakke. han trak en cigar op og placerede den i munden samtidig havde den anden hånd været nede i bukselomen hvor hans lighter. den forgyldte afspejlede omgivelserne. det var tydeligt at denne person hørte til overklassen i melantobia. gløden fra cigaren oplyste svagt hans ansigt. han trak cigaren ud af munden og sagde: "Hørte du ikke hvad jeg sagde eller er der noget du vil spørge om?"
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 15:49:08 GMT 1
Det splitsekundt hans ansigt var oplyst følte Liraie det som om hendes hjerte sprang et slag over. De øjne. Det var som at se direkte ind i øjnene på sit speljbillede. Uden selv at ligge mærke til det, holdt hun vejret. Nej, det kunne ikke passe? Det måtte være hende der havde set forkert. Det var efterhånden mørkt, og lyset fra flammen havde bare forvredet øjnfarven. Sansynligheden for at denne fremmede havde samme rød-brunlige øjnfarve som hende var minimal. Og han kunne da slet ikke være...Ham. Hun lukkede øjnene og rystede kort på hovedet. Så sendte hun ham et småfornærmet blik. "Jamen, nu skal jeg da flytte mig, Sir, så jeg ikke generer Deres udsyn!" svarede hun og begyndte at gå stille hen ad en af stierne. Hun satte hænderne i lommerne på de baggypants hun havde på i dag. Hun havde en mørkegrøn, højhalset top på, der stad tæt ind til hende og understregede hvor slank hun var. *hmf. Nogen væsner tror de er bedre end andre*
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 15:58:36 GMT 1
"De er en pæn pige..." sagde han koldt. "Bare ærgeligt at jeres art snart uddør..." han tog endnu at sug på cigaren... det var tydeligt at han prøvede at provokere...
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 16:07:43 GMT 1
Liraie stoppede brat op. Hun knyttede kort hånden. Mest af alt havde hun lyst til at vendde sig om og pande ham en. Hun vendtehovedet imod ham, men så kun ned på græsset. "Hvad mener De med det?" spurgte hun dystert. Det var en stærk fornærmelse for hende, de ord han havde slynget ud. Ja, Liraie vidste da godt at hun var køn. Men at smide den kommentar bagefter et kompliment kunne kun blive til en fornærmelse. Hun blev stående og afventede hans svar. Det irriterede hende at hun kun havde en dolk på sig lige nu. Den ville ikke hjælpe specielt meget.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 16:20:18 GMT 1
han ventede med at svare og tog et sug af cigaren. "Snart overtager det onde denne verden, og når det sker vil din slags blive udrydet... samt den skønhed i ejer..." han lagde ikke fingre imellem, og hans stemme var kold som en nordlig koldfront. han tog et stort sug af cigaren så hans ansigt blev helt oplyst...
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 16:29:10 GMT 1
Liraie stivnede. Dæmon. Han var dæmon. Hun vendte ovedet helt og så på ham. hendes hjerte bankede vildt og endnu en gang syntes hun at se en del af sig selv i det alleigevel fremmede ansigt. Hun kunne lugte cigar-røgen nu og rynkede på næsen. Hun havde aldrig brudt sig om lugten. Det var det samme med cigaretter. Hendes øjne blev rødlige. "Hvad får Dem til at tro at Ondskaben vil sejre?" Spurgte hun koldt. Igen havde hun lyst til at pande ham en. Desværre var hun ikke svær at provokere.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 16:44:18 GMT 1
han begyndte at grine. "har du ikke set det som alle ved..?" han skodede cigaren, og rejste sig op med fronten mod liraie. "Ondskaben er stærkere end godheden... sådan har det altid været... godheden har bare altid været mere snu." han gik mod liraie med korte og velorvervejede skridt. "men nu... - i det andet millenium, er vi... lige eller måske mere snu end det gode, og enda stærkere..." hans ansigt kom til syne i en lille lysning. "derfor vinder det onde..." hans smil virkede direkte ondt. han tilføjede: "Tro mig; jeg ved hvad jeg snakker om..."
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 16:59:28 GMT 1
Liraies hår hang løst ned over hendes smalle skuldre. Det dækkede delvist hendes ansigt og dermed også hendes udtryk. Hun havde efterhånden knyttet hånden så hårdt at hendes knoer blev hvide. den anden hånd beholdt hun nede i lommen. hendes fingre legede lidt med skaftet på hendes dolk. Kom han for tæt på, ville hun ikke tvivle med at bruge den. Hun kunne tydeligt mærke hans ondskab. "Sjovt så selvsikre mørkets væsner kan være. Allegevel har de endnu ikke formået at overkomme de gode væsner..." sagde hun med en underlig toneløs stemme. Hun trådte et skridt frem imod ham og løftede hovedet så hendes ansigt blev synligt. Hun havde meget blandede følelser lige nu. En del af hende sagde at hun skulle flå ham, mens en anden del sagde at hun skulle tale med ham stille og roligt. Hun fangede hans blik. Hendes forskelige personligheder udspillede hinanden, og gav hende et underlig tomt blik i de rød-brune øjne.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 17:09:41 GMT 1
"sig mig lille engel, hvorfor har freneudeus skabt en så uviden engel som dig? og hvorfor tøver du med at stikke din dolk i mig?" hans smil sagde at han vidste alt hvad liraie tænkte. han var nu kun halvanden meter fra liraie, da han stoppede op. han havde hænderne foldet på ryggen. "ved du i det hele taget hvem jeg er?"
|
|
|
|
Post by Pathodea on Jul 31, 2007 17:17:03 GMT 1
Liraie så koldt på ham. "jeg er langt fra uvidende, det er Dem der spiller ovelegen..." svarede hun trodsigt og en smule provokerende. Hun studerede ham lidt. Der var noget meget bekendt ved den måde han var på. Hans ansigtstræk. Hans øjne... Hun lukkede kort øjnene og smilte svagt. "Jeg er blevet ordenlig opdraget. Jeg stikker ikke folk ned bare for at skade dem" fortsatte hun. Det var en bevidst fornærmelse. Hun så på ham igen og lagde hovedet lidt på skrå. "At dømme på din tydelige arrogance og din hang til ondskaben, ville jeg sige at du formegentlig er en af Pathodeas øverst rangerende dæmoner" svarede hun, igen fornærmende. Hun kunne bestemt ikke lide hans måde at være på. Men det var som forventet af en dæmon.
|
|
|
|
Post by Freneudeus on Jul 31, 2007 17:39:11 GMT 1
hurtigere end lynet havde skikkelsen fået fat i liraies hals og han havde fået hende presset op af et træ. hans anden hånd lå ovenpå den hånd som holdte dolken. hans stemme blev dyb og fik træerne til ryste. "Jeg er Balthazar, herre af de underjordiske hære og jordens eneste ypperstedæmon..." han stoppede et øjeblik. vildskaben i hans øjne forsvandt pludseligt og han gav slip på liraie ... han gik et par skridt væk fra hende, vendte sig om og rettede sit tøj. kold sagde han: "nu ved du hvem jeg er..."
|
|
1. 
2. 
3.
