|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 14:57:20 GMT 1
Balthazar slog pludselig sværdet ud af Mikaels hånd, han stod et øjeblik over sit offer. En tåre trillede ned over hans kind. "Vi ses, min ven..." hviskede han
Selvom det ikke var overens med profetien, lykkedes det Mikael at fremtvinge et venligt smil med ordene: "Vi ses..." Og mikael lagde sig helt ned med øjnene lukkede
Balthazar vendte sværdet rundt og placerede spidsen ud for Mikaels hjerte, og så på Pathodea *Havde vi en aftale?*
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 15:16:16 GMT 1
Liraie skreg højt da hun så hvad der skete. Ligeglad med Pathodea eller dæmonerne eller smerten, fik hun gang i sig selv og løb hen til Mikael. Hun lagde sig ind over ham så hun var imellem ham og Balthazars sværd hvorefter hun grædende så op på sin far. Det var tydeligt at se i hendes øjne at hun ikke havde tænkt sig at lade dette ske med hendes gode vilje. "Hvis du dræber Mikael, så dræber du en del af mig, far!" sagde hun stædigt.
Pathodea stoppede kort op og så lidt undrende på den lille engel, og derefter på Balthazar. Så brød hun ud i en høj, ondskabsfuld latter og begyndte igen at gå nærmere. *En aftale? Ja det har vi da. Hun skulle være i sikkerhed, ikke?* Hun så hen på Mikael med et grumt smil.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 15:33:50 GMT 1
Balthazar så på Pathodea med et betænksomt udtryk: *Jeg vil ændre aftalen...* han vidste at dette ville skabe røre i Pathodeas sind. og han kunne faktisk li når det skete. *Liraie skal være totalt udenfor fare under alle omstændigheder, det vil betyde at ikke engang De vil have lov til at røre hende, eller nogensomhelst andre. Bliver hun skadet vil du være den første jeg kommer til...* Løftede en advarende pegefinger...
Mikael klappede blidt Liraies hånd, så hende øjnene og sagde med et roligt smil: "Min tid er vist kommet men husk hvem du er..."
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 15:46:40 GMT 1
Liraie rystede stædigt på hovedet. "Jeg flytter mig ikke! Mikael, jeg har stadig brug for dig" Hun greb hans hånd og gav den et klem.
Pathodeas øjne skiftede fra røde, til næsten helt hvide og hun bevægede sig hurtigt helt hen til Balthazar hvorefter hun greb ham og nakken og borede sine negle ned i hans hud imens hun talte meget lavt til ham, så kun han kunne høre det "Hør her, Balthazar. Mine planer er slet ikke dit anliggende og ethvert forsøg på at blande dig vil blive grundigt straffet. Jeg går med til at din lille engel bliver uden for fare, og jeg skal skam gerne love jeg ikke skader hende, men vog ALDRIG at sætte dig op imod mig. For det vil blive hendes endeligt!" Hendes stemme var kold og det var tydeligt at hun mente det.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 16:11:55 GMT 1
Balthazar skubbede Pathodea væk og pegede på hende med sværdet og sagde: "Du glemmer én ting uden mig er du sårbar... sårbar nok til at blive smidt ad helvede til!" Balthazar placerede igen sværdet på Mikaels bryst. "Mikael og Freneudeus vil være stærke nok til at fjerne dig... Du har brug for mig ligeså meget som jeg har brug for dig!" Balthazar trykkede sværdet lidt nedog prikkede hul i Mikaels skind.
Mikael lavede et lille ansigtstræk af misbehag, men tog mod til sig og klappede igen Liraies hånd og sagde: "Selvfølgelig har du brug for mig, og jeg har brug for dig, men nogle gange ligger skæbnen sådan at man må sige farvel til sine nærmeste..."
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 16:58:10 GMT 1
Balthazar kunne med det samme mærke en knugende fornemmelse i kroppen og langsomt, ville han have svære og svære ved at trække vejret imens der stille krøb en frygt op igennem ham. "Jeg har kun brug for dig så længe det er nødvendigt, husk på det, Balthazar! Du ved lige så godt som jeg at lige så snart du har udtjent dit formål kan jeg nemt skaffe dig af vejen. Jeg kunne også sagtens skaffe Mikael af vejen selv, men jeg har andre ting at gøre end at udrydde irriterende små skadedyr. Det er det jeg har dig til. Prøv aldrig på at sætte dit liv højere end hvad det er værd! Freneudeus er heller ingen trudsel. Han er en gammel nar, og det er kun et spørgsmål om tid før hans liv udrender..." Hun smilte ondskabsfuldt til ham "Desuden er Helvede hvor jeg kom fra..."
Liraie pev en smule da Balthazar stak sværdet ned i Mikael, og per refleks greb hun fat om klingen og flyttede det hen foran sit eget hjerte imens hun stædigt så op på sin far med et blik der fortalte at ville han slå Mikael ihjel, måtte han slå hende ihjel først. Liraie håbede lidt på at Balthazar ville stoppe det her vanvid og komme lidt til fornuft. Hvis han og Mikael satte sig op imod Pathodea samtidig havde de måske en chance... Men det var at håbe meget
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 18:05:45 GMT 1
Frygten forsvandt og Balthazars hud begyndte at flække og flækkerne sprøjtede med flammer. Balthazar kom i tanke på for godt 18 år siden da det præcis samme var sket som nu... - nu vidste han hvad dette var begyndelsen til... men Liraie skulle ikke se ham sådan som for 18 år siden... og desuden havde Pathodea overtaget nu... hans Dæmonside var i totalt konflikt med hans menneskelige sind... Balthazar lukkede øjnene og en sort skygge faldt henover klingen løftede op i klingen så den kom ud af Liraies greb, og derefter satte han den med fuld drøn ned i Mikaels hjerte.
Mikael udstødte et næsten lydløst smertesskrig en lille solstråle brød gennem skyerne og ramte Mikaels ansigt. To tårer trillede ned af hver deres kind. Mikaels øjne lyste på grund af solens stråler der ramte tårerne i hans væddede øjne. hans øjne gik stille og roligt i, og de sidste tårer... pludselig var det som en lille eksplosion sprang Mikaels lig til småstumper, og småstumperne til partikler og partiklerene blev til luft...
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 18:16:59 GMT 1
Liraie skreg igen da alt dette skete og hun så fortvivlet til imens Mikael forsvandt for øjnene af hende. Hun krøb sammen på jorden der hvor Mikael havde ligget og brød ud i gråd endnu en gang. Hendes vinger bredte sig og lukkede sig omkring hende så kun røde fjer kunne ses.
Pathodea smilte grumt og vendte derefter ryggen til Liraie. "Og hermed er vores aftale indledt... Jeg lader pigen være så længe du adlyder mig..." sagde hun koldt og så lidt afventende på ham, som for at konstatere at han var enig. Hun skiftede endnu en gang skikkelse til en smuk ung kvinde der lignede Gabriel, dog var håret sort og øjnene røde.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 18:27:12 GMT 1
"Min mission er færdig, men så vidt jeg husker var der også en anden aftale mellem dig og mig..!" Balthazars gode side var helt væk nu, og det onde havde overtaget ham... "De skylder mig vist en trone min dronning..?" Balthazar prøvede at ignorere Liraie
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 18:38:44 GMT 1
Pathodea lo lavt og gik hen til ham. Hun lagde en hånd om hans hage og første hans ansigt helt tæt på sit så de kun var få millimeter fra hinanden "Nej, kære Balthazar. Det eneste der er vedtaget i den sag er at jeg ville afgøre hvornår du var rede til en så ded.ikeret titel..." Pathodea lænte sig en smule frem, og hendes læber mødte hans i et varmt kys. Han kunne mærke en rus af varme, styrke og magt strømme igennem ham, men samtidig kunne han også mærke at hendes kraft stadig var større. Da hun flyttede hovedet igen skubbede hun ham let væk og så triumferende på ham "Betragt digselv som værende den eneste der nogensinde har modtaget en sådan gave, Balthazar. Og du er hermed den eneste dæmon der har været så tæt på at kunne måle sig med mig......" Sagde hun og smilte ondskabsfuldt til ham.
Liraie havde løftet hovedet lige i det Pathodea ahvde kysset Balthazar og hun sad nu og stirrede stift på de to med et forbavset blik i øjnene. Hun tørrede et par tårer væk og rejste sig langsomt op imens hun bøjede hovedet og vendte sig væk. Hendes far var fortabt og hun havde mistet ham...igen. Hun lagde deb ene arm omkring sig og hendes vinger lukkede tæt omkring hendes krop. Hun blev stående med ryggen til, løftede let hovedet og så på det skinnende neon-skilt der hang over diskoteket. "I'll Be There" En lille tåre trillede ned af hendes kind, og hun lukkede øjnene. *Mikael...Hvis du ser min mor...Så sig til hende at jeg prøvede. Og sig jeg savner hende...*
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 18:45:39 GMT 1
Balthazar var glad, han mente han havde gjort sit og at Pathodea nu havde gjort det han havde fortjent. Han tog sit sværd på skulderen og vandrede stille ind i diskoteket, inden han gik ind gav han et tegn til dæmonerne om at de skulle forsvinde, og det gjorde de også straks. han gik forbi Liraie og indenfor, hvor han satte sig ved baren...
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 18:56:16 GMT 1
Pathodea smilte og så hen på englen. Hendes øjne blev kort smalle og hendes stemme var kold da hun talte til hende *Du bør være klar over, lille engel, at hvis du gør nogen forsøg på at overtale Blathazar til at vende tilbage til det gode, ser jeg mig nødsaget til at skaffe dig af vejen...* Hun smilte ondt og forsvandt så i den tåge der stadig lå omkring diskoteket.
Liraie gav et lille sæt da Pathodea havde talt til hende. Men hun lod sig ikke mærke med ordene. Hun gik blot ind i diskoteket og forbi sin far, som om hun ikke kendte ham. Alle andre gæster hold stor afstand til ham, grundet den ondskab han udstrålte. Liraie gik hen til det hjørne hvor Mikael plejede at sidde og satte sig i den bløde hjørnesofa. Hun lagde træt hovedet bagover og sad lidt og tænkte over tingene. Nu hvor Mikael var væk var der ikke nogen til at holde styr på Stamus Contra Malo, og det ville sige at Ingni Ferroque ville få overtaget i det meste af byen. udover det var der nu heller ingen til at styre Diskoteket. Liraie sukkede lettere opgivende og lukkede øjnene, imens hun lyttede til musikken.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 19:06:46 GMT 1
Balthazar slog hånden i bordetog bygningen rystede, og musikken stoppede momentalt... "Whsikey!" stemmen bulrede og en rystende hånd rakte et glas whiskey op fra bag bardisken. Balthazar bundede og gav hånden glasset igen og råbte "MERE!"
|
|
|
Post by Pathodea on May 13, 2008 19:10:11 GMT 1
Liriae sukkede igen, og rejste sig roligt fra sofean. Hun gik lagsomt igennem diskoteket, hen til baren og op ved siden af Balthazar "Hvis De skal være her, må jeg Bede Dem og at være mindre højlydt..." Sagde hun koldt, imens hun bevidt valgte at omtale ham som hun gjorde, da hun lige nu intet havde tilovers for ham eftersom han kun var blevet en endnu mere lydig lille skødehund af Pathodea.
|
|
|
Post by Freneudeus on May 13, 2008 19:12:19 GMT 1
"tiltal mig ordentligt..." Balthazar kiggede koldt på hende... "Jeg er stadig din far..." han tog en slurk af det påfyldte glas, og så igen på Liraie...
|
|