Post by Pathodea on Jun 4, 2007 0:14:43 GMT 1
Fulde navn: Auris Constantine
Alder: 23 år
Dødsårsag: Selvmord
Race/Klasse: Vampyr/ Hunter
Baggrund: Auris voksede op i ghettoens barske miljø. Faren var smed og moren vaskekone. Faren brugte størstedelen af familiens penge på sprut, og var næsten aldrig hjemme. Moren måtte ligge i seng med lejeren flere gange, for at kunne betale for deres usle lejlighed. Auris var den ældste af fem børn, tre drenge og en pige, udover hende selv. Auris måtte begynde at arbejde på et vaskeri som 8-årig for at tjene penge til mad og husly. I løbet af fire år blev deres situation forværret drastisk. To af hendes mindste søskende døde af sult og måtte begraves, hvilket frarøvede familien deres resterende sparepenge. For at gøre ondt værre kom faren en aften hjem, fuldstændig beruset og ude af besindelsen. Han kom op at skændes med moren der var blevet træt af hans drikkeri og hans inkompetence hvad forsørgelse af familien angik. Faren blev voldelig, og skubbede moren ned ad trappen. Faldet resulterede i en brækket nakke der dræbte moren. Auris og hendes to tilbageværende søskende måtte arbejde hårdt for at holde det hele nogenlunde gående, men til sidst havde de for stor gæld, og blev smidt på gaden. Faren forsvandt derefter sporløst og efterlod børnene til dem selv. På dette tidspunkt var Auris omkring 16, og hendes lillesøster og lillebror 10 og 8 år. Auris så sig nødsaget til at få sine søskende ind på et børnehjem. Selv var hun for stor til at kunne blive optaget. Hun lovede sine søskende at de nok skulle få et bedre liv fra nu af, og at hun en dag ville komme tilbage efter dem. Derefter drev hun rundt i byen og udførte småjobs for rige folk. Hun sov i opgange eller ensomme gyder om natten, og spiste hvad hun nu kunne få fat i. Meget lidt af det hun havde var betalt. En dag da hun var omkring 17 kom hun i tjeneste hos en finere herre. Han var grusom og nærgående, men Auris havde stærkt brug for penge. En aften gik det alligevel over gevind. Hendes husherre kom beruset hjem og brød ind i hendes kammer, hvor han begyndte at befamle hende. Auris blev bange og kæmpede imod, men han var meget stærkere end hende. Pludselig fik han vredet hendes hoved bagover, og Auris opdagede til sin skræk at han borede to hjørnetænder ned i hendes nakke. Skrækslagen begyndte hun at kæmpe imod, og fik bidt ham hårdt i hånden. Han skreg og stak hende en lussing, så hun besvimede. Senere på natten vågnede Auris og begyndte at samle sine få ting, snuppede et bundt penge fra herren, der var faldet i en tung søvn, og stak af. Hun var bange og anede ikke hvor hun skulle tage hen. I løbet af de næste dage, hvor hun strejfede rundt i byen, begyndte et indre had at vokse i hende. Auris opdagede efterhånden at hun forandrede sig. Hun kunne ikke bevæge sig ud om dagen, og blev bedre til at se om natten. Hendes sanser blev også mere skærpet, og hun var begyndt at have en hungrende sult, som hun ikke kunne fjerne med almindelig mad. Hun blev mere og mere rådvild som dagene gik. Men hun gav ikke op. Desperat efter viden og hjælp fik hun opsøgt en gammel mester i sort magi. Auris gav ham de penge hun havde taget fra sin tidligere herre, og bad ham om at tage hende i lære. Det gik han med til. Auris tilbragte tre år hos sin mester. Hun var en meget dygtig elev, og hun arbejde hårdt. Men sort magi er en farlig lære, og Auris begyndte stille at ændre sig. Som tiden gik, voksede hadet inden i hende, og hun udviklede en afsky for onde væsner. Hendes psyke tog langsomt skade af de dystre tanker hun nogen gange havde, og dette resulterede i at hun havde bizarre hallucinationer. En dag blev det så slemt, at hun angreb sin egen mester og dræbte ham.
Derefter blev Auris meget indelukket. Hallucinationerne blev værre, og hun følte sig konstant overvåget og forfulgt. Hun var overbevist om, at det var alle de onde væsner der legede med hende, og hun begyndte at jage dem. Langsomt blev hun bedre og bedre til at udslette onde væsner, og hun blev en ret berømt Hunter. Men hun stolede aldrig på nogen og blev aldrig på det samme sted ret længe ad gangen. Ingen har rigtig set noget til hende de sidste par år, men der går rygter om, at hun er begyndt at jage igen.
Inden længe blev dette rygte bekræftet og Auris fik i en periode udslettet en pæn del af Pathodeas allierede. Som konsekvens af dette løb hun ind i selveste Ypperstedæmonen Balthazar. Denne prøvede flere gange at komme hende til livs.
Dette endte med en kamp, der første dem ind i Kathedralen, Freneudeus' hus. Men Auris var ike bestemt til at blive dræbt af Balthazar. Ærkeenglen Mikael kom hende til undsætning og holdt Dæmonen i skak så Auris havde chance for at flygte.
Men Balthazar havde allerede gjort sit indtryk på vampyrens psyke. Ypperstedæmonen havde nemli vist hende sandheden om hendes familie og dette plagede hende voldsomt. Dråben der fik bægeret til at flyde over.
Auris endte med at begå selvmord i Freneudeus' hus, for foden af hans kors, med bønnen om at han måtte tilgive hendes synder.
Udseende:
Auris var omkring 170 høj, og meget slank. Hun havde en lang, tynd hals og et smalt ansigt, med en spids hage. Hun havde nøddebrune øjne, en lille, smal næse og en lille mund, med smalle læber. Hun var ikke en af de smukkeste piger der fandtes, men hun var heller ikke grim. Hendes hår var hvid-blondt og meget langt og glat. Hun havde det næsten altid hængende løst, da hun ikke gad sætte det op. Hun gik tit i hvidt tøj, mest kjoler, og hun elskede at have armringe på. Af sko gik hun i et par gamle og slidte støvler, lavet af læderrester.
Personlighed:
Hvad angår Auris’ personlighed var hun meget ustabil. Hun var lettere paranoid, og havde efterhånden haft så mange hallucinationer at hun ikke stolede på nye væsner hun mødte.
Hun gjorde sig ingen nære venner, da hun frygtede at hun i et sindsforvirret øjeblik ville dræbe dem, som hun gjorde med sin mester. Hvad hendes vampyrside angår, gjorde hun så meget hun kunne for at undertrykke det. Men det betød ikke at hun holdte op med at drikke blod. Det fik hun fra sine ofre. Alt i alt var det eneste hun rigtig koncentrerede sig om, sit hverv som Hunter, og hun havde svært ved at tale om andet.
Og havde hun én gang mistænkt nogen for at være onde, var det svært at overbevise hende om det modsatte.
Særlige kendetegn:
Sit lange hvide hår, og paranoide væremåde.
Alder: 23 år
Dødsårsag: Selvmord
Race/Klasse: Vampyr/ Hunter
Baggrund: Auris voksede op i ghettoens barske miljø. Faren var smed og moren vaskekone. Faren brugte størstedelen af familiens penge på sprut, og var næsten aldrig hjemme. Moren måtte ligge i seng med lejeren flere gange, for at kunne betale for deres usle lejlighed. Auris var den ældste af fem børn, tre drenge og en pige, udover hende selv. Auris måtte begynde at arbejde på et vaskeri som 8-årig for at tjene penge til mad og husly. I løbet af fire år blev deres situation forværret drastisk. To af hendes mindste søskende døde af sult og måtte begraves, hvilket frarøvede familien deres resterende sparepenge. For at gøre ondt værre kom faren en aften hjem, fuldstændig beruset og ude af besindelsen. Han kom op at skændes med moren der var blevet træt af hans drikkeri og hans inkompetence hvad forsørgelse af familien angik. Faren blev voldelig, og skubbede moren ned ad trappen. Faldet resulterede i en brækket nakke der dræbte moren. Auris og hendes to tilbageværende søskende måtte arbejde hårdt for at holde det hele nogenlunde gående, men til sidst havde de for stor gæld, og blev smidt på gaden. Faren forsvandt derefter sporløst og efterlod børnene til dem selv. På dette tidspunkt var Auris omkring 16, og hendes lillesøster og lillebror 10 og 8 år. Auris så sig nødsaget til at få sine søskende ind på et børnehjem. Selv var hun for stor til at kunne blive optaget. Hun lovede sine søskende at de nok skulle få et bedre liv fra nu af, og at hun en dag ville komme tilbage efter dem. Derefter drev hun rundt i byen og udførte småjobs for rige folk. Hun sov i opgange eller ensomme gyder om natten, og spiste hvad hun nu kunne få fat i. Meget lidt af det hun havde var betalt. En dag da hun var omkring 17 kom hun i tjeneste hos en finere herre. Han var grusom og nærgående, men Auris havde stærkt brug for penge. En aften gik det alligevel over gevind. Hendes husherre kom beruset hjem og brød ind i hendes kammer, hvor han begyndte at befamle hende. Auris blev bange og kæmpede imod, men han var meget stærkere end hende. Pludselig fik han vredet hendes hoved bagover, og Auris opdagede til sin skræk at han borede to hjørnetænder ned i hendes nakke. Skrækslagen begyndte hun at kæmpe imod, og fik bidt ham hårdt i hånden. Han skreg og stak hende en lussing, så hun besvimede. Senere på natten vågnede Auris og begyndte at samle sine få ting, snuppede et bundt penge fra herren, der var faldet i en tung søvn, og stak af. Hun var bange og anede ikke hvor hun skulle tage hen. I løbet af de næste dage, hvor hun strejfede rundt i byen, begyndte et indre had at vokse i hende. Auris opdagede efterhånden at hun forandrede sig. Hun kunne ikke bevæge sig ud om dagen, og blev bedre til at se om natten. Hendes sanser blev også mere skærpet, og hun var begyndt at have en hungrende sult, som hun ikke kunne fjerne med almindelig mad. Hun blev mere og mere rådvild som dagene gik. Men hun gav ikke op. Desperat efter viden og hjælp fik hun opsøgt en gammel mester i sort magi. Auris gav ham de penge hun havde taget fra sin tidligere herre, og bad ham om at tage hende i lære. Det gik han med til. Auris tilbragte tre år hos sin mester. Hun var en meget dygtig elev, og hun arbejde hårdt. Men sort magi er en farlig lære, og Auris begyndte stille at ændre sig. Som tiden gik, voksede hadet inden i hende, og hun udviklede en afsky for onde væsner. Hendes psyke tog langsomt skade af de dystre tanker hun nogen gange havde, og dette resulterede i at hun havde bizarre hallucinationer. En dag blev det så slemt, at hun angreb sin egen mester og dræbte ham.
Derefter blev Auris meget indelukket. Hallucinationerne blev værre, og hun følte sig konstant overvåget og forfulgt. Hun var overbevist om, at det var alle de onde væsner der legede med hende, og hun begyndte at jage dem. Langsomt blev hun bedre og bedre til at udslette onde væsner, og hun blev en ret berømt Hunter. Men hun stolede aldrig på nogen og blev aldrig på det samme sted ret længe ad gangen. Ingen har rigtig set noget til hende de sidste par år, men der går rygter om, at hun er begyndt at jage igen.
Inden længe blev dette rygte bekræftet og Auris fik i en periode udslettet en pæn del af Pathodeas allierede. Som konsekvens af dette løb hun ind i selveste Ypperstedæmonen Balthazar. Denne prøvede flere gange at komme hende til livs.
Dette endte med en kamp, der første dem ind i Kathedralen, Freneudeus' hus. Men Auris var ike bestemt til at blive dræbt af Balthazar. Ærkeenglen Mikael kom hende til undsætning og holdt Dæmonen i skak så Auris havde chance for at flygte.
Men Balthazar havde allerede gjort sit indtryk på vampyrens psyke. Ypperstedæmonen havde nemli vist hende sandheden om hendes familie og dette plagede hende voldsomt. Dråben der fik bægeret til at flyde over.
Auris endte med at begå selvmord i Freneudeus' hus, for foden af hans kors, med bønnen om at han måtte tilgive hendes synder.
Udseende:
Auris var omkring 170 høj, og meget slank. Hun havde en lang, tynd hals og et smalt ansigt, med en spids hage. Hun havde nøddebrune øjne, en lille, smal næse og en lille mund, med smalle læber. Hun var ikke en af de smukkeste piger der fandtes, men hun var heller ikke grim. Hendes hår var hvid-blondt og meget langt og glat. Hun havde det næsten altid hængende løst, da hun ikke gad sætte det op. Hun gik tit i hvidt tøj, mest kjoler, og hun elskede at have armringe på. Af sko gik hun i et par gamle og slidte støvler, lavet af læderrester.
Personlighed:
Hvad angår Auris’ personlighed var hun meget ustabil. Hun var lettere paranoid, og havde efterhånden haft så mange hallucinationer at hun ikke stolede på nye væsner hun mødte.
Hun gjorde sig ingen nære venner, da hun frygtede at hun i et sindsforvirret øjeblik ville dræbe dem, som hun gjorde med sin mester. Hvad hendes vampyrside angår, gjorde hun så meget hun kunne for at undertrykke det. Men det betød ikke at hun holdte op med at drikke blod. Det fik hun fra sine ofre. Alt i alt var det eneste hun rigtig koncentrerede sig om, sit hverv som Hunter, og hun havde svært ved at tale om andet.
Og havde hun én gang mistænkt nogen for at være onde, var det svært at overbevise hende om det modsatte.
Særlige kendetegn:
Sit lange hvide hår, og paranoide væremåde.
1. 
2. 
3.