|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 12:51:32 GMT 1
"hmm" Udstødte han med et smil på sine læber. "Hvad for jeg såud af det, udover Helvedet smukkeste ondskab som brud?" Spurgte han pirrende. Han vendte sig mod Pathodea. Han nærmede sig langsomt hende.
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 13:07:27 GMT 1
Pathodea smilte ondt. Hun holdt en finger op foran ham som en slags stopskilt. Hendes smil blev bredere "jeg har ikke sagt at du bliver forfremmet" afbrød hun ham og vendte hovedet imod ham. "som jeg sagde i går så må du først vise dig værdig" hun lagde en overrakende blid hånd på hans kind. "men det er besværet værd" tilføjede hun. Hun fjernede din hånd igen.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 13:10:15 GMT 1
"Og hvordan skal jeg vise mig værdig til plads ved din side?" han satte sig lidt tilbage. Han tog den drink hun havde overrakt ham. han drak den hele med det samme...
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 13:22:51 GMT 1
Pathodea smilte igen. Hun rakte ham flasken. "gøre det du er bedst til Balthazar...Bare bedre." svarede hun med et ondt smil. Men smilet forsvandt hurtigt. Hun sendte ham et alvorligt blik. "en ting til..." fortsatte hun og så indgående på ham.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 13:25:38 GMT 1
"Og hvad er det?" Balthazar så forvirret på hende. han kunne endnu ikke forstå alvoren i hendes øjne. han prøvede at tyde hende...
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 13:41:10 GMT 1
Hun nærmede sig så hun kun var få cm fra ham. "jeg vil ikke have nogen numre!" hviskede hun og vendte sig derefter igen mod baren. Hun smilte ondt for sig selv og afventede roligt hans svar. Hun vidste godt det irriterede ham når hun tirrede. Og det var også derfor hun gjorde det.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 13:45:58 GMT 1
Balthazar lod hovedet falde med et suk. han vendte sig mod baren men holdte sine øjne på hende. "hvad mener du med numre?" han begyndte at grine. "har du ikke lyst til at ringe til mig?" sagde han sarkastisk...
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 13:59:51 GMT 1
Pathodea smilte. "jeg behøver ikke en telefon for at kontakte dig..." svarede hun og så kort over på ham. Hun blev alvorlig igen. "jeg mener at min tillid til dig stadig ikke er fuldbyrdig. Du gør nogen ting som sætter min tålmodighed på prøve, Balthazar" sagde hun og så derefter på bordpladen. Der var spor efter blod.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 14:07:19 GMT 1
"Nårh på den måde..." Balthazar smilte ondt. ((Nico du kan ikke spille... du er ikke godkendt endnu...))
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 14:11:54 GMT 1
Hun skævede en smule til ham og smilte så. "Balthazar, du ved du er min mest tiltroede dæmon..." hun afbrød sig selv for at afvente svar. hendes øjne glimtede og skiftede kort farve til sort, men blev hurtigt røde igen.
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 14:21:07 GMT 1
"Jah" sagde han kort og stirede ud i luften. "Du kunne have valgt en anden som dæmon..."han forsvandt et øjeblik i sine egne tanker... hans øjne blev klare og det var tydeligt at han forsvandt i sine egne tanker...
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 14:24:46 GMT 1
Pathodea vidste med det samme hvad han tænkte på. Hun smilte svagt og fortsatte ufortrødent. "Jeg kunne have valgt mange andre... Men ingen af dem ville være lige så værdige til dit hverv, som du.". Hun vendte hovedet imod ham og studerede hans ansigt. "Derfor forventer jeg også at du ikke misbruger min tillid"
|
|
|
Post by Freneudeus on Jun 18, 2007 14:31:46 GMT 1
"Det er klart" smilte han. Han rejste sig og begyndte at gå mod døren... han forsvandt snart fra Barens udsyn... ((kommer om et stykke tid))
|
|
|
Post by Pathodea on Jun 18, 2007 15:57:41 GMT 1
Pathodea så en smule undrene efter ham. Hum kneb øjnene sammen så de blev helt smalle. *hmm... der er noget der ikke er som det skal være* Hun sad lidt og så imod døren med et mistænksomt blik. Lidt efter forsvandt hun.
|
|
|
Post by gabriel on Jun 25, 2007 21:19:22 GMT 1
Lavius kom gående ind. Han havde en hætte over hovedet men hans lysende øjne kunne stadig genkende ham som dæmon. Han satte sig ved et bord og masserede sine horn. Det havde været en hård dag. At skulle undgå fjendtlige dæmoner og engle døgnet rundt var udmattende. Heldigvis kom de ikke tit her. Men det var nu ikke noget godt sted for en lavrangs dæmon. Han kunne hurtigt blive genkendt som dæmon og jaget ud.
|
|