|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 22:30:31 GMT 1
Pathodeas øjne blev smalle og hun så indgående på Freneudeus. "Balthazars eneste interesse i den engel er at dræbe hende. Jeg gjorde det gerne selv, men jeg har mange andre ting at se til for tiden..." hun smilte igen "Desuden ved du lige så godt som jge at ingen af os ville lade en undersåt komme tæt på os hvad angår styrke. Sådan er det at være guddommelig. Man vil helst sidde alene på mangten. Det kan selv du ikke benægte, Freneudeus" fortsatte hun alvorligt og gik hen til en bænk der stod i skyggen for solen. Hun sate sig ned og lagde benene over kors.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 22:37:21 GMT 1
Freneudeus gik efter hende og stod foran hende. "jeg ville med glæde dele alt min magt ud til alle, men ikke alle kan håndtere den. Mikael, for den sags skyld, har selv skaffet den magt han har. jeg har ikke hjulpet ham... men nu vil jeg fortælle dig en lille historie: for mange år siden var der en engel og dæmon der forelskede sig. men deres kærlighed var forbudt og en ond kraft slog englen ihjel og afstraffede dæmonen, men noget som denne onde kraft ikke vidste var, at en ærkeengel fik overrakt deres afkom uden at den onde kraft vidste det..." Freneudeus stoppede. han vidste at nu vbille han ramme plet...
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 22:47:07 GMT 1
Pathodea lyttede ført uinteresseret. Men pludselig stivnede hun og sad længe uden at sige noget. ganske stille begyndte hun pludselig at le. Først meget svagt, derefter tog det til i styrke og til sidst lo hun højt. Folk omkring dem kiggede lidt nysgerrigt men skyndte sig så videre. Hun løftede hovedet og så på Freneudeus imens hun stadig lo en smule. "Du fortæller mig hermed at Gabriel og Balthazar fik et barn? Hvor fortræffeligt" svarede hun nu smilende. "SÅ den lille umulige engel er resultatet..." mumlede hun lidt tænksomt med et snedigt glimt i øjnene.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 22:52:00 GMT 1
Freneudeus smilte lystigt "Hun er mere engel end dæmon. for det første var hun skabt af gensidig kærlighed, ergo der var også noget godt hos den onde forælder. Meget endda. Derudover er hun opdraget af en engel til engel, og så beskytter vi hende uafbrudt. og hvis du blander dig vil både jeg og Mikael troppe op." Freneudeus blev næsten truende tilsidst
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 22:59:04 GMT 1
Pathodea lo igen. Hans ord prallede rent af på hende. "Tag det roligt Freneudeus. Jeg har flere måder at få dig af vejen på hvis det skulle være. Men at du villigt dumper en så delicat oplysning i mit nærvær... Er du ved at blive uforsigtig på dine gamle dage?" Det sidste var ikke et spørgsmål. Hun rejste sig og gik hen og kyssede ham kort på kinden, bare for at provokere. "Men nok snak. Jeg har en masse ting at se til ved du nok...oh, og Freneudeus?" Hun stoppede op og så på ham med et drilsk smil.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 23:01:57 GMT 1
Freneudeus svarede: "Jeg følte at oplysningerne ikke længere kan holdes hemmelige, desuden kommer en af dine spioner snart og fortæller dig om det alligevel, så jeg tænkte du lige så godt kunne høre det fra mig." Han grinte let og løftede det ene øjenbryn som en bekræftelse på at han havde hørt hende...
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 23:06:16 GMT 1
Pathodea smilte og så kort på hans beklæding. "Det ville altså klæ dig mere hvis du antog en yngre skikkelse og fandt noget mere moderne tøj" fortsatte hun ufortrødent og blinkede til ham, hvorefter hun vendte sig om og begyndte at gå lidt længere hen ad gaden.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 20, 2008 23:10:25 GMT 1
"Jeg skjuler intet, jeg er en gammel, erfaren gud, men din påklædning påviser kun et ord: skøge"han smilte lidt, for han prøvede at spærre Pathodeas øjne op.
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 20, 2008 23:20:55 GMT 1
Hans ord rørte hende ikke, og hun lo bare imens hun så sig tilbage. "Jeg tillader mig at leve livet. Desuden ved du hvor drillesyg jeg er" svarede hun og stoppede op igen. "Det er ikke sjovt at leve evigt hvis man bare sidder og keder sig. Der er så mange usyldige sind jeg stadig ikke har formørket" fortsatte hun drillende.
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 24, 2008 20:37:23 GMT 1
Freneudeus rystede på hovedet og sagde blot: "Rører du pigen fortæller jeg alt til Balthazar og jeg erklærer krig..!"
|
|
|
Post by Pathodea on Feb 24, 2008 21:52:19 GMT 1
Pathodea smilte ondskabfuldt og hendes øjne blussede rødt. "Som din situation er, Freneudeus, så er det vist ikke nogen god ide. Du risikerer jo bare at jeg får fuld kontrol over din elskede planet..." Hendes smil blev lidt bredere og hun vendte sig om og begyndte at gå igen. Et øjeblik efter var hun forsvundet.
//out
|
|
|
Post by Freneudeus on Feb 25, 2008 20:38:56 GMT 1
*Med Balthazar på det godes side, har hun ikke en chance... men jeg ved at hun pønser på noget...* Freneudeus stod et øjeblik og tænkte, og vendte sig da om og gik ind i den modgående menneskemylder, og forsvandt i den blå luft....
//out
|
|